Kender du danskeren, der bor i L.A., og som danser for Beyoncé, Ciara og Usher?

SOM 10-ÅRIG SAGDE JEG TIL MIN MOR, at jeg ville danse for Beyoncé. Det var min største drøm. Jeg har danset hele mit liv og altid taget det meget seriøst og vidst, hvad jeg ville. Da jeg var i starten af 20’erne begyndte jeg at rejse frem og tilbage til New York for at træne og gå til castings derovre. Det blev hurtigt til L.A., fordi jeg kunne se, at det var der, jeg skulle være, hvis jeg skulle arbejde med de store musikstjerner.

I 2018 SKREV JEG UNDER på en kontrakt med mit agentur, Go 2 Talent Agency, i L.A., fik mit arbejdsvisum, og det blev pludselig en ægte mulighed at bo i L.A.. Det var også som at starte forfra. Jeg har danset professionelt i Danmark, siden jeg var 14 år og har været med i store tv-shows og danset for de fleste anerkendte danske musikartister. Da jeg rejste til L.A., skulle jeg bygge det hele op igen. Ingen kendte mig, så jeg skulle vise dem alle sammen, hvad jeg kunne.

I STARTEN TÆNKTE JEG, at jeg aldrig ville føle mig hjemme i L.A.. Alt var så anderledes. Jeg er født og opvokset i København, hvor man går og cykler rundt. L.A. er en bilby med store, brede veje og masser af biler. Store motorveje. Det var svært at mærke byen, fordi jeg ikke så andre mennesker, når jeg transporterede mig rundt. Her kører man i hver sin bil. Du interagerer ikke med andre på cykelstien eller i metroen. Jo længere tid, der gik, des mere vænnede jeg mig til det. Og da jeg fik min egen bil, gav det en større frihed til at opdage byen på nye måder. Når jeg i dag er hjemme i København, kan jeg mærke, at L.A. virkelig er blevet mit hjem.

I L.A. HAR JEG FØLELSEN AF, at der ikke er nogen grænser. Jeg kan finde al slags mad. Jeg kan tage på stranden eller hike i bjergene. Alt er muligt. Jeg kan køre til Inglewood i den sydvestlige del, som er et vigtigt område for afroamerikansk historie og kultur. Eller tage nord på til Beverly Hills, som er poleret og shiny med dyre modebutikker og en kendis eller to, der hopper ud af en Versace-butik. Der er Silverlake mod øst, som er laidback og fuld af hipstere, vinbarer og veganske steder, som serverer matcha i stedet for kaffe. Folk har ofte en fordom om, at L.A. handler om Hollywood, men byen er meget divers. Den rummer så mange forskellige mennesker og kulturer. Her er der plads til alt og alle.

PÅ FRIDAGE kommer jeg gerne på République i West Hollywood. Det er mit go to-morgenmadsted. Lokalet er sindssygt smukt, det ligner en gammel kirke bygget i mursten og med ét stort vindue i loftet, som gør, at der kommer masser af lys ind. De har deres eget bageri, som altid har udsolgt om formiddagen, fordi de er meget kendte for deres bagværk. Maden er fransk inspireret, og de laver en helt perfekt omelet med purløg og en smule salat på siden. Jeg er stødt på Usher, som jeg har danset for, flere gange på République. Sidste gang jeg så ham, sad jeg nede ved et bord, og vinkede bare til ham, da han kom ind i restauranten, men så kom han over og gav mig et kram og spurgte, hvordan jeg havde det.

MANGE AF MINE SKØRE DRØMME er gået i opfyldelse. Beyoncé gik i opfyldelse. Det samme gjorde Ciara og Usher. De var mine tre store dansedrømme, fordi de udover at være dygtige musikere går meget op i performance og dans i deres shows og musikvideoer. Sidste år optrådte jeg på SoFi Stadium i Inglewood til Super Bowl i et show om hiphop. Det var full circle: Jeg dansede på den største scene, til det største event, i den største by indenfor underholdning. Jeg var lige ved at græde, inden jeg gik på, men nej, det var der ikke tid til. Lige der følte jeg virkelig: I did it.

I L.A. ER DER ALTID MANGE FEDE KONCERTER OG SHOWS, og jeg går selv til en del koncerter. Min favoritvenue er Hollywood Bowl, som er et moderne amfiteater med en stor, hvid scene, der er smukt, ovalt formet. At sidde udendørs under stjernehimlen og høre Erykah Badu eller James Blake er en stor, stor oplevelse.

JEG ER VIRKELIG EN GENBRUGSPIGE. Jeg elsker at bruge superlang tid på at kigge efter tøj. Jeg er stor fan af Wasteland, som har flere butikker i L.A.. The Bearded Beagle i Highland Park er også god. Det er generelt et område med mange små, lokale genbrugsbutikker, som jeg ofte frekventerer. Jeg har sjældent en idé om, hvad jeg leder efter. Det er tiden, jeg bruger på at hygge mig i butikken, som er vigtigst for mig. Hvis jeg finder noget fedt, er det bare en ekstra bonus.

HVIS JEG HAR VENNER PÅ BESØG fra Danmark eller andre steder, hiver jeg dem altid med på Lolo Wine Bar i East Hollywood. Der skal de nå at spise. Det er simpel og rigtig god mad. De laver en sindssyg cacio e pepe, og deres branzino (havbars, red.) er for vild. Det er sydeuropæisk mad med lidt amerikansk indflydelse. De har også en vinbar, som nærmest er en butik inde i restauranten, man går derind og snakker med sommelieren om sine præferencer, når man skal bestille vin.

PÅ EN AF VORES FØRSTE DATES var min mand, Hans Philip, og jeg på Perch, som har en rooftop-bar, hvor man sidder og drikker drinks og kigger ud over Downtown L.A.’s skyline. Jeg ved ikke, om vi overhovedet kaldte det en date. Det var to år før, jeg flyttede til L.A., og ingen af os vidste, at vi ville ende med at bo sammen herovre. Den aften var starten på noget meget stort i mit liv. I vores liv.