Skønhed

Benedikte Thoustrup deler sin skønhedsrutine: Sådan laver jeg mine ‘heatless curls’

- 01/07/2026

Benedikte Thoustrups liv er alsidigt. Til hverdag arbejder den 27-årige CBS-uddannede som International Commercial Graduate, men da hun sideløbende er influent, model og desuden kæreste med Nikolai greve af Monpezat, rummer kalenderen mange forskellige events. Derfor svinger hendes skønhedsrutine også fra en simpel hudplejerutine til mere avancerede makeuplooks. ELLE kiggede i Benediktes beautyskab.

Blå bog

Benedikte Thoustrup27 år. Arbejder som International Commercial Graduateog uddannet. Cand.merc fra Copenhagen Business School. Hun bor i København med sin kæreste, Nikolai greve af Monpezat, der er det ældste barnebarn af Margrethe 2. og afdøde prins Henrik.  

Hvordan ser din morgenskønhedsrutine ud?

Det varierer lidt, alt efter om det er hverdag eller weekend. På hverdage handler det mest om, at det skal gå lidt hurtigt om morgenen inden arbejde, mens jeg i weekenden som regel har lidt bedre tid. Generelt kan jeg bedst lide at holde min hudplejerutine forholdsvis enkel med produkter, jeg ved, fungerer for min hud. Jeg har brugt flere af mine cremer i årevis og holder mig egentlig meget til de samme produkter. Om morgenen starter jeg altid med at rense min hud med vand, hvorefter jeg påfører La Mer ’Treatment Lotion’. Derefter bruger jeg øjencreme – lige nu ’Rejuvenating Eye Cream’ fra La Mer – og så min fugtighedscreme ’Skin Smoothing Cream’ fra Dermalogica. Til sidst påfører jeg altid, altid, altid solcreme, uanset årstid. Lige nu er jeg særligt glad for ’Sun Mood Mineral Sunscreen’ fra Tromborg. 

Foto: Sissel Abel

Benediktes hverdagsrutine består af favoritten La Mer ’Treatment Lotion’. Derefter bruger hun en øjencreme – lige nu ’Rejuvenating Eye Cream’ fra La Mer – og så fugtighedscremen ’Skin Smoothing Cream’ fra Dermalogica. Hun afslutter hver eneste dag, uanset årstid, med solcreme. Lige nu bruger hun ’Sun Mood Mineral Sunscreen’ fra Tromborg.
Om aftenen bruger hun ’The Retinol Serum’ fra Augustinus Bader et par gange om ugen.

Hvordan ser din aftenskønhedsrutine ud?  

Min aftenrutine minder faktisk meget om min morgenrutine, fordi jeg efterhånden føler, at jeg har fundet de produkter, der virkelig fungerer for min hud. Jeg renser altid min hud med Dermalogicas ’Special Cleansing Gel’, og derefter bruger jeg ’Treatment Lotion’ fra La Mer – den er jeg virkelig blevet afhængig af. Et lidt nyere step i min aftenrutine er retinol, som jeg bruger et par gange om ugen med ’The Retinol Serum’ fra Augustinus Bader. Til sidst afslutter jeg med fugtighedscreme, enten ’Skin Smoothing Cream’ fra Dermalogica eller ’Moisturizing Soft Cream’ fra La Mer. 

Foto: Sissel Abel

Hvad er det vigtigste produkt for dig?  

Det må være fugtighedscreme og SPF. For mig er det de to absolut vigtigste steps, hvis jeg vil have en glowy og sund hud.  

Hudpleje eller makeup?  

Hudpleje, helt klart. Jeg elsker makeup, men jeg kan sagtens gå flere dage uden at bruge det, hvorimod jeg slet ikke kan forestille mig at undvære min hudpleje. 

Foto: Sissel Abel

Hvor springer du over? 

Hvis jeg springer noget over, må det desværre nok være hudpleje til kroppen. Jeg prøver virkelig at huske mig selv på også at pleje huden på kroppen og ikke kun i ansigtet, men det er nok det step, jeg oftest får glemt i en travl hverdag. Når jeg endelig husker det, bruger jeg altid bodyoil fra Tromborg, som dufter fantastisk og ’Hand & Body Lotion’ fra Sanzi Beauty. 

Hvor springer du aldrig over?  

Solcreme er et step, jeg de seneste år aldrig springer over. Efter at have boet on-and-off i Australien i to år, har jeg virkelig mærket på egen hud, hvor skadelig og hård solen kan være. Den seneste tid har jeg brugt SPF 30 ’Sun Mood’ fra Tromborg, som jeg synes fungerer rigtig godt. Derudover hårmaske – jeg vasker aldrig mit hår uden at bruge enten min hårmaske fra Kérastase eller min hårmaske fra Blid, da jeg føler, det gør den største forskel i håret og altid efterlader det meget mere fugtet og glansfuldt. 

