Mode

Lily Collins: “Disse basics fra det danske brand er blandt mine favorit-items lige nu”

- 27/02/2026

Den amerikanske stjerne Lily Collins er netop annonceret som Zalandos første globale brand ambassadør, hvor hun bl.a. vil stå i spidsen for to store kampagner i løbet af 2026. Siden hendes medvirken i den populære Emily in Paris-serie er Collins ikke bare blevet endnu mere kendt, hun er også blevet et stilikon – men ikke for den ekspressive og farverige stil, hun har i rollen som Emily Cooper, hendes private stil er mere meget 'københavner-agtig'. ELLE snakkede med hende om stil og om hendes favoritter fra Zalando.

Denne artikel kan indeholde sponsorerede links.

Hvordan føler du, at Zalando passer ind i din DNA?

At samarbejde med Zalando føles som en naturlig forlængelse af den, jeg er, fordi jeg altid har betragtet det at klæde mig på som noget personligt. Jeg elsker, at Zalando hylder individualitet og giver folk mod til at være selvsikre i deres personlige stilvalg.

Hvad føler du, at dit ambassadørskab kan bidrage med til Zalando-universet?

Jeg håber, at jeg kan opfordre folk til at være mere autentiske, når det kommer til deres egen stil. Mode er en meget personlig udtryksform for mig, og jeg vil gerne inspirere folk til at omfavne det, der gør dem unikke, og føle sig trygge i deres stilvalg. Jeg har altid ment, at det finurlige og anderledes ved én er det, der gør én smuk – og mode er en fantastisk måde at udtrykke sig selv på.

Foto: Rosie Marks (Wieden+Kennedy Amsterdam)

Hvordan adskiller din stil sig fra/minder om din karakter i Emily in Paris?

Min personlige stil er lidt mere afslappet og tilgængelig. Jeg vælger ofte mere enkle styles og neutrale farvepaletter, kombineret med sneakers eller flade sko. Emily går derimod ofte i stærke farver og prints og elsker høje hæle – selv på Paris’ brostensbelagte gader. Selvom Emily er mere legende i sin hverdagsstil, deler vi begge en kærlighed til mode og bruger tøj som en måde at udtrykke de forskellige sider af vores personligheder på.

Hvad synes du om den københavnske stil?

Jeg elsker, hvor ubesværet og samtidig gennemtænkt stilen er i København. Der er en stille selvsikkerhed over måden at klæde sig på – afslappet og funktionel men stadig sofistikeret. At være her har virkelig påvirket min egen tilgang til stil og det, jeg er begyndt at inkorporere i min hverdagsgarderobe.

Foto: Rosie Marks (Wieden+Kennedy Amsterdam)

Kan du give ét stylingråd til ELLEs læsere?

Tag det på, der får dig til at føle dig som dig selv. Stil skal være en sjov og naturlig måde at udtrykke sig på – ikke noget, der stresser. Det er nemmere at klæde sig på, når du stopper med at prøve at få noget til at fungere, som ikke føles rigtigt, og i stedet læner dig ind i det, du allerede elsker og føler dig godt tilpas i. Tænk på, hvad dagen bringer, og vælg de pieces, du naturligt drages mod – så vil du føle dig selvsikker i enhver situation.

Hvad er 5 af dine favorititems eller -brands fra Zalando lige nu?

Jeg elsker Munthes komfortable basics, Copenhagen Studios’ lette jakke, alt fra Vivienne Westwood, Adidas Handball Spezial-sneakers og MM6 Maison Margielas mørkegrå melerede kjole.

Læs ogå

Den nye sæson 5 af Emily in Paris er ude – mød den danske designer, der står bag det virale kostume: “Emily virker mere moden og selvsikker nu, så looket skulle være mere sofistikeret – men stadig afspejle hendes glade og modige karakter”