I ELLEs septembernummer, der er på gaden torsdag d. 27. august, kun du glæde dig til et ærligt møde med sognepræst Kathrine Lilleør, der fortæller om glæde, sorg og tilgivelse. Kom også med indenfor i Helena Christensens hjem nord for København og hos Josefine og Mikkel Vibe i rækkehuset i Kartoffelrækkerne. Mød desuden tre kvinder, der på hver sin måde har været nødt til at forholde sig til et liv som barnløs.
ELLEs septembernummer er på gaden torsdag d. 27. august – og traditionen tro finder du her årets store A/W26-trendrapport, hvor vi gør dig klogere på sæsonens største tendenser.
ELLEs septembernummer
Vi er så bange for fortidens dæmoner og for døden, der ulmer i horisonten, at vi glemmer at leve. Sognepræst Kathrine Lilleør mener, at det moderne menneske ved at overgive sig til troen kan få mange dybe indsigter om de store temaer i livet – som glæde, sorg og tilgivelse. Kan man for eksempel tilgive den ekskæreste, der manipulerede en så meget, at man endte med at svigte sig selv? Det svar kender hun selv og fortæller om i magasinets store hovedinterview.
Kathrine Lilleør
Global PR-ansvarlig for designvirksomheden Muuto, Louise Nyboe Andersen, er optaget af ærlighed – for med den kommer man som bekendt længst. Hun er for genert til at danse fjollet foran andre end sin familie, selv om hun elsker det, og så har hun så stor en Japan-fascination, at hun er sikker på, at hun må have været der i et tidligere liv. ELLE besøgte hende i hjemmet på Frederiksberg.
Louise Nyboe Andersen
For nogle er ønsket om at blive mor en livslang drøm. For andre er det et bevidst fravalg. Og for nogle bliver vejen til moderskabet præget af tab, sorg og uvished. I magasinets portfolio-serie møder vi tre kvinder, der på hver deres måde har været nødt til at forholde sig til et liv uden børn – enten som en frygt, en mulighed eller et valg.
Viktoria Skovhus har aldrig drømt om at blive mor. Alligevel har beslutningen om ikke at få børn krævet mange overvejelser i et samfund, hvor moderskabet stadig betragtes som den naturlige vej. I dag har den 35-årige kommunikationskonsulent skabt et liv, der bygger på hendes egne værdier og drømme for fremtiden frem for andres forventninger.
Viktoria Skovhus
Line Bak Rothstein har ønsket at blive mor, så længe hun kan huske. Og efter fem år med aborter, fertilitetsbehandling og et liv, hvor hun til sidst måtte begynde at forestille sig en fremtid uden børn, kom datteren Bea til verden. I dag ser den 33-årige freelancer og den tidligere madmor i en Steiner-institution tilbage på en proces, der tvang hende til at spørge sig selv, hvem hun ville være, hvis moderskabet aldrig blev en del af hendes liv.
Line Bak Rothstein
Da Birgitte Sofia Horsten mistede sit første barn sent i graviditeten, mistede hun for en stund troen på, at hun nogensinde skulle blive mor til et levende barn. Efter et usigeligt trist år med sorgen og flere tidlige aborter blev hun heldigvis gravid igen, men hun mærkede også, at selvom hendes søns død var meningsløs, var hans liv ikke betydningsløst. Erfaringen gav hende en stærk faglig drivkraft og et ønske om at sikre, at andre forældre, der mister et barn, ikke står alene. I dag har hun været direktør for Center for Familier & Sorg i 11 år, hvor hun arbejder for, at familier i sorg mødes af den rette hjælp.
Birgitte Sofia Horsten
Romance er blevet mainstream, og vi læser åbent om længsel, sex, begær og den store romantiske fantasi. Men for nogle kvinder er litteraturen stadig et hemmeligt rum, hvor lysten kan få frit spil – og fantasierne deles i lukkede digitale fællesskaber. ELLE undersøger en af verdens største boggenrer i artiklen ‘Lysten kan ikke censureres’.
