Trenden startede allerede i 1920’erne, og den holder stadig.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Nogle gange er det blot få, optiske illusioner, der skal til for at proportioner ser anderledes ud. Og en af de mest oversete, men ikke desto mindre effektive, er T-bar-detaljen på sandaler.
I Frankrig går den under navnet ’salomé’, og på dansk findes der ikke bedre beskrivelse end sandaler med en vertikal, tynd stop over fodryggen, som ikke blot er en ualmindelig chik detalje, men som også har den effekt, at den opadgående strop giver illusionen af længere ben.
T-bar-sko så første gang dagens lys i 1920’erne hvor kvinder og Charleston-klædte dansepiger ofte brugte skoene til deres korte kjoler, der for første gang i verdenshistorien faktisk viste ben.
I dag er T-bar-detajlen ikke et sjældent syn, og den er denne sæson fortolket af alt fra The Row til Chanel, Jacquemus, Jil Sander og Totême, og stilikoner som Pernille Teisbæk og Jeanne Damas sværger til den chikke detalje, der ud over sin elegance netop har den finurlige effekt, at bentøjet ser lidt længere ud.
Detaljen findes på alle slags sko; fra Chanels klassiske lukkede pumps til lave sandaler med blokhæle og spinkle, klassiske stropsandaler.
Nedenfor har vi samlet et par af sæsonens fineste bud på sko med T-bar detaljer.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.