Da ELLEs chefredaktør i en længere tid havde været parfumefri, kastede hun sin kærlighed på en helt bestemt parfume – og siden har hun ikke brugt andre end den.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Jeg har en mani – en, der ikke som sådan handler om mode, men om indpakningen. Jeg er besat af lækre poser, delikate æsker og ikke mindst smukke flakoner.
Mit loft bugner af poser, jeg bruger æsker en masse i min indretning og mit badeværelse og lille franske spejlbord er dekoreret med parfumeflakoner. Pradas trekantede Paradoxe, Chanels ikoniske No5, Celines Saint-Germain-Des-Prés, Byredos Blanche, Diors Dioramour, Porcelains Myristica med flere står i fine opsætningerne – og pynter. Helt fyldte … For jeg bruger dem sjældent.
Ikke fordi de ikke dufter vidunderligt, men fordi jeg for efterhånden mange år siden fandt ’duften’, som jeg stort set ikke har veget fra siden.
Jeg kastede nemlig min kærlighed på ‘Signature Notes’ fra Rudolph Care, efter jeg havde født og i en længere periode havde været parfumefri. Den blide underspillede duft, som jeg især bruger i olieform (Huile de Parfum) på hals og håndled er bare blevet min.
Den har ikke som sådan vippet de andre af banen, for jeg sætter så kæmpe pris på de små æstetiske værker, som mange parfumer jo vitterligt er. Og mine gæster, er velkomne til at sprøjte løs og lade dem selv og mit hjem indhylle i en anden velduft.