“Man skal ikke se mange realityprogrammer for at konstatere, at det fake (..) mange steder er et ideal i sig selv”

Da Mikkel Børsen Rindom begyndte at arbejde som plastikkirurg for 13 år siden, havde han som mange andre kirurger både et ben i det offentlige og et i det private. På mange måder var det som at operere i to forskellige verdener, selvom de konkrete arbejdsopgaver – kirurgi, ofte på bryster –tit lå meget tæt på hinanden.

I det offentlige lavede Mikkel og hans kolleger ofte rekonstruktioner af bryster efter eksempelvis et brystkræftforløb eller operationer for at korrigere for anomalier som asymmetri, abnorm form eller meget store størrelser. På privathospitalet lavede han også brystkirurgi, men som regel med fokus på at gøre brysterne større, mindre, pænere eller – med patienternes egne ord – mere naturlige at se på.

Indgrebene var i bund og grund de samme, men der var stor forskel på, hvem der fik dem lavet, og hvordan de blev opfattet og omtalt – af patienterne selv såvel som af omverdenen. Kosmetisk kirurgi talte man nemlig helst ikke om. Men det har ændret sig siden da.

“Da jeg startede, var det stadig ret tabubelagt for mange, og det var ikke noget, man fortalte om. I dag er folk meget mere åbne om, at de får lavet kosmetiske behandlinger eller kosmetisk kirurgi, og det er blevet mere almindeligt accepteret”

“Der er klart sket et skift. Da jeg startede, var det stadig ret tabubelagt for mange, og det var ikke noget, man fortalte om. I dag er folk meget mere åbne om, at de får lavet kosmetiske behandlinger eller kosmetisk kirurgi, og det er blevet mere almindeligt accepteret,” fortæller Mikkel Børsen Rindom, der i dag arbejder fuldtid for AK Nygart.

Det betyder også, at kundegruppen har udviklet sig. I dag møder Mikkel Børsen Rindom et meget bredere udsnit af kvinder til de indledende konsultationer, som kommer med andre ønsker til resultatet. Og så går de meget mindre op i at skjule indgrebet for omverdenen, fortæller han:

“Det her med, om man i en kortere eller længere periode efterfølgende kan se, at man er nyopereret, fylder ikke længere så meget for patienterne. I takt med at det er blevet aftabuiseret, er snakken om efterforløbet begyndt at fylde meget mindre.”

“Det er ikke ret mange år siden, at beautyklinikkerne lå lidt gemt oppe på første eller anden sal. Nu er de rykket ned i gadeplan, med facade ud mod byens bedste adresser, og nogle af dem har skilte om klippekort til nye læber”

Popkulturen viser vej

En af de ting, der skabte røre, da serien ‘Sex and the City’ først løb over skærmen, var den lidt mere åbne samtale om kosmetiske behandlinger. I et af afsnittene får Samantha en kemisk peeling, der resulterer i et tomatrødt ansigt – som hun først forsøger at skjule, men til sidst owner og viser frem.

“Hun er modig ved at stå frem og vise, at hun har fået lavet en behandling, og det viser, hvor tabubelagt det har været,” fortæller DR-vært Chris Pedersen, der bl.a. har lavet en dokumentar om skiftende skønhedsidealer gennem tiden.

Hvis man vil forstå, hvor langt vi er kommet siden da, kan man bare kigge på Madonnas optræden til Grammy Awards i 2023.

“Alle er i chok, for hendes ansigt er helt hævet, men efterfølgende siger hun helt åbent på sociale medier, at hun har fået et ansigtsløft, og at hun nu ser ‘cute’ ud. Det viser meget godt, hvad det er for en udvikling, der er sket på området. Det er blevet aftabuiseret,” siger Chris Pedersen.

