I et 60’er-hus i det sydlige Stockholm har Christian Persia skabt et hjem, hvor håndværk, lys og originale materialer står i centrum. Her mærkes en tydelig respekt for husets historie og en forkærlighed for det taktile.
Stuen har et helt overdådigt lysindfald med tidstypisk murstensvæg, åben pejs og sildebensparket. Lædersofa fra de Sede. Lysestager, Sway Objects. Bord i rød kalksten, From The Block, Studio Persia for Thorsberg Stenhuggeri. På kaminkransen star en elg af Lisa Larson. Stolen ‘Diamond Chair’ er af Harry Bertoia for Knoll. Skamlen fra det italienske Zanotta er designet af Achille & Pier Giacomo Castiglioni i 1957.
Forstaden Segeltorp, syd for Stockholm, byder på huse i forskellige stilarter og udførelser, og i et af de tidstypiske 60’er-huse, som synes at svæve mellem natur og arkitektur, bor indretningsarkitekten og designeren Christian Persia sammen med sin hustru Elzbieta von Semkov, arkitekt og projekteringsleder. Her dominerer mursten, teak og store glaspartier, som inviterer lyset ind fra flere sider.
”Vi vidste præcis, hvilket type hus vi ville have, og vi kiggede på mange 1960’er-huse, inden vi slog til på dette. Alle originalmaterialer var bevaret: teak, egetræsparket, marmorvinduesnicher og det kobberbeklædte tag,” siger Christian.
Den indbyggede udestue med sit terrazzogulv, åbne pejs og glasbetonvæg byder på generøst 60’er-æstetik. Stenbordet i forgrunden er ‘Monolite’ af Studio Persia for Thorsberg Stenhuggeri. Den høje lysestage er Tom Dixon.
Lædersofa fra de Sede. Ved siden af står træskulpturen ‘Tjur’ af Finn Ahlgren. Bord i rød kalksten, ‘From the Block’, Studio Persia for Thorsberg Stenhuggeri. Skålene er designet af Christian Persia, ligesom bakken i rustfrit stål er skabt af Christian Persia og Viktor Erlandsson for Sway Objects.
Huset er en klassisk 60’er-boks i to plan på i alt 320 kvadratmeter, med generøse vinduespartier, en kælder med opholdsstue og en indbygget udestue med terrazzogulv og åben pejs; indgangen er beklædt med mørk skifer, som fortsætter ud på terrassen og trapperne – et eksempel på datidens karakteristiske sømløse overgang mellem ude og inde.
”Det er utroligt, hvordan man arbejdede med lysindfald i 60’erne, siger han og ser sig omkring i stuen. Her har du lys fra tre sider – det er magisk.”
Christian voksede op i Landvetter uden for Göteborg, i en familie, hvor håndværk altid har været tæt på.
Christian Persia ved siden af lysestagerne, som han har lavet sammen med Viktor Erlandsson for Sway Objects.
”Der har altid været kunsthåndværk og design på en eller anden måde i mit liv. Min morfar var en af de såkaldte Lindome-snedkerne, han lavede Lindome-stole og møbler. Min fars familie har sine rødder i den kreative og håndværksrige tradition, som har præget det nordlige Italien. Min farfar arbejdede med at udvikle mønstrene til de væv, som blev brugt af de store italienske modehuse. Min onkel drev en grydefabrik sammen med Alfonso Bialetti den ældre i byen Omegna i Piemonte-regionen. Det var netop på denne fabrik, at den klassiske mokkabrygger, Moka Express, så dagens lys.”
Det taktile har altid været vigtigt for ham. ”Jeg kan lide at lave noget med mine hænder. Det er noget, man næsten har mistet med den måde, man arbejder på i dag.”
Efter gymnasiet begyndte Christian som lærling på et møbelsnedkeri i Göteborg, hvor meget af arbejdet handlede om at bygge indretninger til restauranter.
”Det var meget konceptuelt, og jeg indså hurtigt, at det dér med at skabe miljøer – det var virkelig sjovt. Efter et stykke tid startede jeg mit eget lille bureau. Dengang man hjem og tegnede butikken, og så tog man til snedkeriet og byggede den selv. Det var hårdt arbejde, men også meget lærerigt. Det var en anden tid,” siger han med et grin.
Det originale køkken er fra 1964. Fotokunst i baggrunden af Mikael Kenta.
Efter nogle år fik han en stilling hos SAS, hvor han arbejdede med interiørdesign i seks år, inden han vendte tilbage til sit eget firma.
”Jeg har egentlig altid arbejdet mest med interiører, møbler og produktdesign. Jeg trives med at have hånden med i alt – fra idé til færdigt møbel.” Da Christian og Elzbieta flyttede fra lejlighed til hus, vidste de, at de ville bevare så meget som muligt af den originale følelse.
”Køkkenet og bryggerset var originale, ligesom entréen. Nu arbejder vi på at opdatere planløsningen. Bryggerset bliver til køkken med rustfri bordplade og høje skabe langs hele væggen. Det gamle syværelse skal blive til spisestue. Vi forsøger at gøre det moderne, men stadig respektfuldt over for husets sjæl og bevare det, der kan reddes. Teakkøkkenet er noget helt særligt.”
Entréens indretning er original fra 1964. Vægge og skabe er beklædt med teak, ligesom rumadskillelsen med glaspartier. Skifergulvet fortsætter ud gennem døren.
Det nyrenoverede soveværelse flirter med køkkenets materialevalg.
Parrets soveværelse er nyligt renoveret. Et andet soveværelse omdannes lige nu til arbejdsrum.
”Vi har flirtet lidt med teaken fra køkkenet og pudset væggene. Det er vigtigt, at materialemøderne føles ærlige. Det skal spille sammen med huset.”
I stuen står flere af Christians egne produkter blandet med 60’er-vintage og værker af venner.
”Det er lidt af hvert. Abefiguren dér er af Finn Ahlgren, maleriet er af Sigge Billgren. Jeg kan lide at blande det personlige med det tidstypiske.”
Tre åbne pejse skaber stemning året rundt, og i udestuen med sit terrazzogulv strømmer lyset gennem glasbetonvinduer. Udenfor huset breder en naturgrund sig med blotlagte klipper og en lille græsplæne. Hans hustru, Elzbieta, som altid har elsket at dyrke, har endelig fået plads til sin interesse.
”Da vi boede i lejlighed, havde hun en kolonihave, og hun brugte al sin tid der. Nu kan hun gå direkte ud i haven og gå i gang. Det er luksus. Vi arbejder på at blotte klippen på bagsiden. Det er et fantastisk sted om sommeren.”
Huset i Segeltorp er et tydeligt spejlbillede af Christian Persias filosofi: respekt for materialer, funktion og historie.
”Det handler om at lade huset tale. At forstå, hvad det er bygget til, og derefter tilføje det, der er nødvendigt – ikke mere. Jeg tror, at hvis man elsker håndværk, ser man skønheden i det, der allerede findes.”
