Tina Seidenfaden Busck om eklektisk og farverig stil, puntarelle-salat og det, der gør hende glad.
Blå bog
Tina Seidenfaden Busck. 50 år. Står bag The Apartment og indretter for både private og professionelle. Bor i Taarbæk i et over 150 år gammelt hus med sin mand, Mathias, og parrets tre børn, Beate, Christiane & Harald. Følg på @theapartmentdk.
Den første kulturoplevelse, jeg kan huske, var at være på museum med min far på Centre Pompidou i Paris. Jeg har været omkring 10 år, og vi lavede en leg, hvor jeg skulle gætte, hvem der havde malet de forskellige malerier.
Hvis jeg ikke lavede det, jeg laver i dag, ville jeg arbejde endnu mere intenst med kunst, hvilket jeg også gjorde, før jeg startede The Apartment, da jeg arbejdede hos Andersen’s Contemporary og auktionshuset Sotheby’s i både London og København.
En gadget jeg ikke kan leve uden, er et vækkeur. Ellers ville jeg aldrig komme op om morgenen. Derudover er jeg ikke nogen tech-person og har heller ikke noget fjernsyn. Hvis vi skal se en film herhjemme, gør vi det på en laptop.
Den sidste sms jeg sendte, var til min datter i går aftes, hvor vi aftalte, hvornår og hvordan hun kom hjem. Min ældste datter, Beate, går i 2.g på gymnasium i Hellerup, den mellemste, Christiane er på kostskole i England, og min yngste, Harald, går i folkeskole her i Taarbæk.
Den bedste gave, jeg har fået fra nylig, var langrendsski, som jeg fik af min mand i julegave. De skal bruges på den næste skitur – enten nordpå til Norge eller sydpå til alperne.
Når jeg har brug for råd, ringer jeg til min veninde Pernille, som bor i Italien og generelt bare er et informeret menneske og god til at give råd, fordi hun ikke er bleg for at sige sin uforbeholdne mening. Ellers spørger jeg oraklet Desiree, som er min gode gamle veninde, der ved alt.
Når jeg har brug for inspiration, ser jeg udstillinger og kombinerer det gerne med en rejse. Den seneste udstilling, jeg har set, som inspirerede mig, var udstillingen Bloomsbury-gruppen på Nivågaard.
Mit forbillede er min far. Han var god til kunst og havde en virkelig sans for farver og en dygtig forretningsmand.
Sundhed for mig er at holde mig i form, gå i vandet hele året og spille mere tennis.
Kærlighed for mig er, når jeg er sammen med min familie.
En egenskab, jeg sætter stor pris på, er når folk gør sig umage, loyalitet og lange venskaber.
Min livret lige nu er puntarelle-salat, som den min veninde Signe laver.
I mit køleskab er der altid citron og parmesan.
Min yndlingsrestaurant er SK12 i Store Kongensgade 12 hos Røde Claus. Man skal ikke være smørforskrækket, når man går derind, og det smager virkelig godt. Jeg er også glad for at komme på Locale 21 i Ny Østergade, og her i Taarbæk elsker jeg Sommer Canteen, som Jesper Gøtz har startet.
Tina Seidenfaden Buscks bedste tøjkøb nogensinde er denne vintage-YSL-jakke, hun fandt i Paris.
Skønhedsproduktet jeg bruger igen og igen, er alle de produkter, kosmetolog Elina Lei anbefaler mig.
På min materielle ønskeliste står liggestole til haven fra Sika Design betrukket med mine egne tekstiler.
Min personlige stil er eklektisk og farverig. Jeg køber ikke så meget tøj, som jeg gjorde engang, særligt ikke efter Holly Golightly er lukket, så mine ting er gamle, og jeg bruger dem igen og igen. Af nyere køb er jeg dog glad for Malene Mallings La Bagatelle. Og den seneste ting, jeg har købt, som jeg elsker, er den smukkeste grønne bluse fra netop La Bagatelle.
Mit bedste tøjkøb nogensinde er en vintage YSL-jakke, som jeg fandt i Paris.
I min taske er der altid kreditkort. Jeg bruger ikke Applepay.
Den bedste duft i verden er Hermés-parfumen Merveilles, som jeg har brugt i årevis.
Byen, jeg ikke kan vente på at komme tilbage til, er Tanger i Marokko, som jeg elsker, fordi det er et sjovt mix af Afrika og Europa. Der er fantastiske huse med skønne indretninger – ikke mindst Villa Mabrouka, som er Yves Saint Laurent og Pierre Bargés gamle hus, der nu er istandsat af Jasper Conrad og lavet om til et minihotel med 12 værelser.