Det er ikke kun i populærkulturen, at udviklingen viser sig. Også på gågaderne i flere af landets byer kan man tydeligt se, at tiden er en anden:

“Det er ikke ret mange år siden, at beautyklinikkerne lå lidt gemt oppe på første eller anden sal. Nu er de rykket ned i gadeplan, med facade ud mod byens bedste adresser, og nogle af dem har skilte om klippekort til nye læber. Det er lidt ligesom med pornobutikkerne. Engang lå de gemt i en gyde, fordi man skulle gemme sig væk, hvis man ville købe sexlegetøj. Nu ligger de på gadeplan i populære gader, og der er ikke længere gardiner for vinduerne,” fortæller Chris Pedersen.

Du er ikke grim, du er fattig

Sociale medier er som altid et oplagt sted at starte, hvis man vil tage temperaturen på en trend. Og medier som Instagram og TikTok bugner med indhold, der spænder fra “What my face cost”-posts til videoer, hvor man kan se filler blive opløst. Især amerikanske influencere taler om kosmetiske behandlinger, som om der var tale om massager, og deler navne på kirurger og behandlinger lige så selvfølgeligt, som de deler navnene på deres foretrukne tøjbrands, og så sender de live fra operationsstuerne.

Det vidner om en hidtil uset normalisering af kosmetiske indgreb, uanset om de er kirurgiske eller ej, og et helt nyt syn på, hvad skønhed er:

“Engang sagde Helena Rubinstein, at der ikke fandtes grimme kvinder, kun dovne. I dag kan det citat omskrives til, at der ikke findes grimme kvinder, kun fattige kvinder, for nu er det kun økonomien, der sætter grænser for, hvordan man kan se ud – hvis altså man vil have lavet kosmetiske indgreb. Alt er muligt. Du kan også få lavet horn,” fortæller forfatteren, livsstilseksperten og etnologen Julia Lahme.

“Nogle steder er det et statussymbol at have verdens største læber eller tyngekraftsundvigende bryster i størrelser, der ikke findes fritgående. Det kommer meget an på, hvor man er ikke bare i samfundet, men også populærkulturen”

Hun fortæller, at man ofte kan inddele patienterne i to målgrupper. Der er dem, der gerne vil give en illusion af, at de naturligt ser ud, som de gør, og at det kun handler om gener – eksempelvis Hollywood-stjerner og supermodeller. Og så er der dem, der bevidst går efter et look, hvor det er tydeligt, at man har fået lavet et skønhedsindgreb.

“Nogle steder er det et statussymbol at have verdens største læber eller tyngekraftsundvigende bryster i størrelser, der ikke findes fritgående. Det kommer meget an på, hvor man er ikke bare i samfundet, men også populærkulturen,” siger Julia Lahme.

Fra plastik til pænt

Den beskrivelse nikker Chris Pedersen genkendende til. Og på mange måder er kosmetiske behandlinger lidt ligesom luksusdesign. Nogle ønsker sig en Chanel-taske med et kæmpestort logo. Andre vil gerne have en model, hvor man skal være kender for at vide, at der er tale om det franske luksusbrand:

“Skønhedsidealer er mange ting, forskellige idealer eksisterer side om side, og de er ofte kulturelt betingede. Man skal ikke have set mange realityprogrammer for at konstatere, at det fake – eksempelvis i form af runde bryster i stedet for dråbeformede og store fillerlæber – mange steder er et ideal i sig selv. Men enhver kultur avler en modkultur, og i takt med at popkulturen vil have det her glatte, plastiske look, så vil der opstå en modbevægelse, hvor mange vil have lyst til noget andet,” siger han.

Også hos plastikkirurgerne oplever man, at der kommer mange forskellige patienter med meget forskellige ønsker.

“Lidt groft formuleret kan man sige, at der har været en udvikling fra, at folk ville ligne noget, der var løgn, til at komme tilbage til noget, der er pænt”

“Vi har stadig et segment, der efterspørger et look, hvor det er mere tydeligt, at de har fået lavet en kosmetisk behandling. Det er måske mere de helt unge, og jeg tror absolut, at det er noget, der relaterer sig meget til realitykulturen,” fortæller Frederik Kølle, der sammen med sin partner, Caroline Fleming, og kirurgen Bo Sonnich Rasmussen har åbnet klinikken Caolín i Charlottenlund.

