Døjer du med fedtet hovedbund, produktrester eller mat hår? En detox shampoo renser hår og hovedbund i dybden. Her er vores 9 favoritter.
Denne artikel om detox shampoo indeholder sponsorerede links.
Nogle gange er en almindelig hårvask bare ikke nok. Bruger du meget tørshampoo og styling, svømmer ofte, eller føles håret tungt og fedtet nærmest umiddelbart efter vask, kan det være tid til en grundigere rens.
En detox shampoo, som også er kaldet dybderensende eller clarifying shampoo, er udviklet til at fjerne ophobede produktrester, overskydende olie og andre belægninger fra hår og hovedbund. Resultatet er hår, der føles renere, lettere og ofte også ser mere glansfuldt ud, fordi den matte hinde på hårstråene bliver vasket væk.
Her er vores favoritter og alt, du skal vide, før du går i gang.
Læs også vores store guide til de bedste fugtgivende shampooer.
Bedste detox shampoo: ELLEs favoritter
Scroll ned for at læse længere anmeldelser af produkterne.
- Bedste dybderensende shampoo
- Bedste detox shampoo
No. 4C Bond Maintenance Clarifying Shampoo – Olaplex
- Bedste styrkende detox shampoo
Peptide Prep Detox Shampoo – K18
- Bedste eksfolierende detox shampoo
Detoxifying Scrub Shampoo – Davines
- Bedste detox shampoo til fedtet hovedbund
- Bedste plejende shampoo til fedtet hår
Spécifique Bain Divalent – Kérastase
- Bedste rensende shampoo til farvet hår
Color Care Shampoo – Living Proof
- Bedste detox shampoo til produktrester
- Bedste budget detox shampoo
Elvital Hyaluron Pure Shampoo – L’Oréal Paris
Hvordan bruger man detox shampoo?
Brug den grundlæggende som en almindelig shampoo: Fordel en lille mængde i vådt hår med fokus på hovedbunden, massér den godt ind og skyl grundigt. Hvor længe produktet skal sidde, og om håret skal vaskes én eller to gange, afhænger af den konkrete shampoo, så følg altid anvisningen på produktet.
Fordi en detox shampoo renser mere intensivt end din almindelige shampoo, er det en god idé at følge op med en plejende balsam eller hårkur i længderne, særligt hvis dit hår er tørt, krøllet, bleget elller kemisk behandlet.
Bedst i test: Detox shampoo og dybderensende shampoo
Vi har samlet shampooerne, der giver hår og hovedbund en grundigere rens: fra de klassiske detox shampooer til mere skånsomme alternativer til fedtet og farvet hår.
Bedste dybderensende shampoo: Maxi.Wash – Kevin Murphy
Maxi.Wash har for længst opnået status som en klassiker inden for dybderensende shampoo. Den renser hår og hovedbund grundigt for produktrester og overskydende olie og giver nærmest øjeblikkeligt håret en lettere og friskere fornemmelse. Formlen indeholder AHA-syrer, og når de matte belægninger er væk, ser længderne samtidig mere blanke og klare ud.
Maxi.Wash – Kevin Murphy
Bedste detox shampoo: No. 4C Bond Maintenance Clarifying Shampoo – Olaplex
Dybderensende shampoo kan have en tendens til at efterlade håret lidt for rene og dermed tørre, men Olaplex No. 4C kombinerer en grundig rens med en mere pleje. Shampooen fjerner produktrester, overskydende olie og andre belægninger, mens håret efter vask føles let og luftigt frem for strippet. Som bonus er den drøj i brug.
Læs mere om No. 4C Bond Maintenance Clarifying Shampoo her.
No. 4C Bond Maintenance Clarifying Shampoo – Olaplex
Bedste styrkende detox shampoo: Peptide Prep Detox Shampoo – K18
Denne shampoo er udviklet til at give håret en grundig rens uden at gå på kompromis med pleje og næring. Den fjerner både snavs og metalrester og indeholder samtidig K18PEPTIDE™, som resten af K18s hårpleje er kendt for. Trods den dybderensende effekt føles håret overraskende nok ikke udpint bagefter.
Læs mere om Peptide Prep Detox Shampoo her.
Peptide Prep Detox Shampoo – K18
Bedste eksfolierende detox shampoo: Detoxifying Scrub Shampoo – Davines
Hvis både hår og hovedbund trænger til en grundig omgang, er Davines’ Shampoo et godt bud. Shampooen har en scrub-lignende konsistens, der eksfolierer hovedbunden, samtidig med at håret bliver renset. Den skummer godt, er nem at fordele og efterlader håret let og luftigt frem for tørt og stridt.
Læs mere om Detoxifying Scrub Shampoo her.
Detoxifying Scrub Shampoo – Davines
Bedste detox shampoo til fedtet hovedbund: Amino Mint Shampoo – Redken
Hvis dit største problem er en fedtet hovedbund, er det denne shampoo, du skal kigge efter. Den renser overskydende olie væk og giver en skøn, frisk og kølende fornemmelse, uden at håret føles lige så affedtede som efter en klassisk, kraftig detox shampoo.
Læs mere om Amino Mint Shampoo her.
Amino Mint Shampoo – Redken
Bedste plejende shampoo til fedtet hår: Spécifique Bain Divalent – Kérastase
Dette er ikke en klassisk dybderensende shampoo, men den fortjener sin plads, hvis du kæmper med fedtet hovedbund og tørt hår. Den renser hovedbunden for overskydende talg, mens selve hårstrået får masser af næring. Den skummer let, dufter skønt og efterlader håret rent og luftigt.
