Selv om det er 100 år siden, at Nanna Ditzel blev født, lever hendes design i bedste velgående.
Nanna Ditzel er kendt som en designer, som brød med reglerne, men også for at være en af de mest indflydelsesrige og alsidige designere fra dansk designs gyldne periode i 50’erne og 60’erne, hvor hendes poetiske og skulpturelle design skilte sig ud fra kollegaerne Børge Mogensen, Arne Jacobsen og Hans J. Wegners mere kantede og stringente møbler. Selv om det er 100 år siden, at Ditzel blev født, lever hendes design i bedste velgående. Måske fordi hun var foran sin tid?
I 1966 smed Nanna Ditzel sofaen, lænestolene og sofabordet ud af familiens stue i Bagsværd. I stedet opbyggede hun rummet med bløde madrasser i pink, rød og orange i tre plateauer. Som en slags trappe, der lagde op til at man lå ned i stedet for at sidde op. Og det gjorde familien så, lå ned, når de hyggede sig om aftenen. Det var dumt, at man ikke udnyttede højden i rum, mente Nanna Ditzel. Og filosofien bag de liggevenlige møbler var, at når man lå ned og ikke sad pænt på en stol, så tænkte man anderledes. Det skabte en frihed og plads til nogle andre ideer, og gav mulighed for at man kunne udvikle sig som menneske.
Nanna Dietzel
”Som barn ville jeg gerne have, at vores hjem lignede alle mine venners hjem med almindelige møbler og potteplanter. Jeg syntes også, at det var pinligt, at mine forældre og vores hjem blev vist i ugebladene. Kunne de ikke bare være som de andres forældre? Men da vi nåede til trappearrangementet i stuen, var jeg blevet 16 år, og kunne godt se, at det var fedt, at vi var anderledes. Og jeg begyndte at forstå, hvad min mor mente, når hun sagde, at man fik en frihed, når man ikke sad ned på den pæne måde. Det var en måde at bryde med konventionerne på”, siger Dennie Ditzel, som er Nanna Ditzels førstefødte datter, og i dag er CEO for Nanna Ditzel Design Studio.
Det var ikke kun hjemmets indretning, som skilte sig ud, dagligdagens rutiner lignede heller ikke det typiske tidsbillede. Her arbejdede begge forældre, og de kom først hjem ved 17.30-tiden. Huset og børnene blev indtil da passet af en ung pige, som oftest boede i nærheden og sjældent var mere end 14-15 år gammel. Dennie Ditzel opponerede lidt over, at hendes mor ikke selv gjorde rent ligesom de andre mødre. Til det svarede Nanna Ditzel, at det kunne hun ikke tillade sig at bruge sin tid på, fordi hun havde vigtigere ting at lave.
“Det var det at skabe noget, som var hendes drivkraft og livsnerve”
”Selvfølgelig var familien vigtig for min mor, men det var det at skabe noget, som var hendes drivkraft og livsnerve”, fortæller Dennie Ditzel. ”Som voksen fik jeg lov til at læse i hendes dagbøger, og da jeg var omkring et år gammel skrev hun: ”Dennie er så sød, jeg har så tit lyst til at tage hende op og lege med hende, men jeg har jo også det, jeg skal lave. Jeg er ved at tegne noget nyt.”
Designerens mest berømte stol gennem tiden, Trinidad.
Forældrenes arbejde var en integreret del af familiens liv, og børnene blev ofte inddraget i processerne. For eksempel var de tit med deres far på Frilandsmuseet, når han tog sine elever fra Skolen for boligindretning med derop, og deres forældres tegnestue blev som et andet hjem for dem. ”Den eneste negative konsekvens deres arbejde har haft på mit liv er, at jeg gerne ville have lavet noget lignende, men ikke gjorde det, fordi jeg ikke troede på, at jeg kunne nå deres niveau. Jeg ville aldrig kunne leve op til mit efternavn,” siger Dennie Ditzel, som i stedet uddannede sig til skolelærer.
Nanna Ditzel studerede ligesom Børge Mogensen og Hans J. Wegner under mesterarkitekten og designeren Kaare Klint på Det Kongelige Akademi for Kunst, Design og Arkitektur. Efter den afsluttende eksamen i 1946 etablerede Ditzel og hendes medstuderende og senere mand, Jørgen Ditzel, deres egen tegnestue. Selv om hun var oplært under den moderne funktionalistiske tradition, løsrev hun sig hurtigt fra de stringente og formelle designregler med et mere poetisk og skulpturelt udtryk. Hun blev en ledende figur i fornyelsen af dansk design i 1960’erne, og sammen med sin mand og Verner Panton, distancerede de sig fra den generelle opfattelse af god smag i dansk design ved at skabe avantgardemøbler og arkitektoniske elementer.
Om Nanna Ditzel
(1923-2005).
- Udannet design fra Det Kongelige Akademi for Kunst, Design og Arkitektur i 1946. Kort efter etablerede hun sin egen tegnestue med sin medstuderende og senere mand, Jørgen Ditzel.
- Familien bosatte sig i Bagsværd, nordvest for København, indtil 1968 hvor Nanna Ditzel flyttede til London, efter Jørgen Ditzels død i 1961. Hun boede og arbejdede i London i 18 år, indtil hun vendte hjem til København, hvor hun boede indtil hendes død i 2005.
- Ditzel har vundet mange priser for sine møbeldesign, for eksempel Lunning-prisen i 1956 samt sølvmedaljer ved Milanos Triennaler i 1951, 1954 og 1957, hvor hun endelig vandt guld i 1960.
- Udover møbler designede hun blandt andet også tekstiler for Kvadrat og smykker for Georg Jensen.