Fra artiklen 'Lysten kan ikke censureres'
20 år med shows, nye talenter, internationale gennembrud og københavnsk modehistorie. I 2026 kan Copenhagen Fashion Week fejre rund fødselsdag – og jubilæumsåret blev skudt i gang med A/W26-modeugen i januar, hvor byen endnu en gang lagde gader, palæer, sportshaller og gamle industribygninger til dansk og nordisk mode. For selv om meget har ændret sig, siden Copenhagen Fashion Week blev etableret i sin nuværende form for to årtier siden, er én ting den samme: København kan noget helt særligt, når mode og by smelter sammen. Vi zoomer ind på en række af sæsonens stærkeste shows.
Fra trendrapporten A/W26 – de danske brands
Mere end 225 shows løb af stablen i Paris, Milano, New York og London, da verdens førende modehuse præsenterede sine bud på A/W26. Resultatet? En sæson fuld af markante silhuetter, taktile materialer og velkendte klassikere med nye attituder. Vi guider dig til trendsene, du skal kende fra de internationale runways.
Fra trendrapporten A/W26 – de internationale brands
Nord for København hersker en helt særlig stemning. Her trækker supermodellen Helena Christensen sig tilbage, hvor hav og natur strækker sig så langt, øjet rækker. I et sofistikeretmøde mellem mode, kunst og miljø fangede vi ikonet, Helena, i modeserien ‘Helenas hus’.
Fra modeserien 'Helenas hus'
I et veludnyttet hus i de kendte Kartoffelrækker har Josefine og Mikkel Vibe indrettet sig med møbelklassikere, moderne design og en misundelsesværdig kunstsamling. Med et særegent blik for at sammensætte materialer og forstå lysets bevægelse gennem huset har de skabt et dynamisk hjem, der fungerer både æstetisk og som hyggelig og funktionel base for en familie med tre små børn. Kom med indenfor i hjemmet i ELLE Decoration-sektionen.
Fra Josefine og Mikkel Vibes hjem i ELLE Decoration-sektionen
Dansk skønhed har for længst indfundet sig på de flestes badeværelseshylder. Fra glødgivende masker og sanselig kropspleje til fugtserum og hårpleje med omtanke, er de danske brands nemlig i den grad blevet en fast del af den moderne skønhedsrutine. I skønhedssektionen i magasinet guider vi til fem plejefavoritter, der lige nu fortjener en særlig plads på badeværelseshylden.
Vi tager også et nærmere kig ind i beautyskabet hos professionel danser Didde-Mie Lykke From, for hvem bevægelse er en grundsten i hende skønheds- og wellness-rutine. Hun føler sig bedst tilpas, når hun føler sig stærk, og omfavner sit naturlige udseende mere og mere. Vi besøgte Didde-Mie til en snak om hendes skønhedsrutine.
Didde-Mie Lykke From
Efter at have set sin brors livslange højdeskræk forsvinde, bookede ELLEs chefredaktør Cecilie Ingdal en tid hos hypnotisør Mads Aggerholm. Ikke fordi hun var helt overbevist. Men fordi klokken 03.17 efterhånden var et tidspunkt, hun kendte lidt for godt. Kan man hypnotisere sig til bedre søvn?, ville hun undersøge. Læs i velvære-artiklen ‘Sov på det’, hvad hun lærte.
Fra velvære-artiklen 'Sov på det'
Alt dette – og meget, meget mere – kan du læse i det nye ELLE, som kan købes i supermarkeder og kiosker fra torsdag d. 27. august.
Forsidefoto: Henrik Bülow Styling: Melanie Buchhave Art direction og design: Homework Hår: Kasper Andersen Makeup: Anne Staunsager Fotoassistent: Otto Godthjælpsen Alt makeup er fra Saie Beauty