Model Klara Kristin er flyttet med sin familie til Falster. Her nyder hun roen, tiden og de omkringliggende, økologiske landbrug. Hun elsker vintagetøj, dronning Margrethe 2. og at lære sin lille datter vigtige sysler. Vi besøgte hende i hjemmet ved Corselitze Skov.
Blå bog
Klara Kristin, 33 år. Model, sanger og skuespiller. Bor ved Corselitze Skov på Falster med sin mand, Tobias, deres datter, Bobbie Celeste, og bonussønnen, Ville. Følg hende på @klara___kristin.
Den første kulturoplevelse, jeg kan huske, var på min fars kunstskole, Skolen for Billedkunst, som i dag desværre er lukket. Her holdt han mange udstillinger, og som barn løb jeg rundt på alle ateliererne og morede mig. Jeg kan huske, jeg fik et kæmpe chok en dag, hvor jeg åbnede en dør, og dér sad en nøgen, frodig dame på et bord. Der var åbenbart croqui–time.
Jeg er af den overbevisning, at hvis jeg følger min mavefornemmelse og tør stole på, at livet og universet vil mig det godt, så bringer det mig derhen, hvor jeg skal være. Jeg tror ekstremt meget på manifestation. Og i min verden er manifestation faktisk slet ikke så hokus–pokus–agtig, som man kunne tro. For mig handler det i bund og grund om at have en god portion realistisk sans og holde et hyperfokus på dét, som jeg ønsker inderst inde, og når jeg har kontakt til det, kører resten automatisk derfra.
For mig er kunsten derfor at tage tiden til at være i forbindelse med mit indre jeg. Det kan være ekstremt svært, og jeg har til tider også tabt mig selv. Og når det går op for mig, at det er tilfældet, tillader jeg mig at tage et skridt tilbage og bare acceptere, at jeg må bruge noget tid på noget, som virker ukonstruktivt. Til gengæld er der en indre vækst. For at kunne tage mig de friheder, prøver jeg altid ikke at sætte mig for hårdt i det økonomisk. Min frihed og tid er det mest værdifulde, jeg har, og til det må jeg bare sige, at jeg er meget taknemmelig for at være dansker, født i det 20. århundrede.
Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg nok være fortabt, fordi det ville betyde, at jeg ikke havde lyttet til og været i kontakt med mig selv. Når det så er sagt, så har jeg mange drømme. Bl.a. har jeg haft en drøm om at være fast sangerinde på et luksushotel. Det er en drøm, fordi jeg nyder at synge, men jeg bryder mig meget lidt om tour-livet, så det ville være fabelagtigt at synge for folk, som kommer til én i stedet. Derudover har jeg også en drøm om at blive ejendomsmægler en dag. Jeg kan godt lide kontakten med mennesker og at være en del af en så stor beslutning som valg af bopæl, synes jeg, kunne være meningsfuldt. Og så elsker jeg huse. Specielt gamle, smukke huse.
For tiden forsøger Klara at overtale alle, hun kender, til at komme til Falster, men folk synes, det er for langt væk. Det er dog netop den ’remote feeling’, hun elsker.
En gadget, jeg ikke kan leve uden, er jo min iPhone. Der må jeg nok erkende, at jeg i bund og grund bare er et produkt af min tid. Jeg elsker den skide dims.
Den sidste sms, jeg har sendt, er en salgsannonce på et virkelig cute byhus i Stubbekøbing til min veninde. Jeg prøver for tiden at overtale alle til at komme til Falster. Det går ikke så godt. Folk synes, det er for langt væk, men det jo samtidigt den ’remote feeling’, jeg elsker ved stedet. Det ville slet ikke gå, hvis her blev overrendt. Her er masser af natur og fred. Det er en skøn kontrast til mit arbejde.