Favoritrummet i mit hjem, er køkkenet og mit vaskerum. Køkkenet så helt anderledes ud, da vi overtog huset, men vi levede med det i nogle år, indtil vi var klar til en større istandsættelse. Det er min mand, der har tegnet det. Vi væltede vægge, så rummet blev meget større. Vi fik bl.a. bygget et viktualierum i tråd med husets originale design, bygget komfuret sammen med Rasmus-smed med antikke klinker fra Holland bagved. Køkkenmøblet har min mand designet inspireret af engelske og svenske landkøkkener, og det blev bygget af en snedker fra Dansbo Entreprise, som vi brugte til den samlede ombygning af huset. Grebene har jeg fundet hos van Cronenburg i Belgien. Køkkenmøblet er malet med maling fra File Under Pop. Amaturet er fra Toni, og jeg elsker, at der er indbygget cooker, uden man kan se det. Vaskerummet elsker jeg også, og der bruger jeg, som mor til tre, meget tid.
Tina Seidenfaden Buscks favoritrum i hjemmet er køkkenet. Hendes mand har designet komfuret og køkkenmøblet, mens Tina har fundet farver fra File under Pop, de antikke hollandske klinker og greb fra van Cronenburg i Belgien. Viktualierummet blev bygget ifm. istandsættelsen af køkkenet, men det var vigtigt for Tina, at det skulle se ud som noget, der altid havde været i huset i Taarbæk, som er over 150 år gammelt.
Viktualierummet
Hvis mit hjem brændte, ville jeg redde, det store værk af den italienske kunstner Isabella Ducrot, der hænger over sofaen i stuen.
En kunstner, jeg ville ønske hang på min væg, er den britiske maler Peter Doig, fordi han bare er så fantastisk i alt hvad han laver. Nu er han desværre blevet så dyr at et værk af ham er udenfor økonomisk rækkevidde.
En kunstner, jeg allerede har et værk af, er Milano-baserede Nathalie du Pasquier, og jeg elsker det, fordi jeg er vild med hendes sammensætning af farver.
Den bedste souvenir, jeg har bragt hjem, er hvidløgsranker fra madmarked i Arles i Provence.
Hvis Tina Seidenfaden Buscks hjem stod i flammer, ville hun redde det store værk af den italienske kunstner Isabella Ducrot, der hænger i midten over sofaen i stuen.
Den bedste bog, jeg har læst, er Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie. Jeg læser generelt meget og har en stor bogreol bygget af Salem Charabi i soveværelset.
På repeat hører jeg Lost med Frank Ocean.
Min yndlingsfilm er Lost in Translation med Scarlett Johansson og Bill Murray.
Det gør mig glad, når mine piger Christiane på 15 og Beate på 17 begynder at værdsætte alle de museer og udstillinger, de er blevet slæbt rundt på, siden de var meget små. Harald på 12 er der ikke helt endnu … Det gør mig også glad, når det er forår, og alt springer ud, og når vi samler skønne venner til god mad i vores køkken.
Yndlingsbogen Americanah af Chimamanda Ngozi Adichie. Under den ligger Bloomsbury Portraits, der minder om udstillingen Bloomsbury-gruppen på Nivågaard, der er den seneste udstilling, Tina Seidenfaden Busck har set, som inspirerede hende.
Min yndlingsfarve er blå. Særligt en lys turkis af slagsen.
Jeg griner af mig selv, fordi jeg tror på, man kommer langt med selvironi.
I løbet af de næste år vil jeg bruge mere tid på kunst i bred forstand. Tage på kunstmesser rundt omkring – Zona Maco i Mexico i februar står højt på listen. Jeg vil gerne se endnu flere udstillinger – som jeg gjorde, før jeg fik børn. Og så vil jeg koncentrere mig mere om indretningsopgaver – ikke mindst de opgaver, som kan kombineres med at finde og udvælge kunst som en del af opgaven. Jeg synes, det rigtigt sjovt at komme ind i private hjem og bruge nogle timer sammen med dem, der bor der, hvor de så kan plukker min hjerne for det efterhånden store kartotek af viden, jeg har opbygget over årene. Ofte kan nogle timers idésparring generere imponerende ændringer i et hjem.
Under 3 days of design her i juni, laver jeg to store projekter – en pop-up i The Apartment på Christianshavn for det ikoniske svenske design brand Svenskt Tenn, og så lancerer jeg sammen med St. Leo et nyt farvekort, som blive præsenteret med en kunstudstilling, som jeg har kurateret i St. Leos nye vidunderlig bygning og showroom i Nordhavn.
