'Epigenetik' var et ord, jeg for nylig blev præsenteret for, men som jeg nu er overbevist om, ikke er sidste gang jeg møder.
Der findes mange termer, begreber og betegnelser, når det kommer til skønhedsprodukter – og for nylig blev jeg introduceret til endnu et – for mig nyt – begreb, som krævede en anelse forklaring. Epigenetik er ordet.
En af de skønhedsproducenter, som har indsamlet viden om epigenetik, er det familieejede, franske skønhedsbrand fra 1954, Clarins, og i den anledning snakkede vi med Marie Hélène Lair, Responsible Communication Manager og talsperson for brandet, som gjorde os klogere på denne forholdsvis nye tilgang, som Clarins har arbejdet på at udvikle i fire til fem år, og som de, da de lancerede den seneste og 9. generation af deres anti-aging Double Serum tilbage i efteråret 2024, introducerede som et nyt initiativ.
Det nye Double Serum er inspireret af epigenetik. Fortæl lidt mere om det.
Vores laboratorie har undersøgt feltet omkring epigenetik, som er en betegnelse, der dækker over, at vores miljø og omgivelser i høj grad påvirker vores genetiske udtryk, de seneste fire-fem år.
Vi har lavet kliniske studier på 30 tvillingepar, hvor genetikken mellem hvert par af tvillinger er helt ens. Herfra har vi observeret, hvordan to tvillinger i et tvillingepar har en forskellig livsstil, der præger aldringstegn i deres hud på forskellig vis. Undersøgelsen viste, at en mere ubalanceret livsstil hurtigere vil fremme aldringstegn, og netop ud fra dennne aldringstegnsforskning har vi (Clarins) navngivet fænomenet ‘epi-ageing’. Det er den viden, som den nye, 9. generation af serummet bygger på i sin anti-ageing-tilgang. Epigenetik er den nye holistiske tilgang.
Jeg har læst, at 85% af vores gener formes af vores livsstil. Hvordan passer vi bedst muligt på dem?
Det er korrekt. 15% af vores gener er nedarvet fra vores forældre, og derfor kan du ikke ændre på dem, men det kan du med de resterende 85%. Det betyder, at du selv er piloten, når det kommer til hastigheden af aldringstegn og kvaliteten af din hud og dit helbred. I den forbindelse har Dr. Olivier Courtin, General Manager for Clarins, udarbejdet fem piller, som er rettesnor for, hvordan vi navigerer i de livsstilsfaktorer, der kan påvirke den del af genetikken, vi selv styrer, og dermed hvordan vi aldres bedst.
De fem piller er*:
- Den rette, varierede, sæsonbetonede kost
- Jævnlig fysisk aktivitet (gerne 30-34 minutter, fem gange dagligt)
- Stress management (hormonel balance og reduktion af stress hormoner kan opnås gennem naturen, musik mv.)
- Positive relationer
- Positiv tilgang til livet
Senere er en sjette pille, som handler om forurening og omgivelser, blevet tilføjet. Vi snakker alt fra forurening af din mad, hvorfor økologi er at foretrække, til omgivelser, der er dårlige for dit velbefindende. Det kan være en ven, der dræner dig, gør dig ked af det eller er giftig for dig. Der er nemlig et direkte link mellem dårligt humør, stress og tung energi og så oxideringen af dine celler.

Hvordan har I ellers udviklet det nye serum?
Vi forsøger hele tiden at udvikle på vores formular, så ud over den helt afgørende forskel med epigenetik, så bygger det nye produkt på endnu flere planteekstrakter og fem nye aktive molekyler end dens forgænger. Et af de nye planteekstrakter er økologisk, provençalsk rør fra Provence, som er kendt for sine hydrerende evener, mens et af de nytilføjede, aktive stoffer er gurkemeje, som er kendt for sine antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber, og som booster samarbejdet mellem cellerne i kroppen.
Gurkemeje kender mange fra madlavning, og man kan også nemt få det herfra, da stoffet booster penetrationen i vores celler, men det skal altid tilsættes sammen med peber. I gurkemeje findes der nemlig det aktive molekyle curcumin, som er en anti-oxidant, der aktiveres, når det boostes af peber.
Hvornår vil du anbefale, man begynder at bruge denne epi-ageing serum?
Jo tidligere des bedre. Det er lidt ligesom at børste tænder; Jo tidligere du begynder at bruge serummet og få det ind i sin skønhedsrutine, des bedre resultat vil det give på sigt.
Hvordan vil den 10. generation af Double Serum se ud?

Double Serum, Clarins, fra 715 kr.
*Læs uddybningen af de fem piller her.
ELLE var inviteret til Paris med Clarins i forbindelse med lanceringen.