Læs mere om Specifique Bain Divalent Shampoo her
Spécifique Bain Divalent – Kérastase
Bedste rensende shampoo til farvet hår: Color Care Shampoo – Living Proof
Farvet hår kræver lidt mere omtanke, når det skal vaskes. Living Proof Color Care Shampoo er ikke en egentlig detox shampoo, men en skånsom shampoo til farvet hår, der blandt andet er udviklet til at beskytte mod hårdt vand og hjælpe med at bevare farven. Derfor er den et bedre valg til den almindelige hårvask mellem de mere grundige detox-behandlinger.
Læs mere om Color Care Shampoo her.
Color Care Shampoo – Living Proof
Bedste detox shampoo til produktrester: Detox Shampoo – Ouai
Tørshampoo, hårolie, voks og styling kan over tid lægge sig som en belægning på både hår og hovedbund, og det er præcis her, Ouai Detox Shampoo kommer ind. Den dybderensende shampoo er udviklet til at fjerne produktrester, overskydende olie og belægninger fra hårdt vand og indeholder blandt andet æblecidereddike. Håret føles markant lettere og virkelig rent efter brug – så gem den til de dage, hvor en almindelig shampoo ikke rækker.
Læs mere om Detox Shampoo her.
Detox Shampoo – Ouai
Bedste budget detox shampoo: Elvital Hyaluron Pure Shampoo – L’Oréal Paris
L’Oréal Paris Elvital Hyaluron Pure er ikke en klassisk clarifying shampoo, men et godt budgetvalg til dig, der især vil rense en fedtet hovedbund uden at gøre tørre længder endnu mere tørre. Formlen kombinerer salicylsyre, som hjælper med at rense hovedbunden, med hyaluronsyre til længderne. En fin løsning, hvis du har tendens til fedt ved rødderne, men ikke har brug for en hardcore detox ved hver vask.
Læs mere om Elvital Hyaluron Pure Shampoo her.
Elvital Hyaluron Pure Shampoo – L'Oréal Paris
Dybderensende shampoo: Alt, du skal vide
En dybderensende shampoo kan være genial, når håret føles tungt og belagt, men den behøver ikke være en fast del af hver eneste hårvask. Her er det vigtigste at vide.
Hvad gør en detox shampoo?
En detox shampoo er en mere dybderensende shampoo, der er udviklet til at fjerne ophobninger, som en almindelig shampoo ikke nødvendigvis får helt bugt med. Det kan være rester af tørshampoo, hårolie og stylingprodukter, overskydende talg eller belægninger fra hårdt vand og svømmebassiner.
Det kan både få håret til at føles lettere og give mere glans, fordi hårstråets overflade ikke længere er dækket af den samme matte belægning.
Hvem kan bruge en dybderensende shampoo?
Du kan især have glæde af en detox shampoo, hvis du bruger mange stylingprodukter eller tørshampoo, har en hovedbund, der hurtigt bliver fedtet, svømmer meget eller bor et sted med hårdt vand. Den kan også være god inden en intensiv hårkur, fordi produktrester først bliver fjernet fra håret.
Har du meget tørt eller sensitivt hår og hovedbund, skal du derimod være mere forsigtig med de kraftigste formuleringer og vælge et mildere produkt.
Hvor ofte skal man bruge dybderensende shampoo?
For de fleste er én til et par gange om måneden et fint udgangspunkt, men der findes ikke én frekvens, der passer til alle. Bruger du meget styling eller tørshampoo, kan du have brug for den oftere, mens tørt og behandlet hår typisk har bedst af længere mellemrum.
Se på håret frem for kalenderen: Begynder det at føles tungt, fedter hurtigere end normalt eller virker mat trods hårvask, kan det være tegn på, at produktrester og belægninger har samlet sig.
Kan detox shampoo fjerne misfarvning fra klor og hårdt vand?
En dybderensende shampoo kan hjælpe med at fjerne nogle af de belægninger fra mineraler, metaller og klor, der kan få håret til at se mat eller misfarvet ud. Men alle detox shampooer binder ikke automatisk metaller, og derfor er de heller ikke lige effektive mod mineral- og metalaflejringer.
Har lyst eller bleget hår fået et tydeligt grønligt skær efter eksempelvis poolvand, er et produkt specifikt udviklet til at fjerne mineraler og metaller et mere målrettet valg.
Kan man bruge dybderensende shampoo i farvet hår?
Ja, men her skal du være lidt mere selektiv. En kraftig dybderensende shampoo kan få farven til at falme hurtigere, særligt hvis du bruger den ofte. Har du farvet hår, så vælg gerne en shampo, der er angivet som egnet til farvebehandlet hår, og brug den kun efter behov.
Kan man bruge dybderensende shampoo og silver shampoo sammen?
Det kan man godt, men der er sjældent nogen grund til at bruge begge i samme hårvask. Både silver shampoo og en kraftig dybderensende shampoo kan få især bleget og tørt hår til at føles mere tørt. Fordel dem derfor hellere på forskellige hårvaske, og følg op med en fugtgivende balsam eller hårkur.
Artiklen blev oprindeligt udgivet på elle.se Dette er en redigeret version.