Ruben Hughes flyttede fra New York til København for syv år siden for at arbejde med dansk design, og det kan i høj grad tilskrives et besøg på hans nuværende yndlingsrestaurant. Sådan har mange af art directoren og fotografens stamsteder inspireret ham til personlig eller endda livsændrende udvikling.
Et stamsted kan skabe tryghed og faste rutiner I hverdagen, danne ramme om dybsindige samtaler og livsændrende beslutninger. Det kan sågar inspirere til personlig udvikling, men også bare lægge op til festlige aftener med tætte venner. Art director Ruben Hughes deler her sine stamsteder.
Hvem er?
Ruben Hughes, 34 år, fotograf og art director. Er født og op opvokset på Manhattan, New York. Flyttede til København for syv år siden. Har arbejdet for brands som Illum, Muji, Bang & Olufsen, Audo House og Gap. Bor i Indre By i København sammen med sin kæreste.
Admiralgade 26
På mit andet besøg i København, blev jeg anbefalet at spise på Admiralgade 26. Jeg tog derhen en lørdag morgen og fik deres japanske morgenmad. Jeg husker en overvældende følelse af, at jeg ville elske at bo her en dag. Altså, lige dér omgivet af restaurantens møblement af udvalgte skandinaviske og franske vintagemøbler, og de smukke elementer i den japanske morgenmad; misosuppe, æg, ris og lidt fisk, de havde sågar deres egen avis, føltes det bare som et hjem. Måske endda mit hjem. På det tidspunkt kendte jeg ikke så meget til dansk design, så det var nærmest som at besøge et museum, og det gav mig lyst til at studere og lære mere om nordisk design. Det fik mig også til at kigge indad og tænke over, at jeg gerne ville være en person, som satte pris på netop den type design, mad og vin. Den tilgang til livet, hvor selv de mindste detaljer betyder noget. Det var nærmest som at se ud i fremtiden, se mig selv bo i København og udvikle mig til det menneske, jeg er i dag.
Efter jeg flyttede til København, har jeg været tilbage på Admiralgade 26 mange gange. Det er et sted, jeg bruger, når noget skal fejres. Hvis jeg har landet et nyt job, eller min kæreste og jeg skal værdsætte vores forhold. Jeg har også slået op med en tidligere kæreste og spist der sammen med kollegaer i designbranchen. Det er et sted, som kan fungere til det meste. Og så kommer jeg der for at blive inspireret og minde mig selv om alt det, mit første besøg satte gang i.
V1 Gallery
Jeg har samlet på kunst de seneste otte år, og jeg har længe haft en stor interesse i samtidskunst. For mig er et værks historiefortælling og den måde, det får mig til at føle, når jeg oplever det, endnu vigtigere end dets udseende. V1 Gallery er det galleri i København, jeg besøger oftest. De har skabt et helt særligt samlingspunkt for samtidskunst. Jeg tager til mange af deres åbninger, men kommer også bare forbi og drikker kaffe med min gode ven, som arbejder på galleriet. Vi har den samme dybe kærlighed til kunst, og jeg værdsætter vores samtaler om deres udstillinger og nye kunstnere, jeg skal holde øje med, eller at få en gennemgang af værker fra deres samling. V1 har helt klart også udvidet min smag i kunst og udfordret mig at dykke ned i mere abstrakt, farverig og historiefortællende kunst end de minimalistiske værker, som jeg oprindeligt holdt mig til.
For nylig udstillede de Peter Funchs fotografiske værker, som virkelig påvirkede og inspirerede mig. Den omhandlede amerikansk kultur og særligt New York, hvor jeg er vokset op. Han havde fotograferet mennesker på gaden, som jeg også har gjort mig i. Nogle af fotografierne var taget af mennesker på det samme sted i byen og på samme klokkeslæt, men med 10 års mellemrum. Folk, som var trætte eller fuldt fokuserede på dagens gøremål. Rush hour i New York. En følelse, jeg kender alt til. Det var så interessant at se, hvordan menneskerne gik klædt forskelligt, og på den måde kunne man fornemme en udvikling, men stederne og stemningen virkede helt ens. På den måde har New York ikke udviklet sig, siden jeg forlod byen for syv år siden.
Kastellet
Jeg arbejder som fotograf, med art direction og udvikling af kreative koncepter for både danske og internationale brands, og når jeg skal få gode ideer til nye historiefortællinger, søger jeg ofte mod Kastellet. Det er der, jeg tænker bedst. Kastellet er en kollision mellem natur og storby. Jeg er et bymenneske, jeg voksede op på Manhattan, men på samme tid holder jeg af at have højt til himlen. Det gør det muligt for mig at tænke større tanker. Det er meget bogstaveligt på Kastellet, fordi du går højt oppe på den gamle fæstning. Jeg kan stå der og kigge ud over byen, jeg er omgivet af historie, og hvis jeg vender mig om, har jeg en uendelig udsigt ud over havet. I det øjeblik kan jeg få uventede ideer til et projekt, jeg er gået i stå med, eller jeg kan slippe alle tanker og tømme mit hoved.
Tidligere på året udstillede jeg nogle fotografier og udviklede et fotoundervisningsforløb for Leica, og jeg fik ideen til konceptet under en gåtur med min kæreste. Vi sad på en bænk og nød solnedgangen uden at tale sammen, mens jeg tænkte på, om projektet skulle handle om natur eller arkitektur. Min kæreste tog et billede af mig, mens jeg sad der på bænken, og det fik mig til at indse, at projektet skulle handle om at studere menneskerne i byen.
Österich vin
Jeg har en stor kærlighed til østrigsk vin, både på grund af deres fokus på detaljen, men også fordi det føles moderne og ærligt. Jeg bryder mig ikke om traditionel fransk rødvin, jeg er mere til frugtig og lette vine, hvide og orange. Jeg køber stort set altid vin hos Österich vin, som er et uprætentiøst sted, hvor vinene står stablet oven på kasser, som stod de i baglokalet til den egentlige vinbutik. Når vinene er gemt bag gamle glasmontre, føles det ukomfortabelt for mig. Jeg kan godt lide deres umiddelbare tilgang til at sælge vin.
Når jeg køber vin, er det ikke ud fra om druen skal være tør eller frugtig, eller hvor mange dages skaldkontakt, den har haft, for mig handler det om at få en vin, som passer til den følelse og begivenhed, jeg skal drikke vin til. Alle ved, at sommeraftener i København er bedst, når man efter en dukkert sidder med solen i ansigtet og åbner en flaske iskold vin sammen med nogle gode venner. Og når jeg efterspørger den vin hos Österich vin, så ved de lige, hvad det er for en, jeg skal have.
