Mere end nogensinde før hviler alles øjne på Barbie. Barbie som præsident. Barbie som astronaut. Barbie som Nobel-prismodtager. Barbie som Margot Robbie. Og nu filmen ’Barbie’, hvor en dukke udvises af ’Barbie-land’, fordi hun ikke er perfekt nok. Vi ser nærmere på Barbie. Som samfundsfænomen. Som center for vores opmærksomhed. Som modedille og ikon.
Når man siger ’Barbie’, ser man umiddelbart en ualmindeligt langbenet, lyshåret dukke med hvepsetalje, store blå øjne, lys hud og bittesmå fødder for sig. Den stereotype Barbie. Den Barbie, som nogle forbinder med alle de signalværdier om udseende, børn ikke burde konfronteres med, men som for andre er et symbol på en kreativ leg, hvor ingen karriere er umulig. Alle drømme kan blive til virkelighed, og virkeligheden selv er en perfekt, lyserød plastikboble.
I de 6o år Barbie-dukken har eksisteret, har den vedholdt et tag i børn verden over (særligt i Vesten), og har – trods kontroverser – overlevet samfundsomvæltninger, genopfundet sig selv, tilpasset sig og udtrykt kulturelle forandringer i en grad, der ikke kan sammenlignes med noget andet legetøj. Barbie har tilsluttet sig bevægelser som feminisme, borgerrettighedskampen og har sat fokus på diversitet. Sagt med andre ord: Fra sin debut i en sort/hvid-stribet badedragt med opsat hår den 9. marts 1959 til den overraskende Balmain ready-to-wear NFT-kollektion i foråret 2022 til filmen ’Barbie’ med verdenspremiere 20. juli, er Barbie, 60 år senere, stadig relevant, og stadig til debat.
Margot Robbie som Barbie iklædt en eksakt replika af det look, den allerførste Barbie havde på i 1959.
Denne Barbie er tidløs
Barbie-dukken blev skabt i 1959 af Ruth Handler, som var gift med en af medstifterne af legetøjsproducenten Mattel, der fortsat ejer Barbie. Handler så sine døtre lege med påklædningsdukker – altså udklippede billeder af kvinder, som de klædte på i udklippede papirkjoler. Det gav hende ideen til at skabe dukker med voksne træk til børn, og på en tur til Tyskland faldt hun over en dukke, Bild Lilli, som lignede præcis dét, hun havde haft i tankerne, og hun købte dukken med hjem til døtrenes umiddelbare begejstring. Ruth Handler købte også et eksemplar til Mattel og pitchede ideen om at skabe legetøjsdukker med kvindelige figurer til piger. Og således blev Barbie undfanget.
Men selvom Barbie, opkaldt efter Ruth Handlers datter Barbara, dengang blev markedsført som ’en teenage-fashionmodel’, viste markedsundersøgelser, at forældre til små piger var utilfredse eller ligefrem bekymrede over dukkens tydelige kvindelige kurver – og særligt brysterne. Handler og Mattel fastholdt dog, at det var sådan Barbie skulle se ud, og brysterne sidder i dag stadig, som de gjorde. Men det betyder ikke, at Barbie ikke har ændret udseende i løbet af sine seks årtier. Den største forandring kom i 1971, hvor dukkens øjne blev ændret, så de kiggede fremad og ikke hidtil forførende til siden. Og det blev kun begyndelsen på den forandring, Barbie skulle gennemgå – eller rettere: Alt det hun skulle blive til fra robotingeniør til rullestolsbruger, astronaut eller kræftpatient i en variation af syv forskellige kropstyper (fra høj til petite og curvy) og med 14 hudfarver og endnu flere frisurer og nationaliteter.
Barbie i et udvalg af hendes i dag mange udtryk.
Denne Barbie er feminist
Barbie er gennem tiden blevet mere end bare en dukke. Mere end bare et stykke legetøj. Hun er blevet et symbol på kvindefrigørelse og en måde at fortælle piger, at de kan blive, lige hvad de vil. Da Barbie fyldte 50 år, blev der iværksat en kampagne under navnet ’You Can Be Anything’, der understregede at (karriere-)drømme ingen begrænsninger har, heller ikke når man er pige. Og selvom det lyder som en forældet fortælling, så er den stadig lige så relevant i dag, som den var for 10, 20, 30 og 60 år siden. I 2019 lancerede Mattel ’Barbie Dream Gap Project’, der adresserede det ambitionsspænd, der findes mellem piger og drenge, kendt som ’the dream gap’. Ifølge den begynder piger at tvivle på deres egen intelligens, når de når fem-årsalderen, hvilket ikke gør sig gældende for drenge i samme alder. Det betyder, at drenge raskt væk drømmer om at forfølge karrierer, der firkantet set kræver en højere intelligenskvotient, mens piger undertrykker ambitioner om at kunne klare sig i sådanne erhverv. Derfor lancerede Mattels blandt andet en ’Dommer Barbie’ – et erhverv, der i 2019 var underrepræsenteret på kvindefronten. Dommer-Barbien kom i fire forskellige hudfarver og frisurer og indeholdt både dommerkappe og hammer.
