Både Fendi, Proenza Schouler og Alexander McQueen har allerede taget Oppenheimercore til sig.
Barbie vs. Oppenheimer. Det er det helt store kultur-clash, der lige nu udspiller sig i biograferne – og mellem publikum. Filmene, ’Barbie The Movie’ og ’Oppenheimer, som henholdsvis er instrueret af Greta Gerwig og Christopher Nolan, er begge baseret på figurer, der har præget det 20. århundrede.
Den ene er en dukke, der lever i en lyserød fantasiverden, den anden er en mand, der skaber det, der kan ødelægge hele (den meget virkelige) verden. Det er fantasia versus katastrofe. Popkultur versus krig og ødelæggelse. Lyserøde Covettes versus atombomber.
Med andre ord; de to universer kunne ikke ligge mere fjernt fra hinanden, og alligevel ville skæbnen, at de to nok mest ventede film i den post-pandemiske æra, skulle ramme biograferne på præcis samme dag. Et tilfælde, der kun gør kontrasten mellem de to film endnu mere udtalt.
Men hvor ’Barbie the Movie’ med alt sin pink-plastic-fantastic og meget højrøstede markedsføring har formået at stjæle meget af det modemæssige rampelys, og har kastet en hel tendens, ’Barbiecore’ af sig, ja, så har ’Oppenheimer’ trods sit bombastiske afsæt gået mere diskret til værks og ikke larmet i noget, der bare minder om samme grad som ’Barbie’.
Essensen af Barbie, og dermed Barbiecore, er, at hun altid er klædt på som om hun har sjove planer for dagen: Stranden med sine veninder eller en fest i Barbies drømmehus og det lader faktisk til, at jo værre det står til i den virkelige verden, des mere lyserødt og forherliget bliver alt, der hvor Barbie er – og dermed er Barbiecore en slags virkelighedsflugt.
Og så er der Oppenheimer: J. Robert Oppenheimer, som under Anden Verdenskrig opfandt atombomben. Det er en virkelighed, man ikke kan flygte fra, lige meget hvor meget man kunne ønske det. Men det betyder ikke, at der ikke også er en vis æstetik forbundet med dette univers, som alt andet lige (desværre) er meget mere nær noget, vi kan forstå og forholde os til.
Derfor har Cillian Murphey og Co. – lige som ’Barbie’-castet – også holdt sig til en helt bestemt æstetik på deres promovering af filmen. Tænk Cillian Murphy i helt rene, tone-i-tone looks fra Prada og Saint Laurent, og et cast overvejende klædt i nuancer af sort, grå, armygrøn.
Selvfølgelig har den påklædningsmæssige del af ’Oppenheimer’-promoveringen på ingen måde kastet nær så meget omtale af sig, som Margot Robbie i det ene Barbie-arkivlook efter det andet, men ikke desto mindre er der en tydelig æstetik at spore i de kommende AW23-kollektioner, der centrerer sig om et dystert mørke med en snert af ødelæggelse; aka: ’Oppenheimercore’.
Men modsat, hvad man indledningsvis kunne foranlediges til at tro, er Oppenheimercore ikke lig med sort fra top til tå, og goth-lignende tendenser. Dog, der er ikke mange farver i spil i stilen (det skulle da lige være Florence Pughs eksplosion af en orange kjole fra premieren i London).
Oppenheimercore er et produkt af mange trends: Oldschool militærreferencer, da der tale om en verdenskrig; klassisk skrædderkunst med jakkesæt i tung tweed inspireret af 1940’erne. Oppenheimercore er workwear, da det handler om mennesker med vigtige jobs; de er laboranter, de har kitler, arbejdsbukser, hazmat-dragter og værkstedstøj på. Der er elementer i af dystopi, destruktion og en sci-fi-agtig indflydelse i Oppenheimercore. Stilen er med andre ord et dystert sammensurium af kontrasten mellem at skabe orden iblandt kaos og tumult kombineret med elementer fra en verden i oprør.
Og, uanset hvordan man tolker det, så findes sporerne bestemt også på catwalken og i de kollektioner, der rammer butikkerne i efteråret 2023. Måske fordi vi selv befinder os i en tid, på randen af krig og kaos og ting, der synes ude uf vores kontrol? Fra pandemier, naturkatastrofer, global opvarmning og en russisk præsident med storhedsvanvid, er det ikke til at vide hvilken vej verden går. Og måske har lidt af den usikkerhed påvirket designerne og dermed trukket sine spor i de kommende efterårskollektioner.
Hos alt fra Lanvin til Ferregamo, Proenza Schouler, Bottega Veneta og Dries van Noten ser vi de klassiske suits i tung uld og tweed.
Lanvin AW23
Proenza Schouler AW23
De enkle militærreferencer a la soldaternes uniformer under Anden Verdenskrig ses hos Andreas Kronthaler for Vivienne Westwood, Sportsmax, Tods’ og Helmut Lang.
Andreas Kronthaler for Vivienne Westwood, AW23
Sportmax AW23
Tod's AW23
Der er workwear med arbejdsbukser og laborantlignende kitler hos Emporio Armani, Alexander McQueen og Fendi.
Alexander McQueen AW23
Fendi SS24
Og de uhyggelige, hazmat-lignende kapper og dragter findes hos Rains, Dior Men, Ferregamo og Heliot Emil.
Rains SS24
Dior Men AW23
Oppenheimercore er med andre ord meget virkelig i efteråret. Spørgsmålet er bare, om vi er klar til det, eller hellere vil stikke hovedet i busken og fortsætte i Barbiecores ’Lala’-land.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
