Annonce

Her er de nominerede i kategorien Årets designer

- 01/04/2019

Kategorien fokuserer på designere med en tydelig design-DNA, som følger designeren uanset modehus, og som på én og samme tid er trendsættende med forståelse for den kommercielle side af design. Endelig skal den nominerede have minimum seks sæsoner bag sig som etableret designer og have imponeret særligt i 2018 med sine kollektioner. Årets designer 2019 bliver præsenteret i samarbejde med Julie Sandlau.

Mode er og bliver omdrejningspunktet for ELLE Style Awards, og derfor er en af aftens allervigtigste priser naturligvis prisen, der tildeles årets designer.

I Danmark mangler vi (heldigvis) ikke designtalenter, og derfor er det hvert år lidt af en kunstart, at udpeje netop de tre designere, der har gjort sig ekstraordinært bemærkede det forgangne år, til at blive nominerede i kategorien Årets designer.

Læs også: Her er de nominerede i den nye kategori, Årets kvinde

For hvordan definerer man egentligt, hvem der designer bedst? Er det ikke et spørgsmål om personlig smag? Kun til en vis grad, for hvis der er noget, der ikke kan underkendes, er det evnen til at skabe noget, der både er genkendeligt, originalt, formfuldendt – og ikke mindst klædeligt.

Og det mestrer feltet af nominerede i år til UG med kryds og slange. De nominerede er Stine Goya, Mark Tan og Cecilie Bahnsen, der på trods af de de repræsenterer vidt forskellige udtryk, har det til fælles, at de kan deres håndværk til fingerspidserne, og at de har en umiskendelig signaturstil, som de står ved, og samtidig fortolker. Det er en balance på en knivsæg og kræver en særligt sensitiv fingerspitzgefühl at mestre.

Til ELLE Style Awards sidste år, var det eks-Heartmade designeren Julie Fagerholt, der løb med vinderstatuetten, som hun fik overrakt på scenen af den skønne Josefine ‘Noora’ Petterson, der på syngede norsk og i glitrende Stine Goy kjole, charmerede hele salen. 

Køb billet til årets største modefest – ELLE Style Awards 2019

Kategorien fokuserer på designere med en tydelig design-DNA, som følger designeren uanset modehus, og som på én og samme tid er trendsættende med forståelse for den kommercielle side af design. Endelig skal den nominerede have minimum seks sæsoner bag sig som etableret designer og have imponeret særligt i 2018 med sine kollektioner. Årets designer 2019 bliver præsenteret i samarbejde med Julie Sandlau.

… Og det kunne ikke være mere passende, at Julie Sandlau er afsender på netop denne pris, da smykkedesigneren i 2019 står bag den smukke statuette, der overrækkes alle ELLE Style Awards’ vindere. Julie Sandlau har i tæt samarbejde med ELLEs chefredaktrice Cecilie Ingdal, skitset, udviklet og finpudset statuetten, så den står i al sin chikke stråleglans, når vinderene skal findes den 10. maj. Statuetten tager udgangspunkt i Julie Sandlaus signaturdesign, guldbladet, som er fortolket så det passer til årets ELLE Style Awards tema, der er gennemført elegant og chik.

Køb billet til årets største modefest – ELLE Style Awards 2019

ELLE Style Awards 2019 består af tre events: den 10. maj, hvor ELLE samler den danske modebranche til middag, show og prisoverrækkelse ved en stor gallaevent. Det er altså for første gang ikke muligt at købe billet til selve prisoverrækkelsen, men du kan naturligvis følge med live på ELLEs sociale medier hele aftenen. Til gengæld har vi i år lavet et skræddersyet event for alle vores skønne læsere, der bestemt ikke skal snydes for magien ved ELLE Style Awards. Derfor inviterer vi til en eksklusiv champagne-frokost, ELLE Salon, hvor 360 ELLE-læsere den 11. maj har en helt unik oplevelse i vente, der samler alt det bedste fra ELLE Style Awards med champagne, mode, musik, VIPs, rød løber og goodiebags. Den tredje dag ELLE Boutique er et gratis shoppeevent, der afholdes i samarbejde med Boozt.com. Mere info herom følger snarest…

Skynd dig at sikre din billet til ELLE Style Awards dag 2: ELLE Salon her!

I galleriet nedenfor kan du læse mere om de tre nominerede i kategorien ’Årets designer 2019’.