Nederdele er bestemt ikke forbeholdt bare ben og forårs temperaturer. Det handler bare om at style dem korrekt. Her gør vi dig klogere på, hvilke tendenser der vil præge nederdele-trendsne dette efterår og vinter – og hvordan, du kan style dem.
Denne artikel indeholder reklamelinks.
En ny sæson betyder nye trends, og efter modehusene har præsenteret deres bud på efteråret og vinterens største trends, er der særligt én beklædningsdel, der er værd at holde øje med: nederdelen.
For selvom de køligere temperaturer måske får os til automatisk at række ud efter et par lange bukser, er nederdelen langt fra forbeholdt sommergarderoben. På AW26-catwalken kommer den i et væld af forskellige udgaver – fra klassiske silhuetter, der kan bruges sæson efter sæson, til mere markante modeller, der på egen hånd kan definere et helt look.
Herunder guider vi til de største nederdel-trends for efterår og vinter 2026 – og til de modeller, du skal holde særligt øje med denne sæson.
Nederdele-trends A/W26
Chanel, Balmain, Dries van Noten, Proenza Schouler
Nederdele med brokade
Det tunge, vævede brokade-materiale tilfører både struktur og et næsten dekorativt udtryk til efterårs-look. Hvor brokade tidligere mest har været forbundet med festtøj, fungerer nederdelen også godt i hverdagen, når den styles ned med en enkel strik, T-shirt eller skjorte. Det er især kontrasten mellem det overdådige materiale og mere simple garderobeklassikere, der gør den interessant.
Shop nederdele med brokade:
Nederdel med brokade, Cos, 2.250 kr.
Nederdel med brokade, Bruuns Bazaar, 460 kr.
Nederdel med brokade, Arket, 650 kr.
Nederdel med brokade, Dries van Noten, 5.942 kr.
Prada, Dries van Noten, Ralph Lauren, Lanvin
Nederdele med print
Efter flere sæsoner med relativt minimalistiske nederdele får print igen lov til at fylde. Fra de nærmest 3D-lignende, grafiske mønstre, som vi ser hos bl.a. Prada, Dries van Noten og Ralph Lauren til de blomstrede materialer hos Lanvin kan gøre selv en helt enkel styling interessant. Lad gerne nederdelen være omdrejningspunktet, og kombiner den med ensfarvede overdele, strik eller en klassisk blazer.
Shop nederdele med print:
Nederdel med print, Dries van Noten, 12.670 kr.
Nederdel med print, Mango, 400 kr.
Chanel, Miu Miu, Celine, Victoria Beckham
Pencil skirts
Pencil-nederdelen har for alvor bevæget sig ud af kontorgarderoben. Den klassiske silhuet kommer denne sæson både i de tætsiddende udgaver hos Celine og Victoria Beckham og de mere lige og ikke helt stramme modeller som hos Chanel og Miu Miu – så der er altså rig mulighed for at forsøge dig med tendensen, hvis du ikke føler dig helt komfortabel i den stramme udgave. Nederdelen føles mere moderne, når den kombineres med noget, der bryder det formelle udtryk – eksempelvis en oversized strik, en afslappet T-shirt eller flade sko – mens du selvfølgelig også kan gå med de mere stramme look med en figursyet skjorte.
Shop pencil skirts:
Pencil nederdel, Arket, 490 kr.
Pencil skirt, H&M, 180 kr.
Pencil skirt, Cos, 800 kr.
Langt pencil skirt, Cos, 2.050 kr.
Pencil skirt, Róhe, 4.445 kr.
The Row, Rabanne, Dior, Khaite
Statement-nederdele
Nogle nederdele kræver næsten ikke andet for at skabe et helt outfit. Volumen, frynser, draperinger, applikationer, asymmetriske snit eller markante materialer gør statement-nederdelen til stylingens naturlige fokuspunkt. Her kan resten af looket med fordel holdes enkelt – eksempelvis med en hvid skjorte, sort strik eller klassisk T-shirt – men du kan også fortsætte festen på din overdel, når du skal bruge nederdelen til sæsonens festligheder.
Shop statement-nederdele:
Statement-nederdel, By Malene Birger, 2.200 kr.
Statement-nederdel, Cos, 800 kr.
Statement-nederdele, Adriana Degreas, 1.166 kr.
Nederdel, H&M, 180 kr.
Ralph Lauren, Victoria Beckham, Proenza Schouler, Magda Bytrum
Lange nederdele
Maxinederdelen fortsætter som et alternativ til både bukser og kortere nederdele. Det interessante er især, hvor anvendelig den er: Den kan styles feminint med støvler og en figursyet overdel eller mere afslappet med strik, skjorte og flade sko. Til efteråret er de lange modeller i eksempelvis uld, denim, satin og kraftigere bomuld særligt oplagte til at lune dine ben – brug her eventuelt et par uld-strømpebukser under.
Shop lange nederdele:
Lang nederdel, By Malene Birger, 1.900 kr.
Lang nederdel, H&M, 350 kr.
Lang nederdel, Massimo Dutti, 900 kr.
Lang nederdel, H&M, 350 kr.
Dolce & Gabbana, Magda Bytrum, Saint Laurent, Zimmermann
Nederdele med blonder
Blonder er ikke længere forbeholdt romantiske kjoler og lingeri-inspirerede looks. På nederdele skaber materialet en fin kontrast til efterårets tungere elementer som strik, læderjakker og støvler. Især transparente blondepaneler eller en blondekant, der titter frem under en strik eller jakke, kan tilføre et ellers enkelt outfit et interessant tvist.
Shop nederdele med blonder:
Nederdel med blonder, Arket, 650 kr.
Nederdel med blonder, Cos, 900 kr.
Nederdel med blonde, H&M, 250 kr.
Nederdel med blonder, Ganni, 1.890 kr.
Marni, Victoria Beckham, Hermès, Courreges
Nederdele med lynlås-detalje
Lynlåsen behøver ikke kun være praktisk – denne sæson bliver den en synlig del af designet. En markant lynlås foran eller langs siden giver selv en klassisk nederdel et mere råt og cool udtryk. Den fungerer særligt godt som kontrast til feminine silhuetter og kan styles med alt fra skjorter og strik til læder og støvler.
Shop nederdele med lynlås-detaljer:
Nederdel med lynlås-detalje, Prada, 5.905 kr.
Nederdel med lynlås-detalje (kan vendes foran, bagpå, i siden), Arket, 650 kr.