Kom med indenfor hos arkitekterne Mathias Mentze og Alexander Ottenstein for hvem en sten fra stranden har lige så stor værdi som et kendt designermøbel, og hvor det føles, som om alting har sin berettigelse.
I et pakhus fra 1700-tallet, som siden er omdannet til lejligheder, har arkitekterne Mathias Mentze og Alexander Ottenstein skabt et hjem med lige dele referencer til et chalet i Alperne og til et sommerhus fra 70’ernes Tisvilde. Duoen danner par både privat og professionelt, er begge uddannede arkitekter, og sammen driver de tegnestuen Mentze Ottenstein.
Tegnestuen Mentze Ottenstein arbejder blandt andet med udstillinger. Netop nu kan man opleve udstillingerne laboratorium for Flet/on Wickerwork på Sophienholm og guder genskabt på Frederiksborg slot – begge iscenesat af Mentze Ottenstein. Lejligheden på Christianshavn ligger i et gammelt pakhus fra 1700-tallet, som er omdannet til lejligheder i 1970’erne, og bærer tydelige præg af begge perioder.
For snart otte år siden flyttede Mathias Mentze og Alexander Ottenstein ind i den lejlighed, Mathias var kommet i som barn, da den tilhører et familiemedlem. Dengang føltes den udprægede brug af træ, såvel pakhusets gamle bjælker som det nu gyldne fyrretræ tilført under renoveringen i 1970’erne, lidt overvældende. “Vi var bekymrede for, om der ville blive for meget saunastemning, men de elementer, vi var mest udfordrede af, er næsten dem, vi er gladest for i dag. Hvis vi ejede lejligheden, er der ting, vi ville gøre anderledes, men det er også ret befriende ikke at have taget alle valg selv, og dermed heller ikke blive konfronteret med egne beslutninger konstant,” siger Mathias.
Der var ikke gjort meget ved lejligheden siden 70’erne, og derfor føltes det lidt som en tidslomme. Men antagelsen om, at de lavloftede rum med relativt små vinduer gjorde lejligheden mørk og huleagtig, blev hurtigt gjort til skamme. Fordi vinduerne i stuen vender stik syd, og lejligheden ligger højt, siver solen ind hele sommeren, og når vinduerne er åbne, føles det næsten som at opholde sig i et sommerhus. Stemningen af sommerhus understreges desuden af beliggenheden, som ophæver ulemperne ved at bo på få kvadratmeter midt i byen: “Beliggenheden er helt klart det, vi sætter mest pris på ved lejligheden. Vi elsker Strandgade og de smukke gamle huse, som ser fantastiske ud i sol, tåge og sne. Og så bor vi kun få meter fra havet, og bader ofte i havnen hele sommeren. Når vi får gæster til middag, starter vi tit med ærter og vin nede på kajkanten,” fortæller Mathias.
Selv om trætemaet føltes massivt, er Mathias og Alexander mere eller mindre ubevidst gået videre i samme retning, og de fleste af deres møbler er i massivt træ, blandt andet af forskellige arkitekter, parret holder af. “Vi elsker vores samling af møbler af Axel Einar Hjorth, Georg Nakashima, Charlotte Perriand og Pierre Chapo, som alle arbejdede meget med træ. Særligt vores spisebord og skamler af Pierre Chapo er vi glade for. Vi var venner med hans søn, og har i mange år forhandlet hans møbler,” siger Mathias, der også nævner stolen af Georg Nakashima: “Vi købte den af hans datter i New York. Den skiller vi os aldrig af med.”
En egentlig stil har parret ikke, og der bliver stort set aldrig købt noget til hjemmet på baggrund af en funktion. Derimod navigerer de med en veludviklet sans for materialer, form og farvenuancer. “Vi bliver påvirkede af alt, vi ser, og er i perioder optagede af en kunstner eller arkitekt. Vores indretning er ikke et færdigt hele, men et hjem, der udvikler sig løbende. Overordnet set har vi dog en forkærlighed for at blande ydmyge ting som for eksempel strandsten med sjældne antikviteter, eller simple træmøbler med eftertragtede designikoner,” forklarer Mathias, der beskriver hjemmet som ‘et laboratorium for forskellige sammenstillinger af ting og sager’. “Det er sjældent, at vi bytter om på større funktioner, nok mest fordi der ikke er så mange muligheder. Men vi rykker konstant rundt på mindre ting, og har altid friske blomster i lejligheden,” siger Mathias.
Fordi Mathias og Alexander opfatter deres møbler og antikviteter som kunstgenstande, hænger der ikke mange værker på væggene, forklarer Mathias: “Vi ser kunstneriske kvaliteter i keramik og romerske glas, og sætter lige så stor pris på det som på moderne kunst. Vi har blandt andet enkelte samtidsværker af Danh Vo og modernistiske værker af Axel Salto og Sonja Ferlov Mancoba. Og hvis vi havde uanede ressourcer, ville vi investere i møbler af Peder Moos og et maleri af Lynette Yiadom-Boakye.” De samlende faktorer for lejligheden på Christianshavn er alt, der har et håndværkspræg – som fx møbler i træ, keramik, flet og tekstil. Som Mathias siger: “Det er netop i sammensætningerne, det interessante ved et interiør opstår. Et hjem er et ekstremt nuanceret portræt af dets beboere, hvor alle mulige historier væver sig sammen til et udtryk. På mange måder som en roman, lige så uafklaret og tvetydigt som livet selv.”