Der er masser af spændende udstillinger at konsumere, hvad end du bor i nærheden af Aalborg, Aarhus, Odense eller København. Se her, hvilke vi anbefaler lige nu.
Efter os
Superflex har gennem de seneste tre årtier markeret sig som en af de mest indflydelsesrige danske kunstnergrupper med en praksis, der insisterer på, at kunst kan være både handlende og forandrende. På Arken indtager de nu museet med en udstilling, der vil iscenesætte museet som et sunket skib, hvor blåt lys og midlertidige barrikader peger på en verden i opbrud. I rummene vil stå transportkasser fyldt med værker fra hele gruppens praksis – fra de tidlige projekter i 90’erne til nye produktioner – som et arkiv i bevægelse. I de senere år har Superflex arbejdet med værker, der også fungerer som levesteder for havets liv. Her kulminerer det i et projekt, hvor en ark ikke skal redde mennesket, men skabe nye betingelser for biodiversitet på havets bund. Museet i Ishøj lover en udstilling, der peger på en fremtid, hvor sameksistens ikke er et valg, men en nødvendighed – og hvor kunsten bliver et sted at forestille sig, hvad der følger efter os.
Hvor og hvornår: Superflex, Come Hell or High Water, Arken, 7. maj 2026 til 3. januar 2027
Superflex, Come Hell or High Water, Arken
I et nyt lys
Det kan anbefales at se den fremragende britiske dokumentarserie ’Picasso – skønheden og udyret’ på DR TV, der tegner et nuanceret portræt af både mennesket og kunstneren Pablo Picasso – hvis liv og forhold til kvinder i dag læses med et påkrævet kritisk blik. Værkernes betydning for kunsthistorien er imidlertid svær at komme uden om. Og netop nu sætter Kunsten i Aalborg fokus på den spanske kunstners sene praksis. Med mere end 60 værker fra 1960’erne og 70’erne samler udstillingen ’Late Picasso’ en periode præget af intens produktion og fornyelse. De sene værker er rå, umiddelbare og fulde af energi – med hurtige penselstrøg og stærke farver, hvor Picasso kredser om motiver som selvportrætter, par og teatralske figurer. I årtier efter hans død i 1973 blev denne del af produktionen ofte overset, men i dag betragtes den som både banebrydende og afgørende for forståelsen af hans samlede virke – og som en vigtig inspiration for senere generationer. Her præsenteres en kunstner, der aldrig holdt op med at udforske sit eget udtryk.
Hvor og hvornår: Pablo Picasso, Late Picasso, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, 9. maj til 6. september 2026
Pablo Picasso, Late Picasso, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Blikke
Den anerkendte danske billedkunstner Nina Beier og amerikanske John Miller indtager ARoS’ nye Salling Galleri med en totalinstallation, der handler om forholdet mellem original og kopi. Begge kunstnere har gennem deres praksis arbejdet med at forskyde betydning i velkendte objekter, og her mødes deres blikke i et fælles værk. I The Populace står mannequiner over for fotografier af portrætmalerier hentet fra glemte arkiver. Figurerne befinder sig i en mærkelig mellemtilstand – hverken helt menneskelige eller rene objekter – og indgår i et system af blikke, hvor det bliver uklart, hvem der ser hvem. ARoS fortæller, at udstillingen bevæger sig mellem det genkendelige og det fremmede og åbner et rum, hvor forestillinger om originalitet, værdi og identitet sættes i spil. Her er det ikke kun værket, vi betragter – men også os selv som beskuere.
Hvor og hvornår: Nina Beier og John Miller, The Populace, ARoS, 14. maj 2026 til 29. marts 2027
Nina Beier og John Miller, The Populace, ARoS
Stoflig erindring
Kunsthal Charlottenborg viser den første danske soloudstilling med den polske kunstner og aktivist Małgorzata Mirga-Tas, der i de senere år har markeret sig som en betydelig stemme på den europæiske samtidskunstscene. Hendes praksis tager afsæt i tekstiler. I stof, broderi og genbrugte hverdagsmaterialer – primært indsamlet blandt familie og venner – som hun forvandler til farvemættede og monumentale billeder. Ud af gardiner, skjorter og sengetøj opstår scener fra levede liv. Hverdag, migration og fællesskaber foldes ud i værker, hvor det intime og politiske eksisterer side om side. Mirga-Tas, der selv har romabaggrund, arbejder på at opbygge en positiv og levende fremstilling af romasamfund og udfordrer samtidig kunsthistoriens hierarkier. Nogle vil måske huske hende fra Venedig Biennalen i 2022, hvor hun som den første romakunstner nogensinde repræsenterede Polen. På Charlottenborg føjer hun nye lag til sin praksis med værker, der går i dialog med historiske motiver fra danske samlinger. Resultatet er ifølge Kunsthal Charlottenborg en sanselig og stærk udstilling om erindring, identitet og om at lade historien vandre videre.
