Tidløse dråber
Der er en ny (velduftende) accessory i byen, og den står det ikoniske modehus Hermès bag. Flakonen alene, der er en tydelig reference til Hermès-klassikeren ’Collier de chien’-armbåndet, der blev skabt tilbage i 1927 inspireret af et hundehalsbånd, giver os lyst til at erhverve den. Heldigvis er kombinationen af delikat sommerfuglelilje, overraskende mirakelbær tilsat varmt egetræ og intens patchouli også en god grund til at investere i dråberne. Navnet er i øvrigt ’Barénia’, som også trækker tråde ind i det arvstunge modehus, da det er navnet på en af husets mange smukke, bløde læderkvaliteter. Og om netop det, siger ’næsen’ bag duften, Christine Nagel: “En af kvaliteterne af Barénia-læder er dets vidunderlige blødhed”.
’Barénia’, Eau de Parfum, Hermès, 60 ml., 865 kr.