Den bedste gave, jeg for nylig har fået, var fra min søster. Hun kender min stil bedre end nogen anden. Det er altid hende, jeg spørger til råds, hvad angår min garderobe, så selvfølgelig var det spot on, det hun havde fundet til mig. Gaven var en helt fantastisk, hvid, mørkeblå–prikket blazer fra vintage-butikken Paloma Vintage. Jeg styler den med et par hvide, vintage 501–Levi’s. Min nye uniform!
Den hvid/mørkeblå-prikkede blazer fundet i vintage-butikken Paloma Vintage har Klara for nylig fået af sin søster. Hun styler den med et par hvide, vintage 501-Levi’s, og beskriver det look som sin nye uniform.
Når jeg har brug for råd om andre ting end tøj, så ringer jeg enten til min ene, tætte veninde, min mor, min onkel, som er advokat, eller taler med min mand. Det, jeg faldt for i min mand, var, hvor godt vi taler sammen, så jeg vender mange emner med ham. Han er supergod til at slå de store streger. Han har oplevet lidt af hvert, og ligesom jeg, har han også været tæt knyttet til Christiania, og derinde lærer man lidt om det hele – og specielt om mennesker. Jeg kan altid regne med et ’no bullshit’-svar.
Når jeg har brug for inspiration, tyer jeg til kunsten og historien. Jeg elsker at gå på noget så banalt som Instagram og finde spændende personer og steder. Jeg elsker også at læse bøger, der oplever jeg at få en mere dybdegående inspiration. Det samme gælder museer, som er den ultimative inspirationskilde for mig. Jeg kan godt føle det som en vitaminpille, når jeg har været på museum.
Mit forbillede er dronning Margrethe 2. Jeg er så stolt over at have haft en dronning, som har værnet om kunsten, arkæologien og håndværket. Udover hende har jeg mange forbilleder… Folk, som tør at gøre sig selv sårbare og dele ud af sig selv, så vi andre kan lære noget om os selv. Tak til dem. Så er der folk, som øver sig på noget, for at vi kan opleve noget ultimativt. Tak til dem. Så er der de folk, som går op i at gøre sig umage, så vi kan nyde synet af det og høste frugterne år efter. Det er næstekærlighed for mig. Tak til dem. Men for at nævne mere konkrete folk, som jeg ser op til, så er jeg i en periode, hvor det bl.a. er Mads Brügger, som kommer op på nethinden. Jeg synes, hans film og dokumentarer er ikoniske. Jeg vil gå så langt som at sige, jeg synes, han er en gave til dansk journalistik og kultur. Så er der jazzsangerinden Blossom Dearie, hun er en genganger på mine spillelister. Hun viede sit liv til musikken, det ser jeg op til. Nok mest af alt fordi, jeg personligt ikke er i stand til at gå så målrettet efter kun én ting i hele mit liv, fordi der er så meget, jeg gerne vil – på godt og ondt. Det både skræmmer og fascinerer mig, når folk tør sætte alt ind på én ting. Så er der selvfølgelig alle de franske darlings som Jane Birkin, Francois Hardy, Brigitte Bardot (den unge Bardot) …og Anna Karina, som jo faktisk var dansk. De har stilmæssigt været mine forbilleder.
