Fra surprise-visit fra Hollywood til dansende podcastværter. Årets ELLE Awards bød som sædvanlig på et væld af øjeblikke, vi sent vil glemme.
Der var lagt op til den helt store fest og prisuddeling, da ELLE Awards fredag den 22. september 2023 kunne fejre 10-års jubilæum sammen med ELLEs 15-års fødselsdag.
Derfor blev der også slået det helt store brød op hvad gælder både moden og aftenens program, der indimellem rørende taler fra lykkelige prisvinder og musikalske indslag derfor også bød på en række øjeblikke, der brændte sig fast på nethinde på allerbedste facon.
Netflix-stjerne overrækker prisen for ‘Årets Designer’
Det var næsten ikke til at tro sine egne øjne, da ‘Emily In Paris’-stjernen Lily Collins troppede op til ELLE Awards 2023. I en sort kjole fra Stine Goya fik hun æren af skulle overrække prisen for ‘Årets Designer’ til Mark Kenly Domino Tans Caroline Engelgaar, og kastede dermed international stjernestøj over prisfesten.
Pernille Teisbæk vinder ‘ELLE-prisen’
Det var stylist og influent Pernille Teisbæk, der på rørende og stolt vis kunne modtaget årets ELLE-pris. Prisen modtog hun for sit mangeårige engagement i og aftryk på dansk mode, hvor hun om nogen har været med til at sætte dansk mode og stil på verdenskortet. Øjeblikket mellem hende og chefredaktør Cecilie Ingdal, der overrakte prisen, var svært ikke at finde rørende.
‘Sitter’-værterne leverer aftenens sjoveste optræden
Det var to veloplagte podcastværter der indtog scenen, da Iben Hjejle og Signe Lindkvist skulle præsentere de nominerede til ‘Årets Skønhedsbrand’. Til melodien på ‘Ta’ med ud og fisk’ havde de to venner skrevet en sang til anledningen, som de optrådte med på sædvanlig sjov og skøn vis, der fik hele salen til at storsmile.
Milo Kinnock vinder ‘Unge-prisen’
For anden gang kunne årets ‘Unge-pris’ uddeles sammen med ungdomsmediet ‘Vi Unge’, og i den anledning var det sidste års vinder, fodboldtræner og iværksætter Nagin Ravand, der kunne overrække prisen, der i år gik til Milo Kinnock for at turde tale åbent om at finde sig til rette i sin identitet.
“Det kræver mod at gå forrest og være den, som kridter en helt ny bane op for den næste generation,” sagde Nagin Ravand. Og det må man sige, Milo Kinnock har gjort.
EU’s konkurrencekommissær citerer Avicii
Da Margrethe Vestager skulle overrække prisen for ‘Årets Præsentation’, som i år gik til Stine Goya, var det med en flot tale om modebranchen ansvar for at gå forrest i tider, der forandrer sig.
Det budskab leverede hun ved på flot vis at citere musiker Avicii med ordene “Jeg kan ikke sige, hvor rejsen vil ende, men jeg ved, hvor jeg skal starte.”
‘A Seat At The Table’ vinder ‘Årets Stemme’
Med sin podcast ‘A Seat At The Table’ har Naima Yasin og Ingrid Baraka skab et fællesskab og en platform for at tage vigtige emner op som diversitet og inklusion. Det var netop det, de vandt ‘Årets Stemme’ for. Deres takketale var derfor også en kraftpræstation af både selvkærlighed og aktivisme, da de både takkede dem selv og sluttede talen af med ordene “Hvis du ved, du kan gøre det bedre, så gør det bedre!”.
Røde Kors vinder ‘Årets Ansvarlige’
Da ‘Årets Ansvarlige’ i år skulle overrækkes til ELLE Awards, blev det til Røde Kors. Nødhjælpsorganisationen har med sine genbrugsforretninger været med til at udbrede genbrugstøj til alle afkroge af Danmark. Og øjeblikket, hvor Ann-Christin Lystrup fra Røde Kors træder op på scenen fuld af stolthed er ikke til at glemme.
Drew Sycamore lukker showet
Til at stå for festens allersidste indslag, var det popstjerne Drew Sycamore, der fra scenen gav to numre at gå hjem på. Med sin sprøde røst lukkede hun dermed på akustisk og stilvis facon ned for årets største modefest.