Francesco Cicconetti aka. Mehths er født i Italien, er i dag skribent, digital kreatør og populist og deler sit liv som transkønnet på autentisk vis på sociale medier – med et snert af ironi. Men hvordan føles det, at være transkønnet mand i Italien? Det fortæller han her.
’Their Time’ er titlen på Zalandos nye kampagne, som adresserer det komplekse tidsforhold, queerpersoner kan opleve. Seksuel orientering, dating og emotionel udvikling – alt dette kan forhindre minoritetspersoner i at leve livet lineært.
I den anledning har vi snakket med tre forskellige personligheder, som har denne erfaring med i bagagen. Dette interview med Francesco Cicconetti er det tredje i rækken ud af tre, der beretter om, hvordan denne verden opleves for henholdsvis en homoseksuel, politisk aktivist i Storbritannien, en sort, afrikanskfødt queer kvinde i Holland og en transkønnet mand i Italien.
Om
Francesco Cicconetti aka. Mehths. 27 år. Født i Rimini, Italien. Skribent, digital kreatør og populist. Deler sit liv som transkønnet på autentisk vis på sociale medier – med et snert af ironi.
Hvornår indså du, at det køn, du blev tildelt ved fødslen ikke matchede din kønsidentitet?
Da jeg var 18 år, mødte jeg for første gang en transkønnet fyr. Ind til det øjeblik, havde jeg, på grund af misinformation, ingen idé om, at transpersoner danner et fællesskab og en stærk politisk bevægelse. Gradvis begyndte jeg at uddanne mig selv og forstå, at denne rejse kunne være svaret på de spørgsmål, jeg stillede mig selv på det tidspunkt. Et år senere, i 2016, indså jeg endelig, at jeg var trans og begyndte min kønsbekræftende vej.
Hvorfor er det så vigtigt for dig at fortælle din historie gennem sociale medier?
Jeg begyndte at dele min rejse, som var en del af mit liv. Derefter begyndte folk at stille en masse spørgsmål. I massemedierne repræsenteres vi på en forvrænget og stereotyp måde, og derfor vidste folk ingenting. Jeg begyndte at besvare deres spørgsmål på videoer, og gradvist voksede nysgerrigheden, og fællesskabet blev til det, det er i dag. I dag har jeg indset, at min rækkevidde har gjort det muligt for mange transpersoner at lære sig selv at kende og forstå, hvad en transkønnet identitet virkelig er. Det handler om repræsentation.
Du taler om din kønsbekræftelse med ironi. Hvorfor har du valgt denne tilgang til et så alvorligt emne?
Jeg har altid delt min historie samt reageret på homofobi og transfobi med ironi på sociale medier, fordi det falder mig naturligt. Jeg tror, det er fordi, jeg har et solidt netværk bag mig, som aldrig har fået mig til at føle mig alene eller i fare. Det hjælper mig med at have styrken til at tage lettere på tingene. Derudover er det også en mekanisme til at beskytte mit mentale helbred. Der bliver skrevet mange dårlige ting til mig, og hvis jeg bekymrede mig om hver kommentar, ville det slide mig ned. Slutteligt tror jeg, at det at gøre grin med ting, kan hjælpe andre transpersoner: Samfundet beder os om at være tavse, men i stedet larmer vi og griner.
Hvorfor har du valgt at samarbejde med netop Zalando om Pride?
Zalando-kampagnen står i stærk overensstemmelse med en af mine mest værdsatte budskaber i øjeblikket: tid. Queer personer er tvunget til at leve tid på en anden måde – i mit tilfælde langsommere. Specifikt, da jeg var teenager og identificerede mig som pige, stillede jeg spørgsmålstegn ved de følelser, jeg havde for andre piger, fordi det var en type kærlighed, der blev talt meget lidt og dårligt om. Homofobi dæmoniserede kærligheden, og det gjorde mig mindre fri til at elske. Derfor udelukkede jeg mig selv fra oplevelser, så jeg kom til at forstå visse ting senere end mine ciskønnede jævnaldrende. At lytte til deres oplevelser, som er forskellige, men samtidig lig mine, har været oplysende og rørende.
Føler du, at Pride har en effekt på samfundet?
Pride har mange betydninger for fællesskabet. For mig betyder det primært to ting: synlighed og tilhørsforhold. Under Pride er jeg endelig i et sikkert og velkendt miljø med mennesker, der er forskellige fra mig, men som jeg deler den politiske kamp med. Pride er det tidspunkt på året, hvor vi tvinger folk til at se på os, lave støj, synge, danse og klæde os, som vi foretrækker. I løbet af året er vi usynlige og vores rettigheder bliver frataget, men under Pride er vi stolte, og vi er endelig synlige på den måde, vi selv bestemmer.