I barndommen følte hun sig som en outsider, uanset hvor hun var. I dag har 25-årige Laila Hasanovic mere end 550.000 følgere, stået på den røde løber med de største stjerner og er kærester med verdens bedste tennisspiller. I otte nedslag fortæller hun om et liv, der har taget mange uventede drejninger undervejs.
Dette er anden del af interviewet med Laila Hasanovic fra oktobernummeret 2026 af ELLE. Læs første del af interviewet her.
Blå bog
Laila Hasanovic. Født 2000. Er opvokset i Svendborg med sin bosniske mor, men bor i dag i Indre By i København. Lever som model og influencer med mere end 550.000 følgere på Instagram. Lancerede i 2026 sit eget selvbrunerbrand NRD55. Er kærester med den italienske tennisstjerne Jannik Sinner.
“(..) jeg blev genkendt på gaden, men det var stadig på et niveau, hvor jeg måtte tage alle mulige mærkelige jobs ved siden af. Under covid-19-pandemien var jeg poder hos Falck og kørte ud til folkeskoler for at tjene penge”
Den røde løber
Jeg blev vildt ked af at blive opsagt fra mit modelagency som 16-årig. Den ene sætning har nærmest siddet fast i hovedet på mig lige siden. Det påvirkede mig rigtig meget, også fordi jeg jo så gerne ville være model.
Det vildeste var, at jeg måske havde taget fem kilo på, højest ti. Jeg var stadig slank set med almindelige øjne, men i modelverdenen var idealerne og kravene nogle helt andre. Der er ikke noget at sige til, at man kan få et forskruet syn på sin egen krop i så ung en alder. Min mor og jeg endte faktisk med at have en snak om, at det ikke var sundt eller rimeligt, at jeg som 16-årig skulle gå rundt og sulte mig selv for at passe ind i et bestemt ideal.
Drømmen om at blive model var blevet taget fra mig fra den ene dag til den anden. I stedet begyndte jeg at poste mere på Instagram. Mens jeg havde været i USA, havde jeg fået en hel del følgere, fordi mange syntes, at det var spændende, når jeg postede cheerleaderbilleder eller fra prom, og alt det andet, der er meget amerikansk. Jeg var nået op på 20.000 følgere, så ved siden af mit arbejde i SuperBrugsen begyndte jeg at dyrke Instagram noget mere. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville med det, for influencer var ikke rigtig en karrierevej, man kunne følge dengang.
Jeg postede rigtig meget beauty, outfits og livsstil, og inden længe blev jeg inviteret på min første brandtur til Island. Jeg fattede slet ikke, hvad der foregik, og vidste ikke engang, hvad en brandtur var, men var på én og samme tid benovet og ramt af en vis præstationsangst over at være omgivet af en masse spændende mennesker med sygt mange flere følgere, end jeg selv havde.
Tre år senere, da jeg var færdig med gymnasiet, havde jeg omkring 80.000 følgere. Nu begyndte det at blive mere seriøst, og jeg blev genkendt på gaden, men det var stadig på et niveau, hvor jeg måtte tage alle mulige mærkelige jobs ved siden af. Under covid-19-pandemien var jeg poder hos Falck og kørte ud til folkeskoler for at tjene penge.
Jeg tog ud for at rejse og backpackede igennem Mexico og boede på nogle af de billigste og mest primitive hostels, men under en uge efter, at jeg var kommet hjem, blev jeg booket til et job på Maldiverne og endte med at bo på Four Seasons. På meget kort tid gik jeg pludselig fra et ret skrabet liv til at blive en del af en ekstrem luksusverden.
Jeg kan stadig huske den første dag, hvor jeg stod op, efter jeg var sprunget ud som fuldtidsinfluencer. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre med mig selv. Pludselig kunne jeg lave præcis, hvad jeg ville. I starten var jeg forvirret og vidste ikke helt, hvordan jeg skulle navigere i det. Jeg havde en periode, hvor jeg glemte at mærke efter og sagde ja til kampagner, fordi jeg følte, at jeg skulle sige ja, hvor jeg i dag kan se, at det overhovedet ikke matchede med mit brand. Barberskrabere, Cola Zero, you name it.