”Vi har inspireret piger til at tro på, at de kan blive, hvad de vil. Fra prinsesse til ingeniør, astronaut og zoolog. Der er ikke det plastikloft, som Barbie ikke har brudt igennem,” har Chris Chan, Head of Marketing for Mattel i Sydøstasien udtalt til Today Online, Singapore.
Men der er mere ved Barbie end blot drømme om mulige karrierer. Barbie materialiserede pigedrømmen om at blive voksen, mener kultursociolog Emila van Hauen.
”Man kunne klæde hende i voksentøj og høje hæle, som man ikke selv kunne have på som barn. Det var en helt anden verden, hvor man som barn kunne opfatte sig selv som voksen gennem dukken, og få andre erfaringer gennem dukken, som man før først erhvervede sig senere. Man var ikke længere bare ’mor’ for en babydukke, men man kunne få et stedfortrædende voksenliv gennem Barbie, og man kunne sætte hende i situationer og positioner, der var seksualiserende,” siger kultursociolog Emila van Hauen.
Den første astronaut-Barbie blev lanceret i 1965.
Denne Barbie er barnløs
Trods alle de gode takter om karriereaspirationer, drømme og ’girl power’, konkluderede psykolog Helga Dittmar fra University of Sussexen i en undersøgelse i 2006, at det er skadeligt for unge pigers selvværd og kropsopfattelse at lege med Barbie-dukker, selv efter at dukkeformen er blevet ændret til at være mere proportionel i sine mål og have flere kropstyper, hudfarver og træk. Hun påpegede, at piger i alderen fem til otte år, som fik Barbie-dukker foran sig, stadig foretrak de langbenede, tynde modeller frem for de mere realistiske modeller. Og faktum er, at den stereotype Barbie har fysiologiske urealistiske mål. En klassisk Barbie er 29 cm høj, hvilket i en 1:6 skala vil sige, at hun ville være 175 cm høj med et brystmål på 91 cm, 46 cm omkring taljen og et hoftemål på 84 cm. Ifølge en undersøgelse foretaget af Helsinkis Universitetshospital betyder disse mål, at hun ville mangle 17 til 22 procent af det kropsfedt, der er fysiologisk påkrævet for, at kvinder kan menstruere. Dermed ville hun ikke være i stand til at føde børn.
Og gennem tiden har Barbie – sin rollemodelstatus til trods – været medie for en række kontroversielle råd angående vægt. I 1963 blev dukkesættet ’Barbie babysitter’ lanceret, og det indeholdt blandt andet en bog med titlen ’Sådan taber du dig’, som rådgav: ”Spis ikke!”. Samme bog gik igen i dukkesættet ‘Slumper Party’ fra 1965, der tilmed også indeholdt en lyserød badevægt med pilen pegende på 110 pund (50 kilo), hvilket er udtalt undervægtigt, hvis man er 175 cm høj.
Det var først i 2016, at Mattel introducerede de mere realistiske Barbie’er som ’høj’, ’petite’ og ’curvy’. Den ’curvy’ Barbie kom på forsiden af Time’s Magazine under overskriften: ”Kan vi så stoppe med at tale om min krop nu?” – til trods for at den ’curvy’ dukke kun var en amerikansk str. 4, hvilket svarer til en 36, som nogle børn nu opfattede som tyk – sammenlignet med den originale Barbie.
Men er det kun Barbies skyld, at der – stadig – er et forvrænget billede af tyk og tynd?
”Barbie er opstået ud fra eksisterende idealer. Hun er en ekstrem udgave af de idealer, der var i forvejen. Det tynde ideal startede allerede i Charleston-tiden, hvor det yppige og kvindelige fra Belle Époque-tiden blev erstattet med et mere drenget ideal. Dengang fandtes anoreksi også. Man talte bare ikke om det,” siger Emilia van Hauen, der selv er vokset op med Barbie.
”Men det betyder ikke, at jeg troede, at jeg skulle se ud som hende