Uanset om du har kort hår, page, skulderlangt, langt eller tyndt hår, findes der en frisure, der fremhæver både dit ansigt og din hårkvalitet. Vi guider til de flotteste stylingen, og produkterne, der får dem til at holde.
Denne artikel om den bedste frisure indeholder sponsorerede links.
En ny frisure kan gøre overraskende meget. Ikke bare for håret, men også for hvordan dit ansigt fremstår, hvor meget tid du bruger foran spejlet om morgenen, og hvor let dit hår er at style i hverdagen.
Det er også derfor, at de bedste frisurer ikke altid handler om kun at følge det, der akkurat er sæsonens største trend. De bedste frisurer fungerer, fordi de passer til hårets struktur, den naturlige volumen og dets naturlige fald. En god frisure skal altså arbejde med håret, ikke imod det.
Nedenfor finder du en guide til de frisurer, der bliver ved med at fungere, uanset om du har kort hår, skulderlangt hår, page, langt hår eller oplever, at håret er blevet finere med tiden. Under hver kategori har vi udvalgt ét produkt, der faktisk gør en reel forskel for resultatet.
Produkterne, der gør en forskel for din frisure
Scroll længere ned for at finde den bedste frisure i hver kategori og læse mere om hvert produkt.
- Til kort hår
- Til skulderlangt hår
L’anza – Healing Curls Curl Whirl Defining Crème
- Til pagefrisurer
Revlon – One-Step Style Booster Round Brush Dryer & Styler
- Til tyndt hår
Living Proof – Full Volume & Root Lifting Spray
- Til langt hår
Kérastase – Elixir Ultime L’Huile Originale
Bedste frisure til kort hår
Kort hår kræver mere præcision end mange tror. Når længden forsvinder, bliver selve klipningen langt vigtigere, fordi hver eneste detalje kan ses. Til gengæld er en god kort frisure ofte langt lettere at style end langt hår, når først frisøren har ramt den rigtige form.
De fleste klædes af en blød pixie eller den lidt længere bixie, som kombinerer det feminine fra en ‘bob’ med det lette udtryk fra en klassisk pixie. Frisuren giver masser af bevægelse og kan styles både glat, rodet eller med ekstra tekstur.
Har du fint hår, vil aftager ofte få håret til at syne mere fyldige.
Bedste produkt til frisure med kort hår: Maria Nila – Salty Mist
En god saltvandsspray giver præcis den struktur, som korte frisurer har så godt af. Salty Mist tilfører fylde uden at gøre håret stift eller mat, og den gør det langt nemmere at skabe det let tilfældige look, som ellers hurtigt kan se alt for nyfriseret ud. Sprøjt lidt i fugtigt hår og arbejd produktet ind med fingrene, inden du føntørrer.
Maria Nila - Salty Mist
Bedste frisure til skulderlangt hår
Hvis der findes én længde, som passer til næsten alle, er det skulderlangt hår. Det er langt nok til at kunne sættes op, men kort nok til at føles let og har massser af bevægelse, når det er løst.
Den flotteste version er typisk en klipning med lange etager. De giver form uden at tage for meget fylde væk, og de giver håret et naturligt fald, som ser pænt ud selv på dage hvor du ikke rigtigt har tid til at sætte det.
Samtidig gør etager, at håret får mere liv omkring ansigtet. Det er en lille detalje, men den gør faktisk en større forskel, end man lige skulle tro.
Bedste produkt til frisure med skulderlangt hår: L’anza – Healing Curls Curl Whirl Defining Crème
Selvom navnet antyder krøller, fungerer cremen også overraskende godt i let bølget eller glat hår med etager. Den samler spidserne, dæmper krus og fremhæver hårets naturlige bevægelse uden at tynge. Resultatet ser velplejet ud, elller sagt på en anden måde: som om frisuren bare falder rigtigt af sig selv.
Find Healing Curls Curl Whirl Defining Crème her
L'anza - Healing Curls Curl Whirl Defining Crème
Bedste page (bob)
Få frisurer har samme status som den klassiske page, der virkelig har fået renæssance de seneste par år. Den er blevet klippet i utallige versioner gennem årene, men fælles for dem alle er, at de får håret til at se tykkere, sundere og mere velplejet ud.
Den mest moderne version er en blød bob, der når til et sted mellem kæben og kravebenet. Den er hverken helt skarp eller har mange etager, men bevæger sig naturligt. Det gør den langt nemmere at vedligeholde end de helt skarpe udgaver a la Victoria Beckham i 00’erne.
En page fungerer særligt godt, hvis dit hår mangler fylde, fordi frisuren koncentrerer volumen omkring ansigtet i stedet for ude i længderne. Det er også derfor, mange frisører anbefaler netop denne frisure, når håret begynder at føles lidt tyndere.
Bedste produkt til page frisure: Revlon – One-Step Style Booster Round Brush Dryer & Styler
En page er totalt afhængig af faconen. En varmluftsbørste gør det væsentligt lettere at skabe den let rundede afslutning, som får frisuren til at se professionelt stylet ud. Brug den i næsten tørt hår og løft særligt ved rødderne for at få mest mulig volumen. Det tager kun få minutter, men gør virkelig en forskel for det færdige resultat.
