Celebrity style

MANDAGSMUSE: Garance Doré

- 10/03/2014

Streetstylefotograf, blogger, illustrator og forretningskvinde - bliv klogere på vores franske muse Garance Doré.

 

ELLE hylder Garance Doré

Udover at være en af de mest anerkendte streetstylefotografer er Garance Doré også blogger og illustrator og har netop lanceret sin egen linje af kontorartikler. Garance har en fantastisk æstetisk sans, som hun dagligt folder ud på sin blog og det bedste af det hele? Hun er virkelig morsom!

Hvem: Garance Doré, født 1. maj 1975 på Corsica. 28 år. Fotograf, illustrator, blogger på Garancedore.fr.

Derfor skal du kende hende: Hun var med til at starte streetstyle-blogger-manien, men det vi elsker mest ved hendes blog er hendes ærlige og humoristiske stemme, der er helt nede på jorden. Med indlæg som ‘How to stay chic when you’re sick’ og ‘A moisturizer cocktail – it’s alcohol free!’ berører hun både mode og skønhed på en forfriskende og sjov måde, og forstår samtidig at inddrage læseren. Ganske enkelt et must-read!

Højdepunkter: Startede sin blog i 2006. I starten bestod indholdet primært af modeillustrationer. Garance lavede bl.a. illustrationer til Gap, Louis Vuitton og Dior. Senere begyndte hun at tilføje tekst til illustrationerne.

I 2007 begynder bloggen at få mere opmærksomhed, og Garance bliver inviteret til shows under den Parisiske modeuge. Hun er fascineret af alle gæsterne, der er så velklædte, og begynder at tage billeder af dem foran show-stederne.

I 2008 dækker Garance også New Yorks modeuge, og bloggen udkommer nu også på engelsk. Style.com publicerer et indlæg om Garances modeugedagbog.

Se også: Garance Doré fortæller om sin dag under den parissiske modeuge

Streetstyle-fotografi bliver mere og mere udbredt og i stedet for kun at fokusere på streestyle begynder Garance i 2009 at ændre sit indhold til en mere personlig vinkel med særlige detaljer fra shows, besøg hos stilbevidste kvinder, designere m.m.

I september 2009 er bloggere så vigtige at Dolce & Gabbana beslutter at dedikere første række til de fire mest magtfulde på det tidspunkt, Garance, Scott Schuman, Tommy Ton og BryanBoy udstyret med bærbare computere, så de kan live-blogge.

I 2010 begynder Garance at udgive små film på sin blog. I filmene kommer man med til modeuge, alt fra backstage til frontrow. Hun laver også video-samarbejder med bl.a. Dior, Tiffany & Co og J. Crew.
I 2012 lancerer hun også filmene ‘Pardon my French’, hvor hun viser et endnu mere personligt indblik i modeugerne, interviewer modepersonligheder m.m.
Samme år vinder Garance en CFDA Eugenia Sheppard Media Award sammen med (kæresten) Scott Schuman, det er første gang den bliver uddelt til bloggere.
Samme år begynder hun at skrive en månedlig klumme for Vogue Paris.

I 2014 under modeugen i Paris lancerer Garance sin egen linje af kontorartikler i samarbejde med Rifle & Co., der blandt andet bliver solgt hos Colette.

Bonusinfo: Bor i New York med kæresten Scott Scumann, manden bag streetstylebloggen The Sartorialist.

Garance Doré sælger også sine fine illustrationer som plakater – køb dem her

Følg Garance: På bloggen www.Garancedore.fr/en, på hendes personlige Instagram @garancedore og på hendes studies Instagram @studiodore.

Psst… se flere muser her