Home / Kultur / Oplev / Derfor smager champagne bedst i Champagne
Champagne er ikke blot en delikat, mousserende vin. Det er et helt område i det nordøstlige Frankring, hvor stolthed, traditioner og velsignelser fra vejrguderne former de gyldne bobler år efter år. ELLE guider til alt du skal vide om Champagne - både området og den smukke vin!
ELLE var inviteret til Champagne af Moët & Chandon
Omtrent halvanden times kørsel nordvest for det pulserende, hektiske og travle Paris, hvor kunst, mode, finanser, studier, turister og kultur tilsammen danner en evigt dynamisk masse, findes en slående kontrast: Natur.
Og det er ikke blot en hvilken som helst natur. Det er vinmark efter vinmark efter vinmark, der smyger sig omkring det let kuperede landskab og indhyller horisonten i Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier – altså de tre druesorter, der bruges til at fremstille ægte champagne.
For lad os slå det fast med det samme: Champagne – ægte champagne – kan kun komme fra området Champagne i Frankrig. Champagne er altså ikke (modsat populær overbevisning) en mærkat, der kan sættes på alle typer af mousserende vin. Mousserende vine fra Italien kaldes Prosecco, Cremant fra andre regioner i Frankrig og den spanske variant kaldes Cava. Men champagne laves kun i Champagne.
Og nu til sagen: For Champagne er bestemt et sted, der er værd at sætte kurs mod! Særligt hvis man har hang til historie, traditioner, fransk finkultur og selvfølgelig champagne.
… og hvem er bedre til at fortælle om Champagnens ædle kunst, end moderskibet over alle champagnebrands, Moët & Chandon, der er det næstældste champagnehuse i Champagne, og blandt de mest anerkendte og udbredte champagnebrands verden over?
Swipe gennem galleriet, og tag med på en rejse gennem Moët & Chandons kældre, histoire og traditoner. Vi garanterer næsten, at din tur til Champagne er bestilt, når du er igennem:
Foto: @byrosemaria
Det historiske Champagne
Moët & Chandons historie starter helt tilbage i 1743 i byen Epernay, hvor Moët & Chandons hovedkontor, museum og ikke mindst alle husets aktive kældre stadig ligger i dag. Maison Moët er en oplevelse at besøge, for her træder man bogstaveligt talt i fodsporene på Napoleon, Kejser Wilhelm - og fra nyere tid tennisstjernen Rodger Federer og skuespillerinden Scarlet Johansson.
Foto: @byrosemaria
De allerføste flasker
Selvom det bestemt er en oplevelse at gå igennem de smukke og dekadente franske stuer i klassisk empire-stil, hvor de første originale champagneflasker står fremme og de originale ordrebøger helt tilbage fra slutningen af 1700-tallet stadig findes (og man kan se, at første ordre til Danmark blev afsendt i 1799, hvor Monsieur Thalbitzer i Helsingør modtog 600 flasker champagne og 100 flasker rosé champagne), så er det nu engang neden under huset - i kældrene - at det virkelig interessante sker!
Foto: @byrosemaria
De kostbare kældre
Langt under champagnebyens hovedgade, Avenue Champagne, og gennem Epernay og omegn strækker der sig nemlig kilometervis af nøje nedkølede kældre, hvor alle champagnehuse stadig den dag i dag lagrer deres champagne. For ligesom druerne skal dyrkes og høstes i Champagne, skal selve vinen også lageres inden for den afgrænsede region for at kunne kaldes ‘champagne’. Og da det er begrænset med pladsen indenfor Champagne-regionen, er kælderkilometer der, hvor man for alvor afgør, hvem der sidder på champagne-tronen. Huset Moët & Chandon har hele 28 kilometer (!) kælder, der strækker sig over fire etager under Epernay. Her lagres alle, som i ALLE, Moët & Chandon champagner, inden de sendes ud i verden og ender i champagnekølere fra Hong Kong til Cancun og København.
Foto: @byrosemaria
Lagringsprocessen
Kældrene har en konstant temperatur på 12-14 grader, døgnet rundt, sommer og vinter, og det er den nøje kontrollerede lagringsproces i kældrene der gør champagne til champagne. Eller næsten, for der er selvfølgelig også lidt finesse med druesammensætning fra år til år og dossage (altså mængden af tilsat sukker), der gør at champagnen gærer og får sine bobler, og ikke mindst den smag, der i en klassisk non-vintage Moët Brut Imperial champagne altid er helt den samme, uanset hvilket år den er produceret. Men det kræver næsten en artikel for sig - eller et besøg til Champagne for at blive rigtig klog på.