Sundhed for mig er alt med måde. Det er et råd fra min mor. Hun giver få, men gode råd. Sundhed er for mig dybt forbundet med, hvad jeg indtager, og hvordan jeg behandler min krop. Jeg stoppede med at “gå på druk” og ryge for 10 år siden, da jeg var omkring de 23-24 år. Drikkeriet havde taget total overhånd, og tømmermændene begyndte at vare to dage. Jeg tænkte, at nu måtte det stoppe. En dag besluttede jeg mig for, at jeg kun ville drikke alkohol, når jeg skal fejre noget. Men der gik mange år, hvor jeg ikke rørte en dråbe, før det var muligt for mig at drikke med manér. I dag er det lykkes mig, og jeg drikker kun en god, tør brut eller IPA. Udover drikkeriet, tænker jeg også generelt meget på, hvad jeg putter i munden af mad. Jeg går ikke så meget op i kun at spise salat. Forstå mig ret, jeg elsker salat, men jeg elsker i den grad også smør og fedt – og masser af det. Helst af god kvalitet. Min mor er født i Frankrig, og jeg er derfor opfostret med fransk mad, hvor der er masser af det hele. Stærke oste, bitre salater, kød, fisk, skaldyr, krydderier og alverdens grøntsager. Jeg elsker artiskok! Faktisk er det gået op for mig, at en af de største fordele, jeg har ved at bo på landet, er, at jeg bor ved siden af enøkologisk bondegård, Lammehave Økologi, med gårdbutik, som har de mest vidunderlige grøntsager, kød og brød og åbent hver dag hele året. Det er en vidunderlig måde at købe ind på uden kø og trængsel. Udover maden, som jeg prioriterer meget højt i min økonomi, så filtrerer jeg også mit vand med kulfiltre fra Berkey. Og så er jeg selvfølgelig meget aktiv. Jeg elsker at gå raskt.
Kærlighed for mig er tid. Den tid, jeg bruger på noget eller nogen, er kærlighed, fordi det er den mest værdifulde ting, jeg har og kan give andre. Lige nu læser jeg Kunsten at elske Kierkegaard.
En egenskab, jeg sætter stor pris på, er, at turde sige undskyld for sine fejl. At se indad og gøre sig selv sårbar. Det er min oplevelse, at det sætter én i bevægelse mod et nyt, blidere og bedre sted.
Min livret lige nu er, når min mand tryller i køkkenet og laver et eller andet uventet. Han er kok på den lokale restaurant Pomle Nakke, så, hvor jeg er meget til danske klassikere og fransk mad, er han virkelig god til at gøre noget helt tredje. Han kan bare lige give tingene det der ekstra touch. Ja tak til det.
I mit køleskab er der altid min family size Berkey Water Filter, smør, IPA, A38 og græsk yougurt 10%, mælk, ahornsirup, æg og stærk, lagret ost.
Min yndlingsrestaurant er Relais de l’Entrecote i Paris – men vær på vagt. Det er en kæde, og de er ikke alle lige gode. Min yndlings er den, som ligger i det 6. arrondissement på Boulevard du Montparnasse ved Vavin–metro. Man skal stå i kø, men hvis man er en typisk dansker, som er vant til at spise senest kl. 19, så får man nemt bord, da franskmændene først kommer fra en 19.30-tiden.
Skønhedsproduktet, jeg bruger igen og igen, er ’Gentle Retinol Creme’ fra Monastery. Jeg elsker også deres ’Mat Body Oil’ til mine ben, og så bruger jeg deres ’Gold Botanical Oil Serum’, som de egentligt anbefaler til ansigtet, på mit bryst og nakke, fordi den dufter så godt. Og så bruger jeg solcreme i ansigtet hele året rundt.
På min materielle ønskeliste står et nyt tag til min lade og en første sal på hovedhuset. Av min arm, det blir’ dyrt. Man kan ikke rigtig låne penge til renovation på landet, så jeg ved ikke lige, hvad jeg gør. Jeg manifesterer kraftigt … og arbejder hårdt.
Yndlingsbeautyprodukter fra bl.a. Monastery og Tekinoktay Perfumes.
