Agenda

Nyt ELLE på gaden: Medina om moderskab og mødet med sin mand, tre par om heteronormative systemer og journalisten om problemet ved comeback-mediet Arto

- 24/07/2024

ELLEs augustnummer er på gaden i dag. Oplev Danmarks ubestridte popdronning Medina, der fortæller om moderskab og mødet med manden Malo, mød tre par, der beretter om, hvordan man lever i en romantisk relation, hvor den ene føler sig mere queer end den anden, hør, hvilke problematikker genfødslen af Arto medfører, og kom med indenfor på Strandboulevarden hos Christina Zemanova, som indretter sig med gedigne og tidløse møbler og farverige indslag. Det, og meget mere, får du i ELLEs augustnummer.

I ELLEs augustnummer, der er på gaden nu, kan du komme helt tæt på Danmarks ubestridte popdronning Medina. Hun fortæller om arbejdet på en sandwichbar i København, hvor hun stod og sang sine egne sange, da hun blev opdaget. Om sit første møde med manden Malo Chapsal, som hun traf til sin venindes bryllup, hvor det nærmest lå i kortene, at de to skulle finde sammen. Desuden deler hun sine tanker om moderskab, spiritualitet og om at være 100 procent landet og komme ud af al kaosset – en følelse, der for nyligt er spiret i hende.

Foto: Kavian Borhiani

Morten Kirkskov & Kaan Alpagut

Mød også de tre par: Morten Kirkskov og Kaan Alpagut, Nina Mouritzen og Ilana Mouritzen samt May Lifschitz og Jens Lund. De lever alle i queer forhold og forholder sig hver dag kritisk til heteronormative systemer qua deres kærlighed og person. De sætter alle ord på deres parforhold og sideeffekter som jalousi, seksuelle minoriteters rettigheder, og hvordan man lever i en romantisk relation, hvor den ene føler sig mere queer end den anden.

Kom også indenfor i hjemmet i Charlottenlund hos stifter og direktør for Enter Art Fair Julie Leopold Alf, som bor omgivet af kunst, elsker champagne og føler sig bedst tilpas i et casual 70’er-inspireret look. Hun deler sin første og sin største kulturoplevelse og fortæller, hvad sit seneste og forhåbentligt sit næste kunstkøb skal være. Og så drikker hun Baileys i sin kaffe hver morgen.

Danske Baum und Pferdgarten fejrer i år 25-års jubilæum, og vi har taget en ‘trip down memory lane’ med de to founders og kreative direktører Rikke Baumgarten og Helle Hestehave i en snak om rejsen fra designskolen, hvor klassekammeraterne undrede sig over deres samarbejde, fordi de stilmæssigt stak i hver sin retning, til det store jubilæum i år. Og selvom tiderne har ændret sig og sociale medier er blevet uundværlige kanaler, hvor man på nul komma fem kan komme virtuelt med til de internationale modeuger frem for at rejse selv, gør designerduoen en stor dyd ud af at holde fast i deres håndværk og magien, som de er uddannede i.

Maya Tekelis Arto-profil

Kan du huske Danmarks første sociale medie? Journalist Maya Tekeli tager dig igennem Arto-universet, der (måske?) har fået comeback efter 8 år i graven. Tekeli kortlægger problematikken, der er fælles for Danmarks første sociale medie og periodedramaet Bridgerton, og så undersøger hun, hvorfor hun selv – nærmest uden tøven – på få sekunder klikkede “opret profil” på platformen, da hun opdagede dets genopståen.

Kig også ind i beautyskabet hos 28-årige Stine Alva, der til daglig arbejder som kosmetisk sygeplejerske. Derfor er micro-needling, laserbehandlinger og filler i læberne en del af hendes skønhedsrutine – for det er svært at lade være, når man er omgivet af det hver eneste dag. Hun deler sin beauty-rutine, ét dagligt beauty-step, hun aldrig ville springer over og fortæller om et budgetvenligt produkt, hun bruger hver dag, og som faktisk på mærkatet siger, at den er udviklet til mænd.

Foto: Simon Baungård

Christina Zemanovas bolig

I ELLE Decoration-sektionen kan du komme med indenfor hos pressechef Christina Zemanova, der åbner dørene til hjemmet på Østerbro. I herskabslejligheden på 200 kvadratmeter blandes børnenes keramik med moderne design og arvestykker med en omsiggribende bogreol, der, ligesom lejligheden og dens beboere, er fuld af historier, gode minder og totalt fravær af rette linjer og faste regler. Bliv desuden inspireret af modige valg såsom røde stole, et blåt køkken og en turkis væg.

Alt dette – og selvfølgelig meget mere – kan du læse i det nye ELLE, der er på gaden i dag, torsdag 25. juli, og som kan købes i udvalgte supermarkeder og kiosker.

Du kan også få magasinet tilsendt din postkasse hver måned ved at tegne abonnement på ELLE lige her.

Forsidefoto: Lana Ohrimenko
Styling: Sidsel Alling
Art direction: Homework
Hår: Julie Proedel
Makeup: Anne Staunsager
Mode- & projektkoordinator: Viitus Saceanu
Fotoassistenter: Betty Krag og Macs Abente Gaydou
Stylingassistenter: Oline Halsøe og Frederikke Toftsø