Honning trender både på sociale medier, i helse- og skønhedsindustrien og i sundhedsforskningen. Det skyldes dels, at vi er begyndt at få øjnene op for honningens helende kvaliteter, men også, at klimakrisen har gjort naturtætte produkter til et statusobjekt.
I 2021 bredte en trend sig som en steppebrand på TikTok; folk hældte honning på flasker, frøs dem, og spiste så meget af den frosne honning, at det fik diætister, tandlæger og læger til at advare mod konsekvenserne ved at spise for meget honning.
Året efter spredte et andet rygte sig. Grundet sine anti-bakterielle kvaliteter skulle honning virke godt mod acne, og hundredvis af videoer og before and after-posts viste, hvordan man kan bruge rå honning som ansigtsmaske.
“Det startede faktisk allerede omkring 2017, hvor vi så, at biavl blev en trend i Skandinavien, på baggrund af, at vi talte om klimakrisen, og mange gerne ville gøre noget. Og så begyndte folk midt i livet med en have at avle honning”
Siden da virker trenden kun til at være taget til, på sociale medier, i skønhedsindustrien og i medicinalforskningen. På sociale medier rapporterer folk om, hvordan de bruger honning til at behandle alt fra ømme halse, små sår og skrantende immunsystemer. I skønhedsindustrien boomer det med hårolier, fugtighedscremer og ansigtsmasker og andre produkter med honning som hovedingrediens. På apotekerne stiger efterspørgslen efter honning relaterede produkter som propolis, halspastiller og plastre. Og i sundhedsvæsenet bruges der tonsvis af rå honning til at behandle sår, mens forskere er ved at undersøge, om honning også kan bruges til at bekæmpe diabetes.
“Honning og bier er rigtig mange steder lige nu. Det startede faktisk allerede omkring 2017, hvor vi så, at biavl blev en trend i Skandinavien, på baggrund af, at vi talte om klimakrisen, og mange gerne ville gøre noget. Og så begyndte folk midt i livet med en have at avle honning,” fortæller etnologien Julia Lahme.
Der gik ikke lang tid før, at honning begyndte at optræde mere hyppigt, når nye produkter skulle markedsføres, og pludselig varder honning i alt fra madvarer til hudcremer og apotekervarer. Honning og bier er nye buzzword, og ifølge Lahme er trenden kun lige begyndt.
“Det kommer kun til at fylde mere fremover, for vi jagter natur-tætte produkter.”
Honning: Naturens helende superkraft
Honning er et naturprodukt fremstillet af bier fra blomsternektar og indeholder spormængder af vitaminer, mineraler, aminosyrer, enzymer og polyfenoler, som bidrager til antioxidativ aktivitet.
Honning har en veldokumenteret antibakteriel effekt, og det har fået forskere og læger til at fokusere på, hvordan honning kan bruges som sårheling. Kliniske studier viser, at medicinsk honning kan fremme heling af sår – herunder forbrændinger, kroniske sår og diabetiske fodsår – og i nogle tilfælde virker honning hurtigere end traditionelle forbindinger. Det skyldes blandt andet, at honning indeholder antioxidanter. Den antiinflammatoriske virkning hjælper bl.a. med at formindske smerte og hævelse i forbrændinger og i sår, og så viser forskning, at visse typer honning kan slå bakterier, der eller er modstandsdygtige over for antibiotika, ihjel. Nyere metaanalyser og kontrollerede kliniske forsøg tyder på, at regelmæssigt forbrug af honning kan have gavnlige virkninger på faste blodsukkerniveauer, kolesterolprofiler, triglycerider og leversundhed.
Honning kan også virke som hostestillende middel ved øvre luftvejsinfektioner, især hos børn — sammenlignet med placebo eller ingen behandling viser det bedre effekt på søvnkvalitet og hyppighed af hoste. Man kan anvende Propolis-sprays, -dråber eller -tabletter som immun-booster. Og honning kan støtte behandlingen af gastrointestinal irritation, gastroenteritis og mundslimhindelidelser, eksempelvis i forbindelse med kemoterapi eller stråling.
