Oplev

5 julemarkeder, du skal besøge denne vinter i København

- 14/11/2025

December står for døren, og det betyder, at det igen er tid til diverse hyggelige julemarkeder, hvor årets pynt, knas og gaver kan sikres – mens du nyder varme drikke og lækker hjemmebag. Her er 5 julemarkeder, du skal besøge i 2025.

1

Flere Fugle

Nordvest-bageriet og Demokrati Garage inviterer til julemarked, hvor du kan glæde dig til at købe julegaver fra lokale boder, drikke varm glögg, kaffe fra Prolog, chai fra Hindude Chai og spise julekager. Der er også lagt op til børneteater, julesang og kreative filt-workshops.

Hvornår: 7. december 

Hvor: Rentemestervej 57, København NV

2

Studio R 

I kælderen hos Studio R inviteres der endnu engang indenfor til julemarked, hvor du bl.a. kan shoppe julepynt og kranse fra Cecilie Rudolph, antikke tallerkner fra Ottilia samt alt i keramik, borddækning og billedkunst – mens du også kan hygge og lune dig på varme drikke.

Hvornår: 29. og 30. november, 10.00-17.00

Hvor: Rahbeks Allé 30, Frederiksberg 

Læs ogå

Julie Fagerholt: “Jeg trænede virkelig meget, spiste virkelig sundt og drak nærmest ikke alkohol, men på Lanserhof fandt jeg ud af, at jeg havde gjort noget helt forkert”

3

Bettes Julemarked

På familie- og børnecaféen Bette er der lagt op til et julemarked for hele familien. Shop julepynt fra Neroli, friskhøstede råvarer fra Fresh.Land, kort fra Lignes Bleues og Emilie Holm Atelier samt julebag fra Bettes egen bager. Der er live jazz og højtlæsning fra kl. 11.00.

Hvornår: 16. november 10.00-15.00

Hvor: Kildepladsen 16, Carlsbergbyen

4

Mith x Créme de la créme a la Helle

Sammen med møbel- og brugskunstsbutikken Mith inviterer juleconniseruer nr 1 Helle Høgsbro Krag til julemarked. Shop bl.a. stjernen til dit juletræ eller nogle af Helles finurlige snemænd, julekalendre og andet pynt.

Hvornår: 20., 21. og 22. november 

Hvor: Store Strandstræde 3, København K

PS ... glæd dig til at komme indenfor i Helles egen julebolig i ELLEs decembernummer, der er på gaden den 20. november

5

Halgot julemarked

I det hyggelige streetfood-område Halgot i Skovshoved Havn jules der også. Glæd dig til hele 25 udstillere som fx Kalles Børnetøj og interiørbutikken The Apron – samt til at nyde en frokost eller aftensmad i de åbne streetfood-boder.

Hvornår: 21., 22. og 23. november 

Hvor: Skovshoved Havn 16B, Charlottenlund 2920

Læs ogå

18 lunende uld-basics, vi vil bruge hver eneste dag denne vinter