Kom med ELLEs digitalredaktør til Cheap Mondays store modeshow under Stockholm Fashion Week. Det blev en cool - og våd - fornøjelse!
Stockholm Fashion Week er i fuld gang, og ELLEs digitalredaktør, Laura Lawaetz, tager dig med front-og backstage til det svenske tøjmærke Cheap Mondays modeshow, der blev afholdt igår.
Se også: Lady Gaga er med i H&M’s kommende julekampagne
Cheap Mondays forårskollektion går under titlen “Mindless Optimism”, fordi den har et barnligt udtryk med alt fra sløjfer, puffede ærmer og seje prints til punk-inspirerede t-shirts og affarvede unisex jeans. Ja du læste rigtigt – nu kan Cheap Mondays populære “Spray-On” skinny jeans nemlig også fås til mænd.
Læs også: ELLE-redaktionens bedste tips til Stockholm
Showets location ledte også tankerne hen på barndommen. Cheap Mondays havde nemlig valgt, at bruge en vaskeægte svømmehal som location til deres fremvisning – og det var så sejt! Og ikke nok med, at denne location var oprigtig opfindsom, passede til kollektionen og var meget anderledes, så havde showet et sejt twist til sidst… Alle modellerne hoppede nemlig i vandet med tøj på! Cool og anderledes.
Se afslutningen på showet her:
Vi har samlet en masse backstage-billeder fra showet, som du kan se i galleriet nedenfor.
… Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare 🙂