Modeugen er kommet langt i forhold til repræsentation, mener ELLEs journalist. Men når det gælder mænd, er der tilsyneladende primært plads til dem med flade maver og vaskebræt på catwalken. Det kan hurtigt virke ekskluderende for alle dem, der ikke har det, skriver han i denne kommentar.
Københavns modeuge har gennem de seneste år været igennem en stor transformation, når det kommer til alt fra ambitiøse klimamål til etiske og ordentlige arbejdsforhold for blandt andre modeller, og den er blevet en foregangsmodeuge for andre lande, når det kommer til den visionære profil.
Et sted, hvor Copenhagen Fashion Week for alvor adskiller sig ud fra modeugerne i Paris og Milano, er på diversitetsfronten.
For mens det for sæsoner tilbage virkede både påtaget og næsten gimmick-agtigt, når modeller, der ikke var en størrelse 32, blev mast ned i alt for småt tøj for at brands kunne krydse en boks af, var det for SS24-udgaven af modeugen i København en langt mere naturlig del af castet hos langt de fleste designere og brands.
Hos blandt andre Ganni, Skall Studio, OpéraSport og Rotate var det et repræsentativt cast af modeller, der blev præsenteret på catwalken. Fra forskellige kroppe og aldre til et bredt spektrum af hudfarver, så virkede det for første gang ægte.Og det var på mange måder stort at opleve.
Det blev til gengæld også tydeligt, på hvilke parametre brands og modeugen stadig halter bagud.
For når det gælder de mænd, der var til stede til de i alt 31 shows under Københavns modeuge, var der ikke meget diversitet at spotte, når det kommer til kroppe. Her var næsten alle – med ganske få undtagelser hos Henrik Vibskov og Latimmier – høje og slanke.
“Når man stadig skal se langt for at spotte nogle, der ligner en selv, rammer skuffelsen alligevel lidt”
Når man som undertegnede hverken har knivskarpe kindben eller en flad mave – men faktisk det direkte modsatte – bobler der hurtigt en følelse af eksklusion og mindreværd frem i maven. En følelse, der har hjemsøgt mig i mange år gennem mine 20’ere, men som i det store og hele er blevet erstattet af accept.
Og nårr man stadig skal se langt for at spotte nogle, der ligner en selv, rammer skuffelsen alligevel lidt. For må man kun gå klædt i jakkesæt og gennemsigtige bluser, hvis man har synlige mavemuskler?
Udviklingen i repræsentationen af forskellige kroppe og typer blandt mænd og maskulint repræsenterende personer i alt fra mode og reklamer til film og popkultur har af en eller anden grund været håbløs bagud.
Nok har flere highstreet-giganter som eksempelvis Asos forsøgt at gøre en forskel i deres kampagnemateriale med flere typer af forskellige mandekroppe, men det er åbenbart svært at gøre det på catwalken, hvor der ellers er kommet en forholdsvis bred diversitet blandt de feminint repræsenterende – i hvert fald når det kommer til danske modeuge.
“Hvis det står til mig, så har modeugen og designerne her en enestående mulighed for endnu en gang at gå forrest”
Står det til mig, så har casterne og designerne en enestående mulighed for endnu en gang at gå forrest og vise vejen for andre modeuger, så vi rent faktisk sikrer os, at alle uanset krop og køn, kan se sig selv spejlet i den mode, som alle så uundgåeligt omgiver sig med.
Indtil det ønske bliver en realitet, er der (heldigvis) meget mere repræsentation at hente på TikTok og Instagram.
Her deler flere maskuline personer som @macaulay_flower og @maxhovey med almindelige og større kroppe deres passion for at udtrykke dem selv gennem tøj og beviser, at moden netop er for alle.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