Mens den gruppe altid har været der, så er der imidlertid et andet segment, der pludselig er begyndt at vokse sig større:

“Den gruppe, der efterspørger det mere naturlige look, vokser sig større og større. Det kan eksempelvis være forholdsvis unge mødre, der har fået deres børn og ønsker at komme tilbage til den krop, de havde før graviditeten. De ønsker sig ikke kæmpestore bryster eller andet, der ser kunstigt ud – de vil bare tilbage til udgangspunktet. Man kan kalde det regenerativ skønhed,” fortæller Frederik Kølle.

Han har arbejdet flere år i USA, hvor både åbenheden om kosmetisk kirurgi og innovationen på området er en helt anden. Det samme er æstetikken, men det er ved at ændre sig, for flere og flere ønsker sig et mere naturligt look – også blandt de store influencere, der tidligere med vilje er gået efter noget mere kunstigt, fortæller han:

“Lidt groft formuleret kan man sige, at der har været en udvikling fra, at folk ville ligne noget, der var løgn, til at komme tilbage til noget, der er pænt. Det er absolut trenden lige nu, og jeg er helt sikker på, at den er kommet for at blive.”

“I 1962 fik en texansk husmor verdens første silikonebryster”

Fra vansirede soldater til dråbeformede implantater

Plastikkirurgien har rødder helt tilbage til oldtidens Egypten, men det var efter første verdenskrig, at udviklingen tog fart. Vansirede soldater vendte hjem fra fronten med skader, der var så slemme, at de næsten var uigenkaldelige, og kirurger begyndte at opfinde kreative løsninger for at lappe på deres krigsskader. I 1962 fik en texansk husmor verdens første silikonebryster, i 1974 opfandt en italiener kosmetisk fedtsugning, og i 1980’erne begyndte man at bruge det lammende lægemiddel Botox kosmetisk. I årtier var det lidt det vilde vest, hvor industrien eksperimenterede sig frem, men i takt med at udviklingen og efterspørgslen er eksploderet, er både teknikkerne, materialerne og kirurgerne blevet mere raffinerede:

“Der er sket noget med teknikkerne, som gør, at man kan gøre nogle andre ting og opnå nogle andre resultater end tidligere. Der er meget fokus på, at det er så lidt invasivt som muligt, og vi er blevet bedre til at operere, så arrene bliver så små som muligt,” fortæller Frederik Kølle.

Han fortæller, at implantaterne også har undergået en mindre revolution. De er blevet mere naturlige at se og føle på, kvaliteten er blevet bedre, de kan holde mange, mange år og skal ikke udskiftes hvert tiende år, og så er de blevet sikrere – der er færre tilfælde af de hyppigste komplikationer. Både Frederik Kølle og hans kompagnon Bo Sonnich Rasmussen har forsket i brugen af en patients eget fedt et andet sted på kroppen – eksempelvis til at forstørre brysterne eller til at lægge omkring et implantat, så det skjules bedre og ser mere naturligt ud.

“Når folk før i tiden sagde, at de ønskede sig et naturligt bryst, så mente de faktisk et bryst, der hænger lidt og bevæger sig og ikke sidder fuldstændig fast. I dag har jeg mange unge patienter, der siger naturligt, men som ønsker sig et fastformet bryst, der næsten ikke flytter sig”

“Elementet af naturlighed tiltaler nogle kvinder, som før i tiden måske syntes, at det var for voldsomt at skulle igennem en kosmetisk operation. Tidligere var der lidt et stigma, hvor man med et brystløft eller en brystforstørrende operation kunne få nogle grimme ar på brystet med stenhårde implantater indenunder. Der er heldigvis sket meget siden da,” siger Frederik Kølle.

