Skønhed

Test af kendis-makeupartistens hypede brand slog benene væk under mig: Her er mine 3 favoritprodukter

- 22/04/2026

Lisa Eldridge er højt anerkendt både for sit arbejde som makeupartist og sit eget makeupbrand i samme navn, Lisa Eldridge Beauty. ELLEs redaktionschef testede det, og her er hendes 3 favoritprodukter.

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Kendis-makeupartisten Lisa Eldridge, der er født i New Zealand men baseret i England, er en af skønhedsindustriens mest indflydelsesrige stemmer.

51-årige Eldridge er både makeupartist, kreativ direktør og iværksætter og har været med til at definere skønhed i modebranchen igennem flere årtier – og pt. følger mere end 2 millioner makeup- og skønhedsinteresserede med på hendes Instagram.

Hun har arbejdet med alt fra verdens største modehuse, som creative director hos både Lancome og Shiseido og lagt makeup på ikoniske ansigter som Kate Moss, Rosie Huntington-Whiteley, Rihanna, Kim Kardashian og mange, mange flere. 

Kendis-makeupartisten Lisa Eldridge selv.

I 2019 lancerede hun sit eget makeupbrand, Lisa Eldridge Beauty.

ELLEs redaktionschef, Nikita Hoffmann, testede det, og blev intet mindre end blæst bagover.

Så snart jeg løber tør for den her, kommer jeg til at løbe ned for at købe en ny

Nikita Hoffmann, redaktionchef på ELLE

Her er hendes 3 favoritprodukter, der tydeligt viser, hvordan de mange år som makeupartist har gjort Eldridge til noget af en ekspert.

1

Seamless Skin Enhancing Tint

Hvis du, som jeg, har nogenlunde problemfri hud men alligevel gerne vil have en lille dækning til hverdag, skal du læse videre her. Hvis en foundation er for meget, men en concealer under øjnene heller ikke helt nok, er det her produkt, 'Seamless Skin Enhancing Tint', genialt. Det er – som navnet antyder – en tint men uden tvivl den mest blendbare og alligevel dækkende – selvom formularen er tynd og lækker – jeg har prøvet. Så snart jeg løber tør for den her, kommer jeg til at løbe ned for at købe en ny.

320 kr.

2

Liquid Silk Liquid Eyeshadow

Det her produkt er skabt til dig, der enten er doven eller ikke sublim til at lægge makeup, men som godt kan lide et lækkert og "done" look. 'Liquid Silk Liquid Eyeshadow' er en flydende øjenskygge og det nemmeste produkt, jeg nogensinde har prøvet. Med den lille pensel påfører du produktet på øjet og blender med en anden børste eller med fingerspidserne og vupti, så har du noget, der minder om et smokey eye. Jeg har kun prøvet en farve, men jeg tror, at en lys version i øjenkrogen og en mørkere længere ude på øjet kunne være virkelig smukt i kombination.

225 kr.

3

Pinpoint Concealer Micro Correcting Pencil

"Hvis bare den her røde knop/bums/mørke rande ville gå væk," har du sikkert tænkt, mens du har kigget dig i spejlet, og det har Lisa nok også, for det problem løser det her produkt faktisk. 'Pinpoint Concealer Micro Correcting Pencil' er – som navnet antyder – en concealer-pen, der nærmest fungerer som viskelæder på din hud.

230 kr.

I Danmark kan du få fingrene i Lisa Eldridges produkter hos COW Parfymeri på Antonigade 7, 1106 København K.

Læs ogå

Alle taler om dette beautybrand, så jeg prøvede det – her er mine 5 favoritter