“Jeg er i et forhold med en person, der dedikerer utrolig meget af sin tid til sin passion, og det synes jeg er virkelig inspirerende at følge med i”
Det tog halvandet års tid, inden det begyndte at nå et vist niveau. På det tidspunkt var jeg 21 år. Der kom flere og flere brandture, men også bare events, hvor man møder alle mulige vilde mennesker, som man for eksempel har set op til som lille. En dag stod jeg pludselig lige ved siden af Leonardo DiCaprio til et event. Jeg tænkte bare: “Hvad er det, der foregår?”
Det mest syrede har dog nok alligevel været mine red carpet-moments. Jeg har prøvet det fire gange nu, og jeg tror ikke, jeg vender mig til at gå på den røde løber foran et utal af fotografer, der råber ens navn, for at få én til at kigge i lige netop deres linse. Det varer måske et minut, men det er så vildt, at man slet ikke kan sætte sig ind i det, før man har prøvet det. Det er det vildeste adrenalinkick at stå der i spotlightet.
Forskellige verdener
I den branche, som jeg er i, møder man mange kendte og interessante mennesker. Man bliver inviteret til events, rejser meget og kommer naturligt i kontakt med mennesker fra mange forskellige brancher og lande. Det er nok en af de ting, jeg synes er mest spændende ved mit arbejde. Der er ingen tvivl om, at det univers, jeg bevæger mig i, på grund af mit arbejde, mine venskaber og de relationer, jeg har haft, har været utrolig spændende at være en del af. Jeg bliver generelt meget inspireret af mennesker, der har en stærk passion for det, de laver, og som har disciplinen til at dyrke den på allerhøjeste niveau. Det gælder ikke kun i relation til dem, jeg har været kærester med, men i lige så høj grad de mennesker, jeg møder gennem mit arbejde som model og influencer. Jeg synes, det er enormt inspirerende at være omgivet af mennesker, der er ambitiøse, dedikerede og virkelig brænder for det, de laver
Til gengæld synes jeg også, det er fascinerende at få et indblik i verdener, som ligger langt fra min egen. Jeg kommer selv fra fashion, beauty og sociale medier, så når jeg møder nogen, der har dedikeret hele deres liv til eksempelvis sport, musik, kunst eller noget helt fjerde, bliver jeg tit meget inspireret af den passion og disciplin, der ligger bag.
“Jeg synes heldigvis, at Jannik og jeg har formået at skabe vores helt eget rum, hvor vi kan være 100 procent os selv og et helt normalt kærestepar”
Jeg er i et forhold med en person, der dedikerer utrolig meget af sin tid til sin passion, og det synes jeg er virkelig inspirerende at følge med i (Laila er kærester med en af verdens største tennisstjerner Jannik Sinner, red.) Samtidig er det en verden, jeg hverken er vokset op med eller tidligere har begået mig i. Jeg havde for eksempel ikke forstået, hvor stort og særligt et event Wimbledon er, før jeg sad der og oplevede det. For det var virkelig vildt. Samtidig tror jeg, at en rigtig tennisfan ville synes, at det var endnu vildere, end jeg gjorde. Den første tenniskamp, som han inviterede mig med til, var en kamp mellem ham og Alcaraz, der varede i fem og en halv time. Jeg sad bare og tænkte: “Er det her normalt? Det er der jo ingen, der kan holde ud til at have så mange nerver på”. Det var en virkelig varm dag, og solen bagte lige ned i ansigtet på mig. Jeg forstod ikke pointene, jeg forstod slet ikke spillet, og jeg var bare helt lost. I dag kan jeg grine af det, for så lange er kampene trods alt sjældent, men der var virkelig et moment, hvor jeg tænkte: “Hvad er det lige, jeg har signet op til her?”
En ny virkelighed
Jeg tror ikke, jeg havde gjort mig nogle særlige tanker om, hvor meget offentlig opmærksomhed der ville følge med det forhold, jeg er i nu. Det er heller ikke noget, jeg tror, man rigtig kan forberede sig på eller forstå omfanget af, før man selv står i det. Det har været en ny virkelighed at skulle forholde sig til, og noget jeg stille og roligt har lært at navigere i.
Jeg skal også lige vænne mig til at få taget paparazzibilleder, når jeg er på ferie. Det har jeg ikke oplevet på den måde, før jeg kom i et forhold med en, der er så offentlig. Det kan godt være lidt skræmmende, når man ikke selv har lagt mærke til det, og der så pludselig popper et billede op. Nogle gange kommer det op en måned efter, at det er sket, og så skal jeg altid lige huske, hvor og hvornår det er taget. Det kan godt give et sus i maven.