Men det kan også blive for meget af det gode: Honning er sukkerholdig, og overdreven indtagelse kan bidrage til blodsukkerproblemer, vægtøgning og dårlige tænder. Og børn under 12 måneder bør slet ikke få honning, da der er risiko for spædbarnsbotulisme, en potentielt livstruende sygdom.
Fra billig sirup til manuka-honning
Som et hurtigt kig på sortimentet hos enhver honning-forhandler med respekt for sig selv vil afsløre, så er der forskel på honning. For én ting er den honning, vi køber i plastikbøtter i supermarkederne til at søde vores te og bagværk. Noget helt andet er den Manuka-honning, der sælges for dyre domme. Hos Matas kan man eksempelvis få 250 gram for 550 kroner fra brandet Manuka Health. Hos mere specialiserede forhandlere kan Manuka-honning koste flere tusinde kroner for et glas.
“Der er honning, og så er der Manuka-honning. Det kan nærmest ikke sammenlignes,” fortæller Tabitha O’Connor. Hun er biavler på New Zealands North Island, men det betyder ikke, at hun producerer de eftertragtede Manuka-dråber.
Honningen kan nemlig kun dyrkes i øde skovområder i visse dele af New Zealand og Australien, hvor Manuka-busken vokser. Her sætter professionelle biavlere bikuber ud, som oftest må hejses ned fra helikoptere, fordi terrænet er tæt på ufremkommeligt, og efter bierne har bestøvet blomsterne fra Manuka-busken bliver de transporteret tilbage til gårdene.
“Egenskaberne ved Manuka-honning rækker ud over de almindelige gavnlige effekter, der kendes fra honning generelt”
Det, der adskiller Manuka-honning fra andre honningtyper, er dens unikke sammensætning, og især indholdet af det antibakterielle stof methylglykol (MGO), som dannes fra nektaren. Det er den kemiske profil, som gør manuka-honning til en af de mest undersøgte honningtyper i medicinsk sammenhæng og mest efterspurgte honningtyper blandt kvalitetsbevidste forbrugere. Egenskaberne ved Manuka-honning rækker ud over de almindelige gavnlige effekter, der kendes fra honning generelt. Den har veldokumenterede antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber og anvendes ofte i medicinske produkter til behandling af sår, forbrændinger og hudinfektioner.
Honningen er mørkebrun og endnu mere tyktflydende og klistret end den honning, de fleste kender fra supermarkederne, og så har den en særpræget, harpiks agtig smag.
“Den smager ikke ret godt, men den virker. Min familie rejser altid med en lille bøtte Manuka-honning i vores førstehjælpskasse, og når børnene får et sår eller en hudafskrabning, smører vi lidt honning på såret, inden vi sætter et plaster på. Man kan også tage en ske med Manuka-honning, hvis man føler, at man er ved at blive syg. Men man skal være opmærksom på, præcis hvad man køber, og tjekke, at det er the real deal,” siger Tabitha O’Connor.
Kvaliteten og styrken af Manuka-honning angives ofte med en såkaldt UMF®-værdi (Unique Manuka Factor), som måler koncentrationen af bioaktive stoffer i honningen. Desto højere UMF-værdien, desto højere pris. Og fordi produktionen er geografisk begrænset til områder, hvor Manuka-busken vokser, og den globale efterspørgslen er høj og bliver ved med at vokse, er Manuka-honning et af de mest eksklusive og kostbare natur produkter på markedet.
