Efter flere år i herskabelige lokaler ved Marmorkirken har Homework flyttet adresse – og skåret ned. I et gammelt atelier i en baggård i Bredgade har designvirksomheden skabt et rum, der fungerer som både workshop og showroom for deres arbejde med at skabe alt fra grafisk identitet til produkter og emballage for kunder som Prada, Bridgerton og YSL. For grundlæggeren, Jack Dahl Sakurai, handler det ikke kun om kvadratmeter, men om energi, klarhed og en mere præcis måde at arbejde på.
Blå bog
Jack Dahl Sakurai, 46 år. Stifter og kreativ direktør for designbureauet Homework, der har 20 års erfaring med skabelse af kreative og kommercielle retninger inden for design, identitet, branding, emballage og produktdesign for internationale brands. Tidligere jobs tæller bl.a. Petronio Associates og Self Service Magazine. Bor i Taarbæk med sin mand, Kristoffer Dahl Sakurai, der er kunstnerisk leder af Tivoli Balletskole.
Frederiksstaden har altid givet mig ro. Der er noget ved området – klassicismen, historien og nærheden til Kastellet – som føles afbalanceret. Midt i byen og alligevel tæt på naturen. Bredgade har samtidig et internationalt præg. Den er sofistikeret, men uden at være lukket. Det passer godt til os. Vi arbejder internationalt; vi har gæster og samarbejder på tværs af grænser. Samtidig ligger vores kontor i en baggård. Den fine gade set fra det uformelle rum. Det er egentlig et meget godt billede på Homework.
Vi kommer fra nogle herskabelige kontorer med bonede gulve og stuk tæt på Marmorkirken. Rummene var flotte, men de arbejdede ikke med os. Jeg tror, man kan bilde sig selv ind, at de rigtige omgivelser automatisk løfter arbejdet. Men det er ikke nok, at noget ser rigtigt ud. Det skal også føles rigtigt. Derfor flyttede vi ned i baggården på Bredgade.
De sidste tyve år har vi samlet meget. Både fysisk og mentalt. Objekter, referencer, projekter, ambitioner. På et tidspunkt kunne jeg mærke, at vi havde brug for at skære ned for at se mere klart. Ikke for at være minimalistiske, men for at få mere ro, mere præcision og mere plads til skaberglæde. Det handlede også om værdi. Hellere investere i mennesker end i kvadratmeter. Noget blev arkiveret, solgt eller givet væk. Det var ikke dramatisk, det var bevidst. Når man fjerner noget, bliver det tydeligere, hvad der faktisk betyder noget.
Vi har boet flere steder gennem årene, men her fandt vi hjem igen. I ordets betydning: et sted, hvor energien er bedst, hvor vi kan trække vejret, og hvor skaberglæden kan holde sig stærk. Vi valgte vores nuværende rum, fordi de kan bære to energier på én gang. Workshop og showroom. Et sted, hvor vi kan skabe, teste, præsentere og invitere mennesker tæt på processen. Vi har brug for rammer, hvor iscenesættelse kan ske live i fuld skala, med materialer, objekter og lys som aktive medspillere. Rummet skal kunne tåle, at der sker noget.
Det er et gammelt atelier med et mægtigt lysindfald. To store, rektangulære rum. Næsten en white box. Det tiltalte os, at arkitekturen var enkel. Grundideen er, at rammerne skal føles som et atelier, man kan komme tilbage til, blive nulstillet i og så skabe igen. En form for enhed mellem æstetik, rum og sjæl. At det ydre rum støtter det indre rum.
Vi har ikke bygget så meget om, men vi har indrettet. Fokus har været på stemning og sensitivitet frem for konstruktion. Frederiksgade (Homeworks tidligere adresse, red.) var i topstand. Her måtte det gerne være lidt mere råt. Lidt mere nede på jorden. Og uden at det bliver for selvhøjtideligt.
På omkring 115 kvadratmeter har vi indrettet tre-fire mødesteder, ni-tolv arbejdspladser, et lille værksted, køkken, workbar og et bibliotek med lounge. Det er agilt. Det kan virke tæt, men loftshøjden og lyset giver luft. Man kan stadig trække vejret dybt. Nogle gange kan man lande så meget midt i en arbejdsdag, at man næsten kan meditere et øjeblik. Her er ekstra højt til loftet på flere måder.
