Særligt ét produkt høster altid komplimenter, når Creative Director Josephine Aarkrogh bruger det. Herunder afslører hun, hvilket.
Jeg elsker et makeuplook, der har fokus på lækker hud, og i mit job er jeg så heldig at prøve en masse forskellige.
Under Københavns modeuge sidste uge, blev jeg dog overrasket, da flere personer uafhængigt af hinanden spurgte mig, hvor jeg fik den særlige glow fra. Jeg kan godt afsløre, at det med to små børn ikke kommer af skønhedssøvn (I wish), ej heller af januars friske vind.

Produktet, der hjælper mig for tiden, er Rms Beautys ‘Master Radiance Base’ – en slags hybrid af en highlighter, bronzer og let foundation, som lægger sig som den fineste glow på huden.
Onsdag aften inden sidste show pakkede jeg makeuptasken ud og delte glædeligt ud. Chefredaktør Cecilie fik også hænderne i produktet, og resultatet var det samme: “Wow – hvad har du på huden?”.
Den kan bruges alene eller ovenpå (eller blandet med) din foundation. Og selvom det i krukken ligner noget, der får dit ansigt til at ligne en diskokugle, fungerer den tværtimod som et lag ‘blur’ på huden, der udjævner hudtonen og samtidig giver lidt dejlig kulør.
Jeg har fundet to links, hvis du også er fristet til lidt skøn forårsglow.

Køb 'Master Radiance Base' fra Rms Beauty hos Bangerhead.dk, nedsat til 232 kr.

'Master Radiance Base', Rms Beauty hos Matas, 329 kr.