Foto: Sissel Abel

Benedikte har lange lokker, som kræver pleje. I badet bruger hun shampoo og hårmaske fra Blid og afslutter med ’Gloss Absolu Insta Glaze Conditioner’ fra Kérastase. Når håret er håndklædetørt, bruger hun Kérastase ’Genesis Serum’ efterfulgt af ’Glaze Drops’ fra samme brand – og L’Oréal ’Glycolic Gloss leave-in Serum’ for lidt ekstra glans.

Hvad gør du med dit hår?  

Jeg har efterhånden lavet ”heatless curls” i mange år. I en travl hverdag er det virkelig en luksus ikke at skulle gøre så meget andet end at børste krøllerne ud om morgenen. Jeg plejer altid at afslutte med Kérastase ’Nutritive 8H Overnight Serum’, som er lidt en lifesaver, hvis man har tendens til frizzy hår, og jeg bruger den både morgen og aften. Hvis jeg skal til lidt større arrangementer, bruger jeg ofte min Dyson ’Airwrap’ til at lave en blowout. I badet bruger jeg altid shampoo og hårmaske fra Blid og afslutter med ’Gloss Absolu Insta Glaze Conditioner’ fra Kérastase. Når håret er håndklædetørt, bruger jeg Kérastase ’Genesis Serum’, som jeg efterhånden har tømt en del flasker af, efterfulgt af Kérastase’Glaze Drops’ og L’Oréal ’Glycolic Gloss leave-in Serum’ for lidt ekstra glans. 

Hvad har du mest af?

Det må være mine lipgloss eller eye tints fra Armani Beauty. Jeg er helt vild med deres lipgloss og har nærmest en i hver taske. Derudover er deres eye tints geniale, hvis man ikke er verdensmester i at lægge øjenskygge – de er så nemme at arbejde med og giver et flot resultat på få sekunder. Mine yndlingsfarver i øjenskygge er 22M og 18M – to ret neutrale toner, som jeg virkelig er glad for. De er perfekte til at definere øjet og give lidt ekstra dybde, uden at det bliver for markant. 

Foto: Sissel Abel

Det, Benedikte har mest af, er lipgloss eller eye tints fra Armani Beauty. Hun elsker, at de er så nemme at bruge.

Hvad er din nyeste tilføjelse?

Det er Armani Beautys nye foundation – lidt snyd, for jeg har egentlig brugt deres foundation i mange år, men de har lavet en relaunch af deres ’Luminous Silk Foundation’, som jeg virkelig elsker. 

Hvad er det mest prisvenlige produkt, du bruger?

Det er nok min ’Volume & Curl Mascara’ eller liplinere fra Sanzi Beauty. Især deres liplinere bruger jeg rigtig meget, fordi de ikke skal spidses som klassiske blyanter – så de er bare nemme at have med på farten og altid klar til brug. 

Foto: Sissel Abel

Det nyeste produkt, Benedikte bruger, er Armani Beautys nye foundation ’Luminous Silk Foundation’.

Hvad er det dyreste produkt, du bruger?

Det må være mine cremer fra La Mer eller min Dyson Airwrap. 

Hvad har du altid med i tasken?

Jeg har altid et par faste essentials med: en lipliner fra Sanzi Beauty, oftest i farven Dusty Mauve, min Armani ’Prisma Glass Lip Gloss’ i 01 Clear Shine samt min Sanzi ’Hydrating Lip Balm’. Derudover har jeg en lille parfume, lige nu er det ’Turn The Page’ i 10 ml fra Flora Danica samt min ’Power of You’-parfume fra Emporio Armani.  

Foto: Sissel Abel

Læbeprodukter fra Sanzi Beauty samt parfumerne ’Turn The Page’ i 10 ml fra Flora Danica og ’Power of You’ fra Emporio Armani er nogle af de produkter, Benedikte altid har med i tasken.

Får du nogle behandlinger?

Jeg er for nylig begyndt at få lavet lash lift hos Kenny Anker, og jeg er virkelig blevet glad for det. Det giver et mere vågent udtryk uden at skulle gøre så meget til hverdag. 

Tager du tilskud eller vitaminer?

Nej, det gør jeg faktisk ikke, men det er et område, jeg er nysgerrig på og gerne vil sætte mig mere ind i. 

Har du et beautyhack?

Jeg tror på at fremhæve det, man allerede elsker ved sig selv, og finde de produkter, der virkelig fungerer for én. Det er så nemt at blive fristet af nye lanceringer og trends, men for mig handler det om at have nogle faste go-to–produkter, jeg altid kan vende tilbage til, og som jeg ved, fungerer for min hud. 

Foto: Sissel Abel
Læs ogå

Caroline Stordal åbner sit beautyskab, som bl.a. består af redskabet til hjemme-lymfedrænage, en budgetvenlig shampoo og en omfattende hårplejerutine