Vi mødte fem TikTok-creators fra ind- og udland på dagen for den store Prideparade i København for at høre mere om deres forhold til Pride.
Da sidste uges Pride-week fyldte hovedstadens gader med alt fra fester til debatter, og lørdag kulminerede med den store Prideparade, der kørte gennem byen fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København, var tusindvis mennesker med for at støtte om budskabet.
Blandt dem var også en række digitale kreatører fra ind- og udland, som TikTok havde inviteret til København for at tage del i Pride-paraden sammen med ELLE for at støtte op Copenhagen Prides budskaber.
Vi mødte en håndfuld af dem for høre mere om, hvad Pride betyder for dem og om deres Pride-minder
For Jonas Braaten fra Norge, som over 64.000 personer følger på TikTok, når han deler ud af alt fra sine inderste tanker og hverdagsrutiner til sin garderobe og mange ture i Norge og udland, er Pride særligt forbundet med kærlighed.
“Pride for mig er kærlighed. At mennesker elsker hinanden uanset. Når man møder folk, som er en del af LGBTQ-miljøet, kan man faktisk blive glad på hinandens vegne og blive bekræftet i, at kærlighed betyder så meget for så mange,” fortæller han.
Og netop den kærlighed, som for Jonas Braaten særligt definerer Pride, skaber en helt særlig tryghed blandt queerpersoner, mener han.
“kærlighed betyder så meget for så mange”
“Jeg har været til en del Pride-arrangementer, hvor jeg har mødt masse mennesker, som jeg normalt ikke ville møde, og der kan man alligevel skabe et bånd og blive venner, fordi man har det tilfælles at være en del af miljøet. Så ved man, at der her er et trygt rum.”
Også for britiske Soph Galustian, der blevet kendt for sine sjove og relaterbare videoer om at være lesbisk, som har fået mere end 190.000 personer til at følge hende på TikTok, knytter der sig et helt særligt minde til netop Pride.
“Sidste år var jeg til Manchester Pride med min kæreste. Hun var også min kæreste, da jeg var 14 år, hvor vi begge stadig var i skabet. Sidste år var så den første Pride, hvor vi tog sammen af sted, og det var for mig et virkelig monumentalt og specielt øjeblik, som jeg altid vil huske,” fortæller hun inden sin første Copenhagen Pride.
For danske Nico Glad Golden, som på TikTok deler særligt ud af sin kærlighed til mode sammen med sjove øjeblikke fra hverdagen til sine over 12.000 følgere, er budskabet med Priden såre simpelt:
“Pride for mig betyder retten til at være den, man er – fuldt ud!”
En anden dansk kreatør, Andres Artiles, bedre kendt som Copenhagen Kid med over 70.000 følgere på TikTok, hæfter sig særligt ved et helt bestemt minde, som næsten var en drøm, der gik i opfyldelse.
@copenhagenkid ❤️🧡💛💚💙💜 #fouryourpride #copenhagenpride #cphpride #pride #happypride ♬ Bongo Cha Cha Cha – Goodboys
“Mit bedste Pride-minde er fra sidste år, hvor mange af mine unge følgere var mødt op. Jeg gav dem en highfive hver og én, og jeg kunne virkelig mærke, hvordan det gjorde en forskel både for mig og for dem, at de så mig i paraden. Min drøm har altid været at være den, jeg ikke selv havde at se op til som barn,” fortæller han.
Lignende oplevelse har den britiske beauty-kreatør Damilola Adejonwo med TikTok-navnet Senorfenty, der også havde taget turen til København i anledning af Copenhagen Pride:
@senorfenty First thoughts on Kylie Cosmetics 😍🥰 first time . How does it look on me ? #makeup #kyliecosmetics #fypシ ♬ original sound – Damilola Pattrik Ade
“At gå Priden med alle og se alle børnene give mig highfives som jeg kom gående på gaden, fik mig virkelig til at indse, at vi er kommet lang og har taget folk med os. Det var virkelig et smukt øjeblik,” fortæller han, mens han samtidig understreger, hvad Pride betyder for ham:
“Pride betyder for mig frihed. Det, at jeg kan være mig selv uden frygt for dømmende blikke eller for, hvad andre vil sige. Det er en fejring af dem, vi er.”