Trends

Tyskerne kommer

- 09/06/2010

Vores naboland byder på et utal af dygtige designere, store brands og internationale modehuse, men kender du dem alle og deres historie? ELLE guider dig igennem et tysk univers fyldt med musthaves og cool kant

MARC CAIN
Looket:
Moderne, brugbart og feminint med kant

Hvem: Helmut Schlotterer er manden bag mærket Marc Cain, der blev grundlagt i 1973 og siden har bredt sig ud over hele verden. Hele princippet bag de to linjer Marc Cain Collections og Marc Cain Sport er ideen om at kunne kombinere på kryds og tværs og skabe det look, som kunden vil have. Og med 85 butikker verden over og flere end 1.500 forhandlere har det tyske brand, med Karin Veit som chefdesigner, bidt sig fast.

Hvor finder du det: Inger Øster i Århus og Vejle, Ananas i København

SCHUMACHER
Looket: Feminint, elegant og klassisk

Hvem: Dorothee Schumacher grundlagde som 23-årig sit firma i 1989, og allerede med den første kollektion af skjorter definerede hun den stil, der i dag ses i mærkets design. I 1991 introducerede hun strik til designhusets portfolio, og det førte hurtigt til hele kollektioner, med alt hvad det indebærer af bukser, jakker, kjoler og toppe. Brandets kendetegn er sløjfen, der er at finde på alt fra print til små detaljer og står for fusionen af forskellige stilarter, materialer og som en manifestation af en gave, men også for firmaets kvalitet og brandopmærksomhed.

Hvor finder du det: B.aps i København, Else Nørholt i Århus

LALA BERLIN
Looket: Strik, kashmir og berliner-coolnes

Hvem: Layla Piedayesh, tidligere MTV-vært, fik idéen til at starte sin egen strikkollektion, da hun en dag så et par strikkede svedbånd på et loppemarked i 2003. Allerede i 2004 præsenterede hun sin første kollektion, og fra første færd blev hun både pressens og fashionistaers darling, med kombinationen af den blødeste kashmir, silke og bomuld og high-fashion coolnes. De første tørklæder er i dag klassikere: kashmir med partisanermønster, men der bliver også leget med nye former for materialer, som bambus, og det er ikke længere kun toppe og tørklæder, men også leggings, overalls og kjoler.

Hvor finder du det: Lalaberlin.com, Holly Golightly og &pagne i København, FF2 i Århus, Filuca V i Ålborg

Andre relevante artikler:

ELLE elsker BerlinSkønt kashmir
tørklæde fra
Lala Berlin
ELLE søger
ambassadører