Film og TV

Er Adam Brody i ‘Nobody Wants This’ 2024’s svar på Ryan Gosling i ‘The Notebook’?

- 08/10/2024

Både Brody og Gosling hedder i deres seriekarakterer 'Noah', så måske jeg er ikke helt galt på den?

Det var ikke før min kollega sagde “du er nødt til at se den serie – særligt med dit job”, at jeg havde tænkt mig at give mig i kast med Netflix-serien ‘Nobody wants this’.

Bevares, jeg havde da set teasers mange steder (ikke mindst det store banner, når jeg loggede på Netflix) og havde bestemt heller ikke overset den store hype, der pludselig havde lagt sig over Adam Brody, som er en af seriens hovedkarakterer – men at se den, havde jeg nok ikke troet, jeg skulle – måske om tre år, når den var blevet ‘old news’.

I går gav jeg mig så til at se den, hele serien på én aften (sig ikke, at du ikke kender til de aftener), og jeg tror faktisk godt, jeg forstår hypen omkring Brody nu.

Uden at røbe for meget for dem, der endnu ikke har set serien (men som efter denne artikel er læst til ende, bestemt ikke har noget valg), gør han sig selv nærmest umuligt ikke at få bare et lille crush på.

Foto: Courtesy of Netflix © 2024

De to søstre i en af scenerne, hvor de optager podcast.

I serien møder vi Joanne, spillet af Kirsten Bell, som sammen med sin søster har en populært dialog-podcast, hvor de sammen vender alt omkring sex og dating – de er generelt to sprudlende og sjove kvinder, hvis podcast jeg egentlig kunne forstille mig at støde på, når jeg tjekker ind i min podcast app på telefonen.

Til en fest møder Joanne sin venindes ven, Noah (Adam Brody), som er rabbiner, og hurtigt falder de to i snak – blandt andet, fordi Joanne indleder deres samtal med at sige til Noah: “Jeg har hørt, der er en rabbiner til stede til festen i aften” – og dette lidt klumsede move bliver starten på en on-off relation mellem de to gennem serien. Der er bare den ene ting, at Noah som jøde, kun må ses og gifte sig med en person, som også er jøde – og det vil jo betyde, at Joanne er nødsaget til at konvertere til jødedommen, hvis de to skal være sammen – og så er Noahs familie da heller ikke helt betagede af tanken om, at deres søn har mødt en kvinde, hvis levevej er en podcast om sex!

Foto: Courtesy of Netflix © 2024

Joanne og Noah befinder sig i en af scenerne i en butik, hvor de er på udkig efter en helt bestemt vibrator – som feltarbejde til Joannes podcast.

Da jeg hørte, at Adam Brodys karakter-navn var Noah, var det første, der ringede en klokke i min rom-comificerede hjerne Noah fra ‘The Notebook’, spillet af Ryan Gosling – og hvad end det blot er mig, der ikke kan slippe The Notebook, eller om der måske er lidt hold i det, så virker det til, at internettet (host Instagram og TikTok) også har opnået en form for crush på samme måde, som vi gjorde for tyve år siden, da Ryan Gosling og Rachel McAdams kaste sig ud i rollerne som Noah og Allie. Prove me wrong, men jeg synes, de to Noah’er har lidt samme like able, gennemhjertelige og sjove karaktertræk.

Crushet på “the hot rabbie”, som Brody omtales som af en gruppe unge piger i serien, er for vi millenials måske også et levn fra O.C-tiden, hvor Seth Coh.. jeg mener Adam Brody mørke krøller fik os til at smelte – og fik os til – klistrede til skærmen – at komme igennem de fire sæsoner, der omtrent indeholdt omkring nogen-og-tyve afsnit per sæson.

Foto: Courtesy of Netflix © 2024

Noah under en af sine prædikener – faktisk også her, hvor man første gang oplever hans families ambitioner på hans vegne og ikke mindst deres mangel på ambitioner for Joanne og hans relation.

Her overlader jeg resten af seriens plot til jer selv, men hvis du var vild med Netflix-serien ‘One day’, er jeg ret sikker på, at du også vil kunne lide denne, der har sådan cirka samme rom-com-romantisk-karakter.

Læs ogå

Serier på Netflix: Her er de 10 bedste, du skal se lige nu