Min personlige stil er … et virkelig godt spørgsmål. Jeg tror, den er bohème. Da jeg boede på Christiania, fik jeg ofte søde og sjove bemærkninger fra folk som: ”Hold da op, det er noget sjovt tøj, du har på, men du kan bære det.” Selvom jeg har arbejdet i modeindustrien i over 10 år, så har jeg faktisk aldrig været et modedyr, som følger trends. Jeg er mere inspireret af min mormor, mor og mostre. De har altid gået op i god kvalitet og håndværk. For eksempel er jeg lige blevet forelsket i en lille, latinamerikansk sminkepung, som må have taget evigheder for en eller anden person at konstruere, og dér lå den i genbrugsbutikken til 10 kr. Haps! Genbrug er nok et meget godt ord at få med, når jeg skal beskrive min stil. Jeg elsker, at tøj har sjæl og patina. Jeg elsker også, at man kan få tøj i supergod kvalitet for ingen penge. Et par nye Levi’s–jeans bliver bare aldrig den samme kvalitet som et par vintage. Celine (by Hedi Slimane) laver fantastiske jeans i god kvalitet, men så skal man også bare virkelig have den helt store tegnebog frem. Mere prisvenlige er Olga Basha-jeans, som også er ret skønne og i super kvalitet og vaske, men de er stadig en investering.
Mit bedste tøjkøb nogensinde er min Caro Editions ternede uldjakke. Den er genial, fordi den har et snit, hvor det er muligt at have sweatre under, uden at jeg ligner Michelin–manden. Designet er perfekt til det danske klima. Den kan bruges både efterår, vinter og forår, fordi man ved kuling kan folde dens kæmpe, smukke krave op om halsen og fæstne den med en broche eller halstørklæde. Udover jakken er mine bedste køb igennem årene alle mine cashmere-sweatre og –bukser, som jeg har slidt op og måtte købe igen og igen. Med alt mit rejseri er det vigtigt for mig at være komfortabel og let, uden jeg ser al for slasket ud. Cashmere er også det perfekte materiale, hvor jeg kan ånde og temperaturregulere på farten. Jeg har få, men gode cashmere-items. Sidst men ikke mindst så er mit skræddersyede jakkesæt fra Husbands Paris – Rive Droite en evig genganger. En insiderinfo er, at Emmanuelle Alt, redaktør på fransk Vogue, også går i de jakkesæt. Jeg har det på både til hverdag, hvor jeg styler jakken klassisk med et par jeans, eller til fester, hvor jeg fx bruger jakken som en kjole med et par stiletter. Til højtider går jeg mere konservativt til værks og bruger både bukser og jakke med en cashmere–rullekrave under. Jeg synes, det er synd, at der ikke er flere, som investerer i skræddersyet tøj. Jeg oplever, at der er mange, der går ud og køber dyre ure eller tasker med logo, når der kommer luft i økonomien. Den ultimative luksus for mig er helt klart skræddersyet tøj i kvalitetsstof. Jakkesættet gav jeg 2.000 euro for inkl. opmåling og det hele. Butikken og personalet er fantastisk, den ligger i det 2. arrondissement. De sælger også accessoires. Varm anbefaling herfra.
I min taske er der altid læbepomade, bilnøgler, min iPhone, mørk chokolade, min kalender og en notesbog med min yndlingskuglepen.
Den bedste duft i verden er alle dufte fra Monastery . Jeg er besat af det mærke for tiden. Jeg er også meget stor fan af Woods’ dufte. Jeg havde en facemist med agurk derfra, som jeg sjældent glemmer, og som jeg faktisk skal have købt igen, hvis de stadig har den. Udover mine naturlige beauty-dufte, så elsker jeg at gøre rent med linoliesæbe.Det giver et fantastisk resultat og dufter vidunderligt! Jeg er totalt allergisk over for kemikalietunge rengøringsprodukter, som for mig giver en indbildsk duft af renlighed, men at vaske sine trægulve eller badeværelsesklinker med linoliesæbe og have en åben dør om sommeren er magisk. Tekinoktay Perfumes sendte mig desuden deres nye parfumer i gave, og jeg må indrømme, at jeg var lidt skeptisk, fordi jeg ikke er den store parfumebruger, men da jeg åbnede pakken, spredte der sig en duft af barndom. ’Ruby’-parfumen minder om den duft, alle kvinderne i min familie gik med.