”Det, vi kan konstatere som designere er, at der i hvert fald ikke er brug for at arbejde i den nuværende gode smags tjeneste, den er stor og bred og har det udmærket. Vi skal tvært imod bruge vores fantasi og skaberevne og vores visioner om samfundet til at skabe de ting og de omgivelser, vi selv tror på. Det kan man så gøre efter temperament, nogle vil vælge at være streng og asketisk, jeg synes godt, det må være sjovt og festligt, og jeg har heller ikke noget imod pragt,” sagde Nanna Ditzel under et foredrag på Det Kongelige Danske Kunstakademi, Designskolen 12. marts 1997. ” Og så har vi den fantastiske mulighed, at vi kan sidde med papir og blyant, eller hvilket værktøj vi nu vælger, og planlægge og opfinde og udvikle ting, som rent faktisk ikke findes i denne mangfoldige verden.”
Som teenager spurgte Dennie Ditzel sin mor, hvorfor hendes møbler var så dyre og kun tilhørte en elitær verden. ”Hun forklarede mig, at hun håbede, at hun lavede noget, som IKEA ville kopiere om 10 år. Så hun var med til at påvirke den trend, der ville komme. For som hun sagde: ”Hvis igen tør gøre noget, så udvikler tingene sig ikke””, fortæller Dennie Ditzel.
Når Nanna Ditzel begyndte arbejdet med en ny stol, afsøgte hun først alle muligheder: tekniske, materialemæssige, formmæssige, funktionelle og menneskelige. Alt kunne lade sig gøre, og alt var tilladt. Det var hendes udfordring. Når hun havde fået en syntese ud af sin analyse, var hendes eneste mål at overskrive den i et forsøg på hele tiden at komme videre endnu. Først på dette tidspunkt begyndte hun at tegne, og i mange dage brugte hun al tiden på at tegne og gøre notater, og når det begyndte at ligne en helhed, gik hun i gang med modellerne.
Inspiration fandt Ditzel først og fremmest i naturen. I vandet, bølgerne og konkylier. I sommerfugle, hvis vinger og mønster, hun tegnede både en stol og en bæk direkte efter. ”Jeg har studeret sommerfugle, iagttaget deres ynde og lethed, deres farver og konstruktion og så denne vidunderlige svævende form. Her har jeg fundet noget, som jeg ønsker at bibringe mine møbler. Letheden, det svævende”, sagde Nanna Ditzel i et interview til Designmuseum Danmark i 1994.
En dag spurgte Ditzels barnebarn hende, hvorfor hun altid købte flyvelegetøj med hjem fra rejser. ”Jeg elsker ting, som kan flyve. Drager, svævefly, sommerfugle, fugle. Fordi de indeholder frihed. Derfor dyrker jeg den svævende skærmform i et håb om at få det, som jeg gerne vil have det. Men det er netop det, jeg ikke kan. For der er jo tyngdekraften – og måske ville verden også beskrive en besynderlig mangel på orden, hvis tingene ikke faldt et bestemt sted hen!”, fortalte Ditzel i samme interview til Designmuseum Danmark.
“Det var friheden til at skabe, der drev værket”
”Min mor havde en stor frihedstrang. Der var ikke nogen, som skulle bestemme over hende. Det var derfor, hun indrettede sit liv, som hun gjorde. Hun fik nogle til at passe hendes børn og gøre rent i hendes hjem. Hun sørgede for ikke at være fanget. Det var friheden til at skabe, der drev værket”, siger Dennie Ditzel.
Efter Jørgen Ditzel gik bort, flyttede Nanna Ditzel i 1968 til London og transformerede sig igen. Mens hun havde sin tegnestue, drev hun samtidigt den anerkendte butik Interspace Gallery sammen med sin nye mand, møbelforhandleren Kurt Heide. Og efter 18 år i London, og Kurt Heides død, flyttede Ditzel tilbage til København. I 1995 begyndte Dennie Ditzel at arbejde en dag om ugen for sin mor. Hun hjalp til med det meste. Hun skrev breve, hentede tegninger i kælderen, deltog i møder med producenter, og da hendes mor døde i 2005, kendte hun til hele forretningsgangen på tegnestuen. De havde aftalt, at hun skulle drive firmaet videre som dagligleder.
”Grunden til at vi overhovedet fortsatte var, at der var så mange design i produktion, da hun døde. Hvis vi ikke passede producenterne og plejede interessen for hendes design, så døde det jo hen. Vi aftalte, at der ikke skulle tegnes nyt. Vi skulle tage det, som lå i arkivet, og så måtte vi godt udvikle det og tilpasse mål og materialer til tiden”, fortæller Dennie Ditzel.
Siden er der gået 18 år, og der er fortsat en efterspørgsel efter Nanna Ditzels design, som i dag bliver produceret hos Fredericia Furniture og solgt i hele verden. Nu står det lille familiefirma over for endnu et generationsskifte. For når Dennie Ditzel går på pension til oktober, hvor den forestående udstilling om Nanna Ditzel står færdig på Trapholt i Kolding, bliver det hendes datter, Camilla Ditzel og medarbejderen, Henriette Noermarks opgave at føre tegnestuen videre. Og det kommer egentlig som en stor overraskelse for Dennie Ditzel.
”Da jeg satte mig i den her stol, havde jeg ikke tænkt, at jeg skulle sidde der endnu, og da slet ikke, at der ville komme endnu et generationsskifte. Det dør måske ud en dag, men så længe hendes design har sin berettigelse, og møblerne bliver udført ordentlig med respekt for de oprindelige tegninger, så har jeg en god mavefornemmelse.”
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