Jeg synes heldigvis, at Jannik og jeg har formået at skabe vores helt eget rum, hvor vi kan være 100 procent os selv og et helt normalt kærestepar. Vi har et fuldstændig stabilt og normalt forhold bag de lukkede døre.
“Selvfølgelig kan jeg godt komme til at romantisere det lidt, når mine veninder har kærester i København og kan dele alle de små ting i livet, som man selv kan savne. Men man kan heller ikke få det hele“
Vi bor nok godt i hvert vores land, men selv hvis jeg flyttede til ham i morgen, ville det være langdistance, for han er til turneringer nærmest året rundt. Og jeg har altid været vant til langdistanceforhold i mine nære relationer, fordi jeg er vokset op med en meget splittet familie, så det falder mig ikke unaturligt at bo langt væk fra folk, jeg holder af.
Selvfølgelig kan jeg godt komme til at romantisere det lidt, når mine veninder har kærester i København og kan dele alle de små ting i livet, som man selv kan savne. Men man kan heller ikke få det hele.
Hvis jeg skal tale for mig selv, så tror jeg, at jeg kommer til at bo i København i mange år. Jeg føler mig tryg her, og jeg er et tryghedsmenneske. Jeg kan lide, at jeg kender metroen, at jeg kender produkterne, når jeg er ude at handle, og at jeg har min familie og venner i nærheden.
Jeg kunne ikke forestille mig at flytte til udlandet, for jeg tror, jeg ville få sygt meget hjemve. Jeg rejser i forvejen en del med arbejdet, og bare dét at tage ud og handle, når jeg ikke kender produkterne, synes jeg, er frustrerende. Der er ikke noget bedre end at være ude, og så komme hjem til København. Det er der, jeg recharger og falder helt til ro.
“Jeg er meget fascineret af den verden, jeg er blevet en del af, fordi den er så anderledes, end den jeg voksede op i”
Ansigtet på brandet
Jeg er meget fascineret af den verden, jeg er blevet en del af, fordi den er så anderledes, end den jeg voksede op i. Den vil jeg gerne blive ved med at dyrke, så meget jeg kan. Jeg lærer hele tiden så meget og får oplevelser, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, at jeg ville få.
For nylig lancerede jeg mit eget selvbrunerbrand NRD55. Jeg har brugt selvbruner, siden jeg arbejdede som model, så det at kunne skabe et produkt, der lige så meget er lavet til mig selv, føler jeg på mange måder, er en drøm, der går i opfyldelse. Det føles meningsfuldt at bruge tid og kræfter på at få noget til at blomstre, som jeg selv har skabt og lagt mine egne penge i.
Der er mange fordomme om selvbruner, fordi man kun lægger mærke til det, hvis det bliver lagt grimt. Hvis det er pænt, er der ingen, der snakker om det. Selvbruner er samtidig et lidt svært marked at ramme, fordi det er et produkt, folk skal stole på. Men feedbacken har indtil videre været utrolig god, hvilket jeg er glad for. Jeg er meget motiveret, fordi det er mit eget, og samtidig er det vildt skræmmende at lancere, når man selv er face of the brand. Hvis nogen ikke kan lide produktet, vil det også gå ud over mit personlige brand.
“Der har som regel ligget en slet skjult opfordring om, at jeg burde få mig en uddannelse, men jeg har altid i mit indre tænkt, at min plan b var at starte mit eget brand. Nu er det endelig sket, og det føles for vildt”
Det mest interessante for mig har faktisk været alt det, der ligger bag. facaden: hvor mange beslutninger man skal tage, hvor personligt det føles, når ens egne penge og navn står på spil, og hvor meget jeg undervejs har måttet lære om forretning. Undervejs var der nogle, der tilbød at stå for hele processen, men til gengæld ville det betyde, at jeg kun stod tilbage med 25 procent ejerskab. Det lærte mig enormt meget om, hvor vigtigt det er at forstå sin egen virksomhed og ikke bare stole blindt på andre.
Lige så længe, jeg kan huske, har folk sagt til mig: “Hvad er din plan b? Du kommer ikke til at være ung og smuk for altid.” Der har som regel ligget en slet skjult opfordring om, at jeg burde få mig en uddannelse, men jeg har altid i mit indre tænkt, at min plan b var at starte mit eget brand. Nu er det endelig sket, og det føles for vildt.