Én ting er teknologien. Noget andet er økonomien. Den økonomiske udvikling har også været med til at gøre kosmetiske indgreb mere populære, for der er opstået et hav af afdragsordninger og finansieringsmuligheder, som ikke tidligere var tilgængelige. Og så oplever både Frederik Kølle fra Caolín og Mikkel Børsen Rindom fra AK Nygart, at patienterne er mere indstillede på at bruge penge på at se ud på en bestemt måde:

“Folk prioriterer det i deres økonomi på en anden måde, end de gjorde tidligere. Før i tiden syntes især de yngre kunder at 30-70.000 kr. for en operation, var mange penge, men det oplever jeg, at de har et mere afslappet forhold til i dag. De sparer op til det, og så vælger de måske at lade være med at shoppe eller tage på sommerferie, fordi de hellere vil have nye bryster,” fortæller Mikkel Børsen Rindom.

Når kroppen er trenden

Mens skønhedsindustrien boomer, så er luksusmodeindustrien stagneret, især i Nordeuropa. Der bliver altså købt færre Burberry-jakker og designertasker og flere brystforstørrelser og ansigtsløft. Det siger en del om vores tid:

“Der er en luksuskrise, og jo mere plain du går klædt, jo mere har du brug for dit ansigt og din krop. Symbolikken er til at tage og føle på. Vi køber ikke bare nye sko – vi køber også nye fjæs,” fortæller Chris Pedersen.

“Vi omtaler reelt forskellige trends inden for ansigter, og kroppen er blevet en plastisk størrelse, der lidt ligesom et hus undergår et uendeligt renovationsprojekt”

Ligesom moden for eksempelvis sko eller tasker skifter fra sæson til sæson eller fra år til år, så gør trenden for ansigtet og kroppen det også. I stedet for at opfatte vores ansigtstræk og kropslige karakteristika som sat i sten bliver de i nogle miljøer set som et fundament, man kan bygge videre på:

“Vi omtaler reelt forskellige trends inden for ansigter, og kroppen er blevet en plastisk størrelse, der lidt ligesom et hus undergår et uendeligt renovationsprojekt. Den er ikke længere noget uforanderligt, men en del af et projekt og udtryk for vores identitet. Og hvis identiteten ikke længere passer, så er det en reel mulighed at ændre den,” fortæller Chris Pedersen.

Han peger eksempelvis på Kardashian-søstrene, der har haft alt fra numser til læber i forskellige størrelser – med så markante størrelsesforskelle, at det ifølge internettet umuligt kan være opnået alene i et træningscenter. Der har også været en trend, hvor amerikanske influencere viste, at de fik filler opløst, og så er det blevet populært at få fjernet fedtdepoterne i kinderne for at få knivskarpe kindben.

Også de danske kosmetiske kirurger kan mærke, at kroppen bliver set som noget mere elastisk, der kan skifte over tid – og ikke bare på grund af aldringsprocessen. Størstedelen af kunderne kommer stadig for at få ændret en ting eller to ved deres krop, som de er utilfredse med, men der er flere tilbagevendende kunder end tidligere:

“Vi oplever, at der kommer flere kvinder, som inden for få år eksempelvis har fået lagt brystimplantater, men nu pludselig synes, at de er for store eller for små, eller at de gerne vil have en anden form. Der er et andet flow i det,” siger Mikkel Børsen Rindom, der dog mener, at den tendens er langt mindre udtalt i Danmark end i USA.

Han oplever også, at folk kommer med ønsker, der er inspireret af mennesker, de har set på sociale medier eller TV. Og det har betydet, at definitionen på eksempelvis det naturlige har ændret sig:

“Der er sket en ændring i, hvad folk opfatter som naturligt. Når folk før i tiden sagde, at de ønskede sig et naturligt bryst, så mente de faktisk et bryst, der hænger lidt og bevæger sig og ikke sidder fuldstændig fast. I dag har jeg mange unge patienter, der siger naturligt, men som ønsker sig et fastformet bryst, der næsten ikke flytter sig. Jeg tror, det er, fordi meget af det, de bliver eksponeret for i medierne, ser sådan ud, og så får de en fejlagtig opfattelse af, at det er det, der er det naturlige.”