Den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er mit køleskab. Mad betyder så meget for vores familie, og vi måtte derfor have et ordentligt køleskab. Der er ikke noget mere irriterende end et totalt, proppet køleskab, som iser til. Efter at være flyttet på landet, fylder bagning og madlavning mere, og vi kan ikke bare lige hoppe ned til bageren, i kiosken eller bestille takeaway, så der bliver altid købt stort ind, så der var ingen tvivl. Jeg er så glad for at vi prioriterede et kæmpe et af slagsen.
Klara og hendes mand, der er kok, har for nylig investeret i et nyt, stort køleskab, somhar været det hele værd. Det er altid fyldt med bl.a. Berkey Water Filter, smør, mælk, æg og stærk, lagret ost.
En ting, jeg har arvet, som jeg elsker, er mit sybord fra min moster Beatrice, som har boet hele sit liv i Spanien. Jeg elsker at sy og reparere ting, så det var den perfekte upgrade til mine syting. Det er også dejligt, nu hvor min datter er ved at blive stor, at vi kan sy og være kreative sammen. Jeg synes, det er vigtigt at reparere ting, så det hjælper også med at få det gjort. Først synes jeg, det virkede som en super “ork” ting at skulle stoppe mine Prada–strømpebukser, men jeg fandt ud af, at det var en dejlig, beroligende aktivitet, som min datter også synes var rar at kigge med på.
Byen, jeg ikke kan vente med at komme tilbage til, er ingen. Jeg er ret træt af at rejse. Jeg har en dejlig længsel efter mit hjemland for tiden. Jeg vil rigtig gerne besøge Fanø og i det hele taget udforske Danmark.
Favoritrummet i mit hjem er helt klart fjernsynsstuen – stærkt efterfulgt af køkkenet. I fjernsynsstuen befinder mit kontor sig. Det er mit lille hjørne med min højtelskede printer, bøger og arkiver. Madlavning er så stor en del af mit liv, så jeg er sikker på, at når vi når længere i vores renovation og får lavet vores store drømmelandkøkken, så kommer det op på en førsteplads.
Klara har arvet et sybord fra sin moster. Til at starte med syntes hun, det var kedeligt at stoppe strømpebukser, men så opdagede hun det beroligende ved aktiviteten. Hendes 3-årige datter synes også, det er sjovt at kigge på.
Jeg er ikke afhængig af særlig meget, men min kaffe når jeg vågner er uundværlig. Jeg glæder mig altid til at kunne sidde i køkkenet og drikke den.
Hvis mit hjem brændte, ville jeg prøve at redde alting. Jeg er sådan en type, som bruger virkelig meget tid på at finde og udvælge ting. Min sofa har jeg fx fundet brugt på DBA, og så har jeg været i Paris i den ikoniske stofbutik Marché Saint-Pierre ved Sacré Coeur og udvælge stof, kørt det hele vejen til Falster i bil, og derefter har jeg syet nyt betræk. Det har taget evigheder, men det gør mig så tilfreds. Jeg har samlet på kunst, siden jeg var 18 år, så jeg har også en stor, uerstattelig samling af alle mulige print, litografer, malerier, serigrafier, sjældne plakater osv. Har også nogle sjældne vintage-instrumenter og rigtig meget tøj, som jeg har samlet og arvet. Jeg ville gå ret langt i en kritisk situation for at prøve at redde så meget som muligt.
Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er en vintage langærmet T-shirt fra New York med et print af den offentlige busbåd, som sejler fra Lower Manhattens financialdistrict til Rockaway Beach. Jeg plejede at tage den tur mange gange med min veninde Josefine Seifert, da vi begge boede i New York. Den kostede dengang kun 2$ for en tur. Fra sejlturen kan man både se Frihedsgudinden og Luna Park i Coney Island. Min T-shirt er fuldstændig hullet nu og synger på sidste vers, men jeg går stadig med den på varme dage.
Den bedste bog, jeg har læst, er Suzanne Brüggers Jadekatten, men jeg er ikke den største bogorm, så I skal ikke ligge så meget i det svar. Jeg er bare glad for slægtsromaner. Læser Øst for Paradis for tiden.