Foto: @byrosemaria
Utallige flasker
Som besøgende i Epernay og hos Moët & Chandon kan man komme ned i kældrene og se, der hvor det hele sker. Og det er en oplevelse, der ikke kan beskrives. Gangene under champagnehuset er dunkle og lange med hvælvede lofter - og ligner mest af alt noget fra De Tre Musketerer, hvilket gør oplevelsen ikke desto mindre autentisk. I siderne af de endeløse gange er der åbninger, der ved første øjekast blot ligner små nicher, men viser hver i sær at være lange, indadgående krypter, der rummer række efter række af champagne, der lagres.
Foto: @byrosemaria
Ingen brug af maskiner
Her kommer det mest imponerende: I Moët & Chandons kældre foregår alt manuelt og uden brug af maskiner. Det vil altså sige, at hver en flaske er placeret i sin holder by hand, og når den skal vendes i sin lagringsproces forgør det også med håndførlig snilde foretaget af kældermesteren og hans ene protege, der holder styr på samtlige flasker, der befinder sig på det 28 kilometer store areal. En almindelig Moët & Chandon Imperial (den klassiske og mest udbredte Moët-champagne) lagrer i kældrene i Epernay i to til tre år. En vintage-champagne (altså de årgange, der udnævnes som havende en helt særlig karakter, og derfor er lidt finere og mere unik) ligger i syv år. Jo længere lagring er, des mere får gæringen, bobler og smag lov til at udvikle sig og resultatet er en mere sofistikeret champagne.
Foto: @byrosemaria
Champagne-systemet
Systematiseringen af hver flaske forgår ved hjælp af sirligt håndskrevne skilte - skifferplader med kridt - der hver får en kode bestående af en række tal og bogstaver, der tilsammen angiver om det er en rosé-champagne, hvilket år den er høstet og hvor mange flasker af netop dén type, der ligger til lagring i krypten. Flere af skiltene angav, at der i nogle krypter lå sig over 40.000 flasker. I alt findes der millioner af champagne under huset Moët - flere millioner, der er systematiseret og nøje overvåget af én mand og ingen computere eller maskiner. Se, dét sætter om noget champagnens eksklusivitet i relief, og retfærdiggør hvorfor champagne er en helt ekstraordinær drik.
Foto: @byrosemaria
Derfor skal du tage afsted
Du skal besøge Champagne-regionen, fordi det er et sted, hvor kultur og kulinariske oplevelser går hånd i hånd. Der er noget landligt, autentisk og rustikt over området, der stilles i kontrast til de fine traditoner og det produkt, regionen er verdenskendt for.
Foto: @byrosemaria
Det skal du opleve
Besøg (mindst) et af de store champagnehuse, som Moët & Chandon, hvor du kan få en historisk guide til husets og champagnens historie og besøge de imponerende kældre, og smage husets champagner med en guide i food pairing. Desuden er det en oplevelse at køre gennem vinmarkerne og se der hvor druerne dyrkes. Flere mindre producenter tilbyder desuden lokale smagninger og besøg i deres produktionsanlæg.
Foto: @byrosemaria
Her skal du bo
Undgå de store hoteller i hovedbyen Reims eller Epernay og søg i stedet lidt ud i vinmarkerne. Her findes flere fine små bed & breakfasts og hoteller - flere endda med udmærkelse af Relais et Chateaux, der er lidt som en Michelin-guide for B&B i Frankring. På disse steder finder du ofte udsigt til vinmarker, komplet rolige omgivelser, ofte egen produktion af råvarer og ikke mindst sublime restauranter.
Vi anbefaler det fem-stjernede boutique B&B, Hostellerie La Briqueterie, der har egen rosenhave, en skøn spa og en gourmetrestaurant. La Briqueterie ligger 20 minutters kørsel fra Epernay.
Foto: @byrosemaria
Bedste tidspunkt at rejse på
Champagne-regionen er væsentligt køligere end det, man ellers ofte forbinder med Frankrig, men det er det klima, der er så umådeligt godt for druerne til champagnen. Omend, der kan være ganske skønt - og varmt - sidst på foråret og over sommeren. Men skal man have den fuldkomne champagne-oplevelse, skal man melde sig som ‘plukker’ under champagnehøsten, der typisk falder i sidste uge af august eller de første uger af september (afhængigt af hvordan sommeren har været) og strækker sig i tre uger. Men man skal være hurtig, og ikke mindst indstillet på hårdt og dedikeret arbejde, hvis man melder sig - og der er rift om pladserne.
Champagne er altså ikke ‘bare’ en mousserende vin. Det er et kunstværk og en videnskab, der bedst opleves ved selvsyn, og derfor er en tur til Champagne et must, for alle, der ikke kan få nok af de gyldne dråber – og hvem kan egentligt det.
For selvom lagringen og processen bag er yderst interessant, bliver det jo først rigtigt sjovt, når man kan tage al den bagvedliggende viden, man har opsnuset sig i de kølige kældre, og kombinere den med de indtryk, der melder sig, når man smager på champagnen eller lader champagnen spille hovedrollen i et måltid, hvor maden er matchet de mange smagsnoter, de findes i de forskellige champagne-typer.