Foto: mature woman adult eye skin and wrinkles unretouched and no make up Macro photo of part of face

I 1990’erne skulle vi bare være tynde

Det kan virke frigørende, at man kan lave om på næsten alle aspekter af sit udseende, og de kosmetiske kirurger fortæller, at mange patienter udtrykker, at de gør det for deres mentale velbefindende. Men når man kan ændre næsten alt, bliver det også et større statement at lade være:

“Alle taler om, hvor hårdt det var at være ung i 90’erne, men dengang var der kun ét krav, og det var, at man skulle være tynd. I dag skal man også være tonet og rynkefri og have glød, lange øjenvipper og fast tid hos negledamen. Der er mange flere idealer at leve op til,” fortæller Julia Lahme.

“Vores kulturelle syn på, hvad kroppen er, og hvad den skal kunne leve op til, er under forandring. Hvis forventningerne til, hvordan en kvinde skal se ud, bliver ved med at blive forvrænget, så bliver det et meget hårdt statement ikke at få lavet noget,” fortæller Julia Lahme.

Hun peger på kvinder som den danske frisør og forretningskvinde Gun-Britt Zeller og den amerikanske skuespillerinde Jamie Lee Curtis, som ofte bliver fremhævet som eksempler på, hvor smuk naturlig aldring kan være.

“De hviler i deres alder på en enormt sexet og sensuel måde, og det kommer til at blive mere og mere attraktivt i fremtiden,” siger Julia Lahme.

Succesfuld kapring af feministisk retorik 

Når kunder træder ind i konsultationsværelset hos kosmetiske kirurger, så er der mange af dem, der har en pårørende med. Og i stigende grad er det en veninde og ikke en mand. Retorikken om kosmetiske indgreb har også ændret sig, for kunderne siger hyppigere, at de gør det for deres mentale velbefindende og for deres eget selvbilledes skyld – ikke for at gøre sig til over for potentielle partnere. De sidste par år er kosmetiske indgreb også blevet gjort til genstand for debat i feministiske kredse, hvor nogle ser dem som en del af fjerdebølgefeminismens fokus på kvindens egenmagt og andre som symbol på at underkaste sig undertrykkende skønhedskrav.

Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet, mener Chris Pedersen:

“Skønhedsindustrien har været god til at tappe ind i tidsånden og kapre den her fjerdebølgefeministiske retorik, men man skal ikke være blind for, at det også bare er en måde at sælge produkter på, og at skønhedssystemet kan være lige så undertrykkende som opløftende. De to ting er ikke hinandens modsætninger.”

“Jeg er selv opflasket med Naomi Wolf, feminismeforskeren, som skrev ‘The Beauty Myth’, der handler om skønhedsindustriens undertrykkende idealer. Og jeg synes, det er lidt svært at se, at det i længden er et frigørelsesprojekt at bruge sin opsparing på nye babser, læber og fedtsugninger, i al fald hvis det sker på bekostning af at bruge penge på sin pensionsordning,” siger Chris Pedersen.

Julia Lahme elsker selv tøj og makeup, er dommer ved Danish Beauty Award og er med egne ord superforfængelig. Hun forstår godt, at det kan være frigørende at bruge selvbestemmelsen over egen krop, præcis som man ønsker, men vi skal ikke glemme også at kæmpe for vores andre rettigheder:

“Selvfølgelig er der frit valg til at gøre lige præcis det med vores krop, som vi ønsker. Kroppen er dit og mit private rum, og vi må bruge den, som vi vil, på den måde, vi vil, og med dem, vi vil. Men i den her skrøbelige politiske tid, hvor vi eksempelvis ser abortrettighederne blive rullet tilbage i mange lande, skal vi være enormt påpasselige og ikke komme til at kigge så meget ind i spejlet, at vi glemmer at kigge ud mod verden.”