Vi har indrettet os, som vi designer. Med intention, læring og løbende raffinering. Intet er helt færdigt. Rummet er levende og udvikler sig i takt med projekterne og menneskene. Det er en konstant kuratering. Vi prøver at gøre det samme i rum, som vi gør i brands: forenkle det essentielle, så det særlige får plads. “Make sense, make it beautiful and make it work” er ikke bare en sætning. Det er ret bogstaveligt sådan, vi arbejder.
Vi vil gerne udtrykke ro, mod og progressiv elegance. En balance mellem fortid, nutid og fremtid. Mellem modernitet og tidløshed. Vi jagter ikke trends, men stil. Stil har længere holdbarhed. En sansestærk og underspillet sensitivitet. Det stærkeste er ofte det mest underspillede. Vi har fået nok af støj, stress og visuel panik. Vores rum skal være et bevis på, at klarhed kan være en form for omsorg. For mennesker. For processer. For idéer og måske endda nye måder at være i denne verden på.
Rammerne er ikke baggrund. De er et aktivt værktøj. Når rummet er roligt og der bogstaveligt talt er højere til loftet, bliver samtalerne bedre. Når materialerne er tæt på, bliver beslutningerne mere konkrete. Når æstetikken er balanceret, falder tempoet. Ikke for at blive langsom, men for at blive skarpere. Jeg vil gerne have at vores rum føles som et mix af kontor og hjem. Det bedste bevis på det mix var en direktør, der var på besøg og tog skoene af uden at tænke over det. Det var ikke en kulturel vane, han kom fra. Han følte bare, at han var landet et sted, der var trygt. Når folk får den følelse, så ved vi, at rummet virker. Vi er et neurodiverst team af proaktive hoveder. Vi er forskellige, og det er pointen. Nogle tænker hurtigt og intuitivt. Andre mere struktureret. Derfor betyder balancen i rummet noget.
Grundlægger af Homework Jack Dahl Sakurai
Objekterne omkring os er vores visuelle bibliotek, men også vores standardmåler. Når vi omgiver os med ting, der er lavet med disciplin, tid og håndværksmæssig integritet, skærper det vores egen præcision. Den tanke ligger under alt, hvad vi gør – fra grafisk design og typografi til staging og rum.
Rummet er fyldt med små beviser på, at umage betyder noget. En næsten papirtynd træskål af Friedemann Buehler, drejet i ét stykke massivt egetræ, underspillet og stadig imponerende, er et bevis på ekstrem præcision. En bonsai minder os om rolig og fornuftig vækst. En Halston parfumeflaske fra 70’erne som symbol på tidløs attitude. Bøger fra Irving Penns still life til Herb Lubalins avantgarde-magasiner. Vores kunstværker har organiske former og rolige linjer, der beroliger øjet. Personligt kan jeg også godt lide aggressiv og ambitiøs kunst, men her vælger vi det, der støtter fokus og arbejde. Det hele former vores visuelle hukommelse. Når man omgiver sig med ting, der er skabt med disciplin og kærlighed, løfter det energien. Det gør os mere rolige, mere præcise og mere modige i arbejdet.
Stort set alt er et bevidst valg, men rummet er også levende. Vi er mange mennesker, og kreativitet er sjældent helt pæn. Vi prøver at give tingene en fast plads, men vi lader også rummet ånde. Det skal føles som et varmt sted at folde sig ud.
Vi samler ikke for at fylde, vi samler for at mærke. Omhu kan ses. Og den kan føles. For gæster handler det om generøsitet. Man skal kunne træde ind, få en kop te, mærke en duft, se en prototype, røre en overflade og forstå, at design ikke kun er noget, man ser. Det er noget, man føler. Hvis en kunde går herfra og føler sig lettere, klarere og mere modig, så har rummet bidraget. Jeg tror på, at der er en sandhed i skønheden, der løfter mennesker. Man kan mærke, når nogen har gjort sig umage.
