Nella Ngingo er født i Burundi i Centralafrika. I 2007 flygtede hun til Amsterdam med sin familie grundet borgerkrigen i hjemlandet. I dag er hun model og mest af alt LGBTQIA+-rettighedskæmper. Men hvordan føles det, at være sort, afrikanskfødt queer kvinde i Holland? Det fortæller hun her.
’Their Time’ er titlen på Zalandos nye kampagne, som adresserer det komplekse tidsforhold, queerpersoner kan opleve. Seksuel orientering, dating og emotionel udvikling – alt dette kan forhindre minoritetspersoner i at leve livet lineært.
I den anledning har vi snakket med tre forskellige personligheder, som har denne erfaring med i bagagen. Dette interview med Nella Ngingo er det første i rækken ud af tre, der beretter om, hvordan denne verden opleves for henholdsvis en homoseksuel, politisk aktivist i Storbritannien, en sort, afrikanskfødt queer kvinde i Holland og en transkønnet mand i Italien.
Om
Nella Ngingo. 30 år. Født i Burundi i Centralafrika. Flygtede til Amsterdam med sin familie i 2007 grundet borgerkrigen i hjemlandet. Er i dag model, LGBTQIA+-rettighedskæmper og fortæller historier gennem fotografi.
Hvorfor var det Amsterdam, din familie valgte at tage til?
Holland blev valgt af min mor, da hun, som den første af os, flygtede fra Burundi. Vi havde ikke råd til at flygte hele familien på en gang, så vi andre måtte blive i vores hjemland. Man måtte ikke holde kontakt med dem, der stadig bor der, hvor man er flygtet fra, så vi mistede kontakten til hende. I søgen efter hende landede vi i Holland, og efter at have tilbragt fem år samlet i byen Den Bosch, valgte jeg at flytte til Amsterdam. Amsterdam tilbød et mere sikkert miljø til at udforske min identitet og gav flere muligheder inden for det kreative felt.
Hvornår fandt du ud af, at du var queer?
Jeg begyndte at indse, at jeg var queer i mine teenageår. Det var en gradvis proces af selvopdagelse.
Havde du nogle særlige vanskeligheder med at springe ud som queer som sort kvinde?
At springe ud som queer som sort kvinde havde særlige udfordringer. Der var en konfliktfyldt forestilling om, at man ikke kunne være både sort og queer. Som om queerness tilhørte hvide mennesker. Det gjorde processen ret udfordrende. At min familie fandt ud af det, var også meget svært, og at tage hjem til Burundi som queer kvinde er ekstra udfordrende, da homoseksualitet er ulovlig der.
Hvordan giver dit arbejde som model dig mulighed for at udtrykke din person?
Det at arbejde som model lader mig vise min kreativitet og individualitet. I modeindustrien bliver sorte og queer personer ofte polerede, så de appellerer til massen. Så det er en måde at udfordre stereotyper og vise, at skønhed er mangfoldig og inkluderende.
Hvordan bruger du fotografi til at fortælle historier?
Gennem min fotografi sigter jeg mod at fange autentiske øjeblikke og mangfoldige fortællinger. For eksempel blev en serie, jeg skød i New York, udstillet på Motormond (galleri i Amsterdam, red.), hvor den fremhævede LGBTQIA+-individer og satte gang i vigtige samtaler. At fotografere folk én-til-én tillader mig at vise andre, hvad jeg ser, og ikke nødvendigvis hvad de ser.
Hvad håber du at bidrage med I samfundet og I LGBTQIA+-fællesskabet?
Jeg håber at bidrage ved at sikre at underrepræsenterede grupper bliver set og hørt. Inden for LGBTQIA+-fællesskabet vil jeg skabe rum, hvor mangfoldige stemmer kan blive hørt og værdsat. Hvorfor har du valgt at samarbejde med præcis Zalando om Pride? Jeg har arbejdet med Zalando før, men dette team resonerede specielt hos mig, fordi det er fyldt med mennesker, der enten ligner mig eller deler lignende oplevelser, og som alle kæmper for den samme sag som jeg selv. Det fik samarbejdet til at føles autentisk, meningsfuldt og ægte inkluderende og ikke bare for syns skyld.