Klara har købt sin sofa på DBA og fået den ombetrukket med stof, hun fandt i stofbutikken Marché Saint-Pierre ved Sacré Coeur i Paris og derefter kørte i bil til Falster.
En kunstner, jeg ville ønske hang på min væg, er Kristian Touborg. For mere end 10 år siden forelskede jeg mig i hans malerier af vand. Jeg var lige ved at købe et af hans værker dengang, og det skulle jeg have gjort, fordi nu kan jeg ikke komme i nærheden af dem. Hans værker vækker en sensitivitet i mig, og jeg føler, de er en hyldest til følelserne. Jeg elsker hans farver, jeg bliver helt fortryllet, når jeg kigger på dem. Det er også skønt, at han arbejder i så store formater. Hvis jeg vinder i Lotto, ved jeg godt, hvad jeg skal købe som det første!
En kunstner, jeg allerede har et værk af, er den danske maler, skulptør og installationskunster Thor Tao Hansen. Det er en trilogi. På det første lærred tegner han en abstrakt tilfældig, improviseret krudsedulle med kuglepen. På det næste lærred udvælger han et udsnit af sin kuglepenskrudsedulle og maler en gengivelse af det udsnit superpræcist. På det sidste lærred zoomer han så ind på det udsnit og maler endnu engang detaljeret den detalje, så det bliver et udsnit af udsnittet. For mig ender det medet værk, som er grafisk supersmukt og fyldt med leg, intuition og præcision. Jeg faldt for hans øje for detalje og eksperiment. To kerneværdier, som jeg vægter højt i mit eget liv. Jeg elsker værket, fordi det visualiserer en metode til, hvordan jeg lever mit liv.
Jeg hører I’m Old Fashioned med Chet Baker på repeat for tiden, fordi jeg gerne vil lære sangen, så jeg selv kan synge den. Blossom Dearie har også lavet en version af sangen, den er også god.
Min yndlingsfilm er svær at sige. Det ændrer sig hele tiden. Engang var det Eyes Wide Shut og The Godfather 1 og 2. På et tidspunkt, da jeg boede i Frankrig, var det Italiensk for begyndere, Mifunes sidste sang og alle dogmefilmene og Nouvelle Vague. Æstetisk elsker jeg filmen Tampopo. For tiden er det, hvad end jeg lige falder over på mit Paradox-abonnement. Den tyske instruktør Werner Herzog fik mig til at skraldgrine i starten af mine tyvere. Det var en stor åbenbaring for mig at se dokumentarer på den måde. Og som tidligere nævnt er Mads Brüggers film og dokumentarer superfavoritter. Specielt Ambassadøren er pissesjov og oplysende.
Hvis jeg kunne lave en forandring i verden, så var det nok at trylle alle narcissister om til Bamse og Kylling.
Klara glæder sig til sin morgenkaffe hver eneste dag. Hun nyder at drikke den i sit køkken.
Det gør mig glad, når jeg husker at være sød ved mig selv og give mig selv lov til at slappe af. Så er jeg en bedre version af mig selv.
Min yndlingsfarve er blå.
Jeg griner af alt, hvad Rasmus Bruun og Frederik Cilius laver. Helt tilbage til Den korte radioavis og nu til Manden i hullet. De er supersjove. Min mand er også ret sjov, han får mig ofte til at grine. Vi giver hinanden mange chok for tiden. Jeg gemte mig bag køleskabet den anden aften, hvor han troede, jeg sov, og så sprang jeg ud, da han skulle på toilettet. Supersjovt.
I løbet af det næste år vil jeg prøve at se, om jeg kan blive hussanger på et luksushotel. Og faktisk så ved jeg, at der åbner et magisk luksus hotel/pensionat, Villa Hesnæs, her om lidt lige nede ved stranden imellem træerne på Falster. Jeg vil prøve at søge om job dér som sanger.
