Da Alexander Marstrand var færdig på designskolen i København for otte år siden, fik han en praktikplads hos Balenciaga – og har boet i Paris lige siden. I dag arbejder han som designer for Celine. Her er hierarkiet højt, og albuerne spidse, og det har krævet mange lange arbejdsdage at opnå den position, som 34-årige Marstrand har i dag, hvor han designer alt fra trøjer og bukser til sportstøj og overtøj til det hæderkronede franske modehus.
Celine, Bottega Veneta, Marni, Loewe, Balenciaga og Calvin Klein er blot et udpluk af de modebrands, som står på de tre danske designere, Astrid Ulrich Heisterberg, Alexander Marstrand og Mathilde Torp Maders fælles cv. Alle tre har de turde drømme stort og sige farvel til hjemlandet og trygge rammer for at forfølge succes i toppen af den internationale modebranche. Det har kostet afsavn, utallige arbejdstimer og møgfald fra urimelige chefer. Her fortæller de hver især om, hvordan det er at arbejde i modens absolutte topliga. Mød Alexander Marstrand her.
Blå bog
Alexander Marstrand, 34 år, designer hos Celine. Født og opvokset i København. Master i beklædningsdesign fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering . Har tidligere arbejdet for Balenciaga. Bor i det 10. arrondissement i Paris.
Jeg begyndte at interessere mig for mode, da jeg gik meget i byen i starten af mine 20’ere. Jeg var en ægte clubkid med makeup og vilde looks. Tøjet måtte godt gå i stykker i løbet af natten – det skulle være performativt og ikke så funktionelt. Jeg syede min mormors gardin om til en jakke, der var stærkt inspireret af Boy George, og limede popcorn på et par sko. Jeg ville have det sjovt, så det afspejlede mit tøj også. I den periode blev jeg meget optaget af, hvordan tøj er en betydningsfuld identitetsmarkør – hvor meget man kan udtrykke og kommunikere med sin beklædning.
På det tidspunkt gik jeg på designskolens møbellinje, men jeg fandt ud af, at jeg nok hellere ville lave tøj. Møbellinjen var simpelthen for konform. Mode havde en anden lethed og hastighed, som passede godt til mit lidt utålmodige temperament. Jeg sendte en mail til modelinjen og spurgte, om jeg kunne skifte over til dem, hvortil de svarede, at jeg kunne begynde i morgen – meget sigende. Jeg følte mig til rette der. Jeg kunne lide at lege med farver, former og tekstiler. Da jeg blev færdig på skolen, fik jeg en praktikplads hos Balenciaga i Paris. “Kan du starte på mandag?” skrev de. Det var torsdag, da jeg fik svar. Jeg har boet i Paris lige siden.
“Man gjorde meget for at gøre op med den traditionelle og meget hierarkiske struktur, som stadig hersker i de fleste franske modehuse”
Hos Balenciaga sad hele designteamet sammen i et stort rum. Man gjorde meget for at gøre op med den traditionelle og meget hierarkiske struktur, som stadig hersker i de fleste franske modehuse. Vi fik et brief fra chefen, vi havde et atelier fuld af tekstiler, mønstre, symaskiner og alverdens udklip og skitser, og så skulle vi bare skabe. Cheferne bekymrede sig ikke om, hvorvidt det ville blive smukt. Det skulle det nok blive, når man havde samlet en masse dygtige og kreative mennesker i samme rum. Nogle af opgaverne var ret frie: Prøv at lave nogle flotte print, sy en jakke, strik en trøje. Andre opgaver var mere specifikke: Vi skal have den her form i et nyt materiale, og det skal være færdigt om en time. Højdepunktet i min tid hos Balenciaga var, da mit design blev båret på catwalken under et modeshow i Paris.
Da mit praktikforløb var færdigt, fik jeg job hos Celine. At skifte fra Balenciaga til Celine var som at rejse 50 år tilbage i tiden. Her herskede det klassiske franske hierarki i bedste velgående. Ikke at Balenciaga ikke var seriøst, det er et enormt ambitiøst brand, der konstant rykker ved konventionerne, men hos Celine tog man sig selv meget seriøst. Hvor Balenciaga forsøger at modernisere og skabe det nye, så holder Celine fast. De laver ikoniske pieces, som du altid har drømt om. En ophøjning af det klassiske.