Booster immunsystemet (og måske udødeligheden)
Amalie Reedtz-Thott er uddannet sygeplejerske, stifter af kosttilskudslinjen Nurture Vitaviva, og læser nu til biopat. Siden en venindes mor introducerede hende til Manuka-honning, da hun var helt ung, har den været fast inventar i hjemmet: “Det første, jeg mærkede, var lindring under en forkølelse – et klart bevis for mig på, at det virkede. Senere har jeg også oplevet, hvordan mine børn reagerer positivt, og hvordan deres immunforsvar styrkes. Det gør, at honning i dag er noget hele familien bruger,” fortæller Amalie Reedtz-Thott, der er mor til to. Amalie og hendes familie bruger honningen til alt fra ansigtsmasker og som behandling af rifter og som indvortes immunbooster. Manuka-honningen køber hun fra det new zealandske mærke Activist.
“Han er en af mange danskere, der er begyndt at bruge bi-relaterede produkter til at booste sundheden, skønheden og velværen”
“Manuka-honning føles for mig helt særligt, fordi den er så potent. Jeg bruger honning næsten dagligt og tilpasser styrken efter behov. De mildere varianter kommer jeg i min morgenmad eller te, mens jeg tager de stærkere rent med ske – især i perioder, hvor kroppen har brug for ekstra støtte. På den måde er honning blevet en naturlig del af min daglige rytme,” fortæller Amalie Reedtz-Thott.
Hun er glad for at bruge honning, fordi det er et naturligt produkt uden bivirkninger, som kan bruges på mange forskellige måder– rent fra skeen eller som Activitsts Mānuka Immune Gummies, som kombinerer honning med andre planteingredienser og dermed både booster ens immunsystem og hudens vitalitet.
Nikolaj Astrup Madsen sværger også til honning. Han er langdistanceløber, selvstændig forretningsmand og far til to små børn. I årevis oplevede han, at han igen og igen måtte slække på ambitionerne for løbeturene, sociale arrangementer og familielivet, når han blev ramt af endnu en omgang snue.
Det fik ham til at søge efter produkter, der kunne hjælpe ham med at booste immunsystemet, og efter flere fejlslagne forsøg med andre midler begyndte han at bruge propolis. Propolis er et stof, som honningbier laver ud af harpiks, og som de bruger til at forstærke bikuberne ved at tætne revner og sprækker. Vi mennesker kan bruge stoffet til at forstærke immunsystemet, og der kommer flere og flere propolis-produkter – primært halssprays, men også dråber og piller – i handlen, som lover at gøre netop det.
“Jeg synes, at det virker. Man ved jo aldrig helt, om det bare er fordi, man gerne vil tro på det, men jeg kan mærke en forskel, efter jeg er begyndt at bruge det,” fortæller Nikolaj Astrup Madsen.
Han er en af mange danskere, der er begyndt at bruge bi-relaterede produkter til at booste sundheden, skønheden og velværen. Udover honning tæller de bi-relaterede produkter ingredienser som netop det nævnte propolis, pollen, bigift og voks, og de bliver brugt til alt fra at lindre ømme halse med sugetabletter til at booste immunsystemet med propolis-spray og afhjælpe hudeksem- og acne med cremer.
Det er imidlertid ikke kun på apotekerne, at honning er ved at gøre sit indtog. De sidste 10-15 år har flere og flere forskere undersøgt, hvordan honning kan bruges i sundhedsvæsenet. Studier har dokumenteret, at honning virker virkelig godt til sårheling. Både på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet er honning en fast del af behandlingen af de betændte sår, uanset om der er tale om mindre sår efter et cykelstyrt eller diabetiske fodsår.
Lisbeth Vorbeck, sårsygeplejerske på Bispebjerg Hospital, fortæller, at de bruger medicinsk honning til behandlingen af sår, enten på tube – der har det lidt samme konsistens som den, man smører på madder – eller i varianter, hvor honninger er smurt ud på et net, man kan ligge på et sår.
“Grundene til, at vi er glade for at bruge honning, er, at det har en bakteriedræbende effekt, at det skaber et fugtigt miljø som er optimalt når inficerede sår skal hele, og så mindsker det også lugten, hvis man har sår, der lugter,” fortæller hun.
“Det er nok lidt oppe i tidsånden, at folk godt kan lide ting, der virker mere naturlige. Det lyder lidt mindre giftigt med honning end et grundstof som sølv. Der er lidt summen af bierne over det”
Forskning fra et britisk universitet viser, at honning slår op til 85 procent af bakterierne i et betændt sår ihjel – og særligt de bakterier, der er resistente overfor traditionelle antibiotika-behandlinger. Udover honning bruger de på Bispebjerg Hospital sølv og jod til at behandle inficerede sår, og det er også gavnligt, at de kan skifte mellem de tre produkter. Lisbeth Vorbeck fortæller, at et Ph.d-studie viste, at honning virker lige så godt som sølv, og så er der mange patienter, det foretrækker det:
“Det er nok lidt oppe i tidsånden, at folk godt kan lide ting, der virker mere naturlige. Det lyder lidt mindre giftigt med honning end et grundstof som sølv. Der er lidt summen af bierne over det,” fortæller hun.
Hun advarer dog mod at bruge den honning, man har stående derhjemme, til at behandle sår, for det er afgørende, at honningen er medicinsk. De medicinske honning-produkter kan man købe hos apoteker og grossister, og den garanterer, at honningen er varme behandlet, så eventuelle svampesporer er slået ihjel.
Også på Mændenes Hjem på Vesterbro har sygeplejersker brugt bandager med honning for at hele mændenes sår med gode resultater, og nu forskes der flere steder i verden i, om honning kan bruges til at behandle eller lindre alt fra mavesår og sklerose til gigt og diabetes.
Indtager beauty-industrien
Også i helsekosten bugner hylderne med bi- og honningrelaterede produkter. De tæller ikke bare glas med rå honning og madvarer med honning som smagsgiver, men også læbepomader, tandpasta, sugetabletter, helende fodcremer, foundations og mavebånd, der lover en smallere talje og fladere mave.
Som mange af produkterne er hurtige til at påpege i deres markedsføring, så har menneskeheden brugt biprodukter i århundreder. Både i Bibelen og Koranen er der eksempler på, hvordan bi-produkter kan virke helende. I oldtidens Egypten blev pollen kaldt for “liv givende støv” og Kleopatras skønhed efter sigende havde en del at gøre med hendes bade i mælk infuseret med honning. Og i den græske mytologi blev bier betragtet som hellige og honning som gudernes mad. Den søde nektar sikrede både udødelighed og guddommelig status, og derfor blev baby Zeus fodret med honning.
Efter at honning i årtier har været en hjørnesten i helsekostbutikker er den nu ved at indtage den mere mainstream beauty-industri, ledt an af blandt andet græske brands:
“Det er tydeligt at se, at mange brands er ved at udvikle alle mulige produkter baseret på honning, for der kommer flere og flere af dem. Og det findes jo allerede i især græske skønhedsprodukter, eksempelvis hos et eftertragtet mærke som Korres, hvor der er en lang tradition for honningprodukter. Det har altid været der, vi har bare ikke opdaget det i Nordeuropa, men nu er det for alvor på vej ind på markedet,” fortæller Julia Lahme.
Honningprodukterne kommer både fra skønhedsindustriens store spillere – både Guerlain, Kiehl’s, Nuxe og Sisley har flere honningprodukter – og mindre brands som Gisou, der har skabt et navn for sig selv ved udelukkende at fokusere på honningprodukter, og så fra små biavlere, der sælger bi-produkter. Det gælder eksempelvis Kristin Olischer, der i 2016 begyndte at avle bier på sin gård i Sydsjælland og nu sælger naturlige, håndlavede hudplejeprodukter under navnet Honningperler.
“Vi ser en tendens til, at folk selv helbreder. Vi rydder op i vores fødevarer, vi rydder op i vores alkoholforbrug, vi rydder op i hele vores måde at leve på, sådan at alt, hvad vi gør, og alt, hvad vi indtager, er noget, der får os til at føle os sundere. Og der er et natur produkt som honning en hovedingrediens. Naturtæthed er blevet et statusprodukt”
Olischer fortæller, at der er øget efterspørgsel efter naturlige produkter, og at hun blandt andet har en del kunder, der har psoriasis eller eksem og bruger bi-produkterne – hun bruger blandt andet bivoks, pollen og honning til at berolige deres hud. Men i takt med, at der er kommet mere buzz om honning, er forbrugerne også begyndt at blive mere kritiske:
“Folk er blevet meget opmærksomme på, hvad der rent faktisk er i produkterne, og de er blevet meget selektive og gode til at spørge ind til, hvor rene og autentiske produkterne er. Der kommer jo flere og flere produkter, der kalder sig noget med natur, så man kan godt mærke, at folk er blevet mere kritiske. Det er positivt, synes jeg,” siger Kristin Olischer.
Naturtræthed er et stausprodukt
Det er ikke tilfældigt, at det er netop nu, vi kaster vores kærlighed efter honning. I en tid med klima og biodiversitetskrise, sårbare økosystemer og truede og uddøende bier er biprodukter nemlig ved at blive en mangelvare, og det er med til at få dem til at fremstå mere eksklusive.
“Alt, vi interesserer os for, bliver påvirket af en form for mangel. Hvis der er noget, der er ved at forsvinde, så begynder vi at interessere os mere for det. Bien er blevet et symbol på naturlighed og pressede økosystemer, og vi er blevet meget opmærksomme på dem de sidste 7-8 år,” fortæller Julia Lahme.
“Lige nu virker det som om, at der bare skal gå et rygte om, at et naturligt produkt har en sundhedsfremmende effekt, før at vi køber det. Vi vil så gerne tro på det, og nogle gange er det sandt”
Hun fortæller, at den interesse afsmitter på salget, fordi mange af os har et ønske om at gøre noget konkret for at støtte bierne og den natur, de er blevet et symbol på, også hvis det er ved at købe en ansigtscreme. Samtidig spiller naturprodukter en stor rolle inden for en anden trend, nemlig helse- og wellness-trenden og vores individualiserede forsøg på at optimere vores sundhed og skønhed.
“Vi ser en tendens til, at folk selv helbreder. Vi rydder op i vores fødevarer, vi rydder op i vores alkoholforbrug, vi rydder op i hele vores måde at leve på, sådan at alt, hvad vi gør, og alt, hvad vi indtager, er noget, der får os til at føle os sundere. Og der er et natur produkt som honning en hovedingrediens. Naturtæthed er blevet et statusprodukt,” siger Julia Lahme.
“Det viste sig også, da inflationen ramte Danmark. Normalt får inflation priserne på sommerhuse og fritidshuse, der som regel ligger i mere naturtætte omgivelser end vi bor i, til at falde. Men denne gang steg priserne i stedet for. “Det er et tydeligt tegn på, at vi sætter naturligheden meget højt for tiden,” siger Julia Lahme.
Hun forventer, at vi de kommende år kommer til at se samme tendens med andre naturprodukter som eksempelvis salt, aromaterapeutiske olier, sjældne krydderurter og skandinaviske bær, vi endnu ikke kender navnene på. Retro-brands som Weleda, der emmer af natur og vores forældres helsekost-besøg, kommer til at få kæmpe comebacks. Vi kommer også til at se endnu mere vinterbadning og andre former for wellness i naturen.
Og så kommer vi til at hoppe med på andre sundhedstrends, der spreder sig på de sociale medier, så længe de tager afsæt i noget naturligt, siger Julia Lahme:
“Lige nu virker det som om, at der bare skal gå et rygte om, at et naturligt produkt har en sundhedsfremmende effekt, før at vi køber det. Vi vil så gerne tro på det, og nogle gange er det sandt. Alt handler om naturtæthed lige nu.”