Hvor og hvornår: Małgorzata Mirga-Tas, Pani, so tradeł / Water that Wanders, Kunsthal Charlottenborg, 13. marts til 10. august 2026
Małgorzata Mirga-Tas, Pani, so tradeł / Water that Wanders, Kunsthal Charlottenborg
En ny kystlinje
Hos galleriet Albert Contemporary i Odense mødes dansk guldalder og samtidskunst i en gruppeudstilling, der tager afsæt i J.Th. Lundbyes ikoniske maleri ’En dansk kyst’ fra 1840’erne, skabt som en drømmeagtig sammensætning af landskaber, Lundbye havde set forskellige steder. Værket har inspireret generationer af billedkunstnere – og danner nu udgangspunkt for 15 nutidige fortolkninger. Blandt de inviterede kunstnere er Jeppe Hein, Maria Torp, Frederik Næblerød, Marielle Göthberg, Farshad Farzankia og Michael Kvium, som hver især går i dialog med både motivet og dets underliggende lag. Udstillingen er kurateret af den unge kunstsamler Frederik Hove, der her fortæller om sit arbejde med udstillingen:”Det tog lidt tid, før guldalderen kom under huden på mig, men i dag er Lundbye en af mine absolutte favoritter, og jeg elsker at kunne blande hans værker med samtidskunst og formidle historien fra dengang. Jeg synes stadig, at den danske guldalder er superinteressant for os i dag. Perioden blev en slags brydningstid, hvor vi for første gang fik en rigtig skoling i kunsten. På akademiet lærte de noget helt nyt; vores syn på vigtigheden af, hvad kunst kan, og hvor givende det er for alle lag af samfundet. Til udstillingen har jeg udvalgt 15 kunstnere, som jeg holder af og gerne vil arbejde med. I guldalderen dyrkede man venskaber og dannede tætte bånd kunstnerne i mellem. Venskaberne var vigtige, og det synes jeg også, vi skal have fokus på i dag. At styrke sammenholdet igennem kunsten. Det er ikke kunstnere, der udelukkende kan male et landskabsbillede, flere benytter nogle helt andre teknikker og materialer i deres værker. Sådan synes jeg, vi får det bedste take på et drømmelandskab anno 2026.”
Hvor og hvornår: Drømmelandskaber – En dialog med Johan Thomas Lundbye, Albert Contemporary, 20. marts til 1. maj 2026
Drømmelandskaber – En dialog med Johan Thomas Lundbye, Albert Contemporary
I det nostalgiske hjørne
Hukommelse, diaspora og barndom mødes i Laboratorium for Nostalgi, hvor samtidskunst stiller skarpt på den længsel, der kendetegner vores tid – fra idealisering af fortiden til historie som identitetsskaber. Udstillingen samler kunstnere, der alle undersøger nostalgiens mange ansigter: Helene Nymann arbejder med hukommelse gennem installation, skulptur, lyd og video og har bl.a. udstillet på New Museum i New York og Tate Modern i London med sine værker om erindring og forestilling. Banaan Al-Nasser, en jordansk-palæstinensisk multimediekunstner, bruger materiale og symboler til at udfordre og udvide fortællinger om hjem, identitet og tab – hendes værker balancerer det poetiske, det sociale og det politiske. De øvrige deltagere – heriblandt Sofie Winther, Kåre Frang, der har opnået stor opmærksomhed for sin installation med sunkne biler, og Isabella Solar Villaseca – supplerer udstillingen med værker, der rækker fra det fotografiske til det konceptuelle og lysner temaets kompleksitet. Som et sandt laboratorium er udstillingen ikke statisk: Gennem liveprogrammer, samtaler og workshops inviteres publikum til selv at udforske nostalgiens blikke og lag.
Hvor og hvornår: Laboratorium for Nostalgi, Sophienholm, 30. april til 30. august 2026
Laboratorium for Nostalgi, Sophienholm