I sådan en virksomhed er der ingen, som tager dig i hånden. Hvis du sidder i hjørnet og ikke udviser engagement, så sker der ikke noget for dig. Det har krævet benhårdt arbejde at nå dertil, hvor jeg er i dag som seniordesigner – de fleste arbejdsdage er på 12 timer. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg gerne ville stige i graderne i bredden i stedet for at specialisere mig inden for én kategori. Min rejse har ført mig forbi at lave jersey, print, bukser, overtøj og hele ready-to-wear-kategorien. Jo flere idéer du kan præsentere for chefdesigneren, des mere ender du med at få ud på catwalken. Jeg har altid haft mange idéer, fordi jeg har haft lyst til at lægge en masse tid og energi i arbejdet. Hedi Slimane (tidligere chefdesigner for Celine, red.) var meget sikker i sin sag – han vidste, præcis hvad han ville have. Og det gav en tryghed som designer, men også muligheden for at nå i mål med hans brief, så jeg havde tid til at udforske mine egne idéer.
“Jeg har stor respekt for masser af danske designere, og jeg siger ikke, at det nødvendigvis er bedre at være designer i Paris, men her er det hele meget større og mere etableret. Når jeg går ned i banken, tager de mig alvorligt. Jeg har et godt job. Da jeg gik på designskolen i København, blev jeg ofte spurgt, om man kan leve af at være designer”
Modebranchen i Paris foregår på det højeste faglige niveau. Her er de største brands og de bedste designere samlet. Jeg har de dygtigste kolleger, som kommer fra hele verden og er hevet ind, fordi de er særlig dygtige til det, de laver. Det er jeg megastolt af at være en del af. Jeg har stor respekt for masser af danske designere, og jeg siger ikke, at det nødvendigvis er bedre at være designer i Paris, men her er det hele meget større og mere etableret. Når jeg går ned i banken, tager de mig alvorligt. Jeg har et godt job. Da jeg gik på designskolen i København, blev jeg ofte spurgt, om man kan leve af at være designer. I Frankrig er mode vigtigt, og grundholdningen er, at det er noget, alle bør interessere sig for. Derudover er Paris enormt inspirerende. Fyldt med skønhed. Historiske museer, smukke mennesker, gode koncerter og en spændende natklubscene. Du kan kun gå glip af ting, fordi der sker så meget.
“Der er en grund til, at Celine, Louis Vuitton og alle de andre ikke ligger i København. Det lyder fordomsfuldt, men kulturen passer ikke ind i Danmark. Der er ikke nogen, som siger undskyld til dig, efter at de har givet dig et møgfald. Sådan er kulturen bare”
Hvis man har brug for retfærdighed på sin arbejdsplads, skal man nok ikke arbejde i modebranchen i Paris. I Danmark er vi jo som udgangspunkt socialdemokrater, og i Frankrig er man fascineret af kejseren Napoleon Bonaparte og hans triumfer. Jeg har fundet mig i mange uretfærdigheder fra mine kollegers og især chefers side. Men min grundindstilling har været, at det ikke har noget med mig at gøre. Også selvom det har været hårdt. Det er bare en endnu hårdere kamp at stille sig op imod det. Når du befinder dig i et højprestige-univers, hvor enkelte mennesker har et enormt ansvar, vil der være mange følelser uden på tøjet. Der er en grund til, at Celine, Louis Vuitton og alle de andre ikke ligger i København. Det lyder fordomsfuldt, men kulturen passer ikke ind i Danmark. Der er ikke nogen, som siger undskyld til dig, efter at de har givet dig et møgfald. Sådan er kulturen bare. Mange danskere ville nok tænke, at det var en sindssyg arbejdsplads. For der er nogle store egoer. Heldigvis interesserer konflikter mig ikke. Måske finder jeg mig i for meget, men jeg holder fokus på mine muligheder for at udtrykke mig på den her arbejdsplads, som presser mig til at blive endnu bedre.
Der er mange, som spørger mig, om jeg har lyst til at lave mit eget brand. Men det er ikke der, mit fokus er. Jeg synes, det er spændende at skabe inden for en ramme, som er defineret af et brand og en chefdesigner. Og når jeg har sommerferie, så lukker jeg ned og holder fri. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg havde mit eget. Så ville jeg bekymre mig om økonomi og den slags. Jeg skal bare være inspireret og fri til at skabe. At være en visuel tænkende kapacitet i en virksomhed som Celine er fantastisk.
