Trends

Chloë Sevignys 10 bud på god stil

- 19/03/2009

Hun er mere kendt for sin stil end for sine filmroller, men det er ikke fordi hun mangler skuespiltalent. Få Chloë Sevignys bedste tips.

1. Lær af stjernerne. Har du svært ved at fi nde din stil, så spørg dig selv, om din kropsbygning minder mest om f.eks. Selma Blairs eller Scarlett Johanssons. Brug billeder fra bladene til at fi nde ud af, hvilke snit der klæder dem bedst, og gør den type snit til en del af din garderobe. Til modeopvisninger kan jeg se, om en kjole vil klæde mig, afhængig af hvilken model, der viser kjolen frem. Hvis det er en type som Lara Stone eller Angela Lindvall, så er det som regel noget, der også fungerer for mig.

2. Sæt knald på farverne, og stjæl opmærksomheden. Det er helt sikkert, at mit billede dukker op i mange blade, hvis jeg tager en pangfarve
på. Folk føler sig draget af det.

3. Brug dine fordele. Tænk over, hvor dine fordele ligger: Mine ben er
noget af det bedste ved min krop, så det prøver jeg tit at fremhæve ved at gå
med noget kort.

4. Spørg løs! Hvis du ser nogen, der har en god stil, så lad være med at holde dig tilbage: Spørg, hvor de har købt deres tøj. Dengang jeg gik mere vildt og spraglet klædt, stoppede folk mig tit på gaden og spurgte mig om mine outfi ts. Især mine sko – et par fede sko er noget, de fl este piger reagerer på.

5. Prøv nye trends af med accessories. Hvis du er usikker på en ny trend, som f.eks. en grunge-agtig stil eller anderledes farvekombinationer, så prøv dig frem med accessories først. Hvis du kan lide looket og har det godt med det, så udvid stilen ved at tilføje fl ere elementer.

6. Tag undertøjet udenpå. Jeg synes, at lækkert undertøj skal ses. Hold øje med det, når du er ude at shoppe. Jeg elsker at gå med en silkechemise som top.

7. Stol på dine instinkter. Undgå trends, der ikke klæder din krop. Vær ærlig over for dig selv. Nogle folk er simpelthen ikke høje nok til at gå med højtaljede bukser, og så er jeg altså ligeglad med, hvad en eller anden ekspedient siger.

8. Plej dit lærred. Et sundt fundament af velplejet hud, hår og negle kan få et middelmådigt look til at se fantastisk ud.

9. Lidt, men godt. Find balancen! Lad dig aldrig presse til at gå med accessories, et strømlinet look klæder faktisk nogle folk bedre. Lad være med at have det dårligt, hvis tørklæder og hatte bare ikke siger dig noget; det siger ikke noget om din sans for stil.

10. Dyrk dit indre ikon. Giv selvtilliden et boost ved at dyrke dit indre stilikon. Lige for tiden fører mit indre ikon sig frem i gadebilledet for at bevise, at høje Converse-sko sammen med stjerner, striber og polkaprikker kan holde mig evigt ung.