Find One-Step Style Booster Round Brush Dryer & Styler her
Revlon - One-Step Style Booster Round Brush Dryer & Styler
Bedste frisure til tyndt hår
Har du fint eller tyndt hår, handler den rigtige frisure sjældent om at få mere hår, men om at få håret til at se mere fyldigt ud.
Den største fejl er ofte at lade håret vokse for langt. Når længderne bliver meget lange, trækker de håret fladt ned langs ansigtet, og resultatet bliver let slasket. En page eller en skulderlang frisure med diskrete etager giver næsten altid mere volumen og bevægelse.
Det betyder ikke, at langt hår er udelukket. Men jo finere hårstråene er, desto vigtigere bliver selve klipningen. En dygtig frisør kan skabe illusionen af markant tykkere hår uden at fjerne ret meget længde.
Et lille tip, mange overser, er at flytte skilningen en smule fra dag til dag. Det løfter håret ved rødderne og giver et mere fyldigt udtryk på få sekunder.
Bedste produkt til tyndt hår: Living Proof – Full Volume & Root Lifting Spray
Hvis ét produkt kan snyde til at tro, at du har mere hår, er det en god teksturspray. Living Proofs bestseller giver volumen uden den stive fornemmelse, mange traditionelle volumensprays giver. Spray den ved rødderne og lidt ud i længderne, når håret er tørt, og massér den let ind med fingrene.
Find Full Volume & Root Lifting Spray her.
Living Proof - Full Volume & Root Lifting Spray
Bedste frisure til langt hår
Langt hår går aldrig af mode, men det ser kun lækkert ud, hvis længderne er sunde. Derfor er den bedste lange frisure sjældent én længde hele vejen rundt.
Lange, bløde etager giver bevægelse og gør håret lettere, samtidig med at længden bevares. Har du meget kraftigt hår, kan etagerne fjerne noget af tyngden.
Mange tror, at langt hår kræver meget avanceret styling, men det er faktisk slet ikke tilfældet. En god klipning gør, at håret falder pænt, selv når det bare lufttørrer. Men hvis spidserne begynder at se tørre ud, mister selv den flotteste langhårsfrisure hurtigt sin glans. Det er derfor, regelmæssige klipninger stadig er en af de bedste investeringer, man kan gøre, særligt når man har langt hår, paradoksalt som det end lyder .
Bedste produkt til langt hår: Kérastase – Elixir Ultime L’Huile Originale
En let hårolie er næsten uundværlig til langt hår. Elixir Ultime samler spidserne, giver glans og beskytter mod udtørring uden at få håret til at falde sammen. Brug én til to dråber i længderne efter føntørring eller som finish i tørt hår.
Find Elixir Ultime L’Huile Originale her.
Kérastase - Elixir Ultime L'Huile Originale
Sådan vælger du den rigtige frisure
Den flotteste frisure er ikke nødvendigvis den, du ser mest på Instagram eller TikTok. Den er den, der passer til dit hår.
Der er især fire ting, der er værd at tage højde for, inden du booker tid hos frisøren:
Hårets tykkelse
Fint hår kan være virkelig flot som korthårsfrisurer eller en page, mens kraftigt hår kan bære flere etager og mere lægge uden at miste fylde.
Hårets struktur
Har du naturlige bølger eller krøller, bør din frisure arbejde med hårets naturligebevægelse fremfor at forsøge at fjerne den. Det gør stylingen både nemmere og mere holdbar.
Din hverdag
Har du fem minutter om morgenen, skal din frisure også kunne klares på fem minutter. Det lyder banalt, men mange vælger en klipning, der kræver langt mere styling, end de reelt har tid eller lyst til.
Din ansigtsform
En page fremhæver kæbelinjen, lange etager blødgør ansigtet, og pandehår kan skabe balance omkring panden. Men der findes ingen faste regler. Den frisure der alder dig bedst handler mest om hvilken asigtsform du har og mindre om hvad der er moderne. En god frisør kunne rådgive dig om præcis hvad der passer bedst til dig og din hårtype.
H2: Sådan får du frisuren til at holde længere
Selv den bedste klipning mister faconen, hvis håret ikke bliver vedligeholdt. Heldigvis kræver det ikke et helt arsenal af produkter.
Det vigtigste er at få spidserne klippet regelmæssigt. De fleste frisurer holder formen bedst, hvis de friskes op hver ottende til tolvte uge.
Brug desuden varmebeskyttelse, hver gang du styler med føntørrer eller glattejern. Varme slider mere, end man umiddelbart tror, og tørre spidser får enhver frisure til at se mindre skarp ud.
Og så er der glansen. Den bliver ofte overset, men er faktisk noget af det første, man lægger mærke til. Et velplejet hår reflekterer lyset bedre og får hele frisuren til at se dyrere ud. Det lyder næsten for simpelt, men det passer.