Du kender trenden fra særligt danske Ganni, men det er ikke alle, der er helt fan af den.
Sienna Miller er med sin altid klassiske og samtidig bohemede stil en af de kendisser, som vi ofte kigger efter for inspiration. Og den anden dag, da hun deltog i screeningen på filmen ‘Marion’ i SoHo House i London, dukkede hun atter op i et outfit, der viser, at hun er helt up to date med sæsonens trends.
Miller dukkede nemlig op i et fuldt leopardprintet sæt, som indebar bukser, vest og blazer – i hvad der kunne ligne en form for velour. Behageligt ser det i hvert fald ud.
Leopard-printet er en af de trends, som sidens sin storhedstid i 90’erne, for alvor blev sat på tegnebrættet i forbindelse med Gannis gennebrud og kollosale kærlighed til leopardprintet, som mange pludselige ejede et produkt af. Og denne sæson har leopardprintet så atter gjort sit comeback som en af sæsonens mest øjnefaldende trends – men som måske også en af dem, flest mennesker har et had-kærlighedsforhold til.
Leopardprintet er særligt kendt fra 90’erne, hvor blandt andre to af historiens mest ikoniske klædeskabe, tilhørende Prinsesse Diana og Carolyn Bessette-Kennedy, adapterede printet på stilfuld vis. Også Cameron Diaz og Gwyneth Paltrow i samme årti har utallige gange vist præcis, hvordan leopardprintet kan styles på måder, hvor det meget opsigtsvækkende print ikke tager overhånd.
Herunder har vi udvalgt tre par ting, som vi ville elske at have liggende i vores garderober – og som med fordel kan styles med et par smarte sorte, habitbukser.