Mød modellen Emma Leth til en snak om modeugen, bedste tips på farten, og hvad Emma Leth altid har med i tasken
Mød model Emma Leth
Inden Wood Wood-showet onsdag aften i klatrehallerne Blocks & Walls på Refshaleøen var ELLE.dk et smut i makeup’en backstage. Ikke for at få pudret næsen, men for at opsnappe stemningen og snakke med de smukke modeller (og kigge nærmere på de fine Essie negle, som vi kommer mere ind på senere).
Se også: Trailerpark Festival: 5 hurtige til Emma Leth
Den første vi mødte, var den smukke model Emma Leth, der som altid satte gang i stemningen i backstagen. Og Emma Leth havde heldigvis lige tid til tre hurtige modeuge-spørgsmål over en dåseøl…
Hvad har du med i tasken under modeugen?
Hmm… nøgler… Og smøger! Og ikke så meget andet. Jeg går jo ikke rigtig med makeup, og der er læbepomade og alt hvad jeg skal bruge backstage. Jo, og renseservietter selvfølgelig – de er vigtige imellem shows’ne.
Hvad er dit bedste tip på farten
Vand vand vand. Og sukker! Altid twix – det er godt.
Har du nogle internationale shows i år?
Nej gudskelov. Jeg er ikke så vild med at gå shows. Men jeg er kampagnepige for ZARA igen, og jeg skal lave en spændende kampagne for dem, som snart kommer ud, slutter Emma Leth.
Model Emma Leth og ELLEs Digitalredaktør Laura Lawaetz backstage hos Wood Wood. Foto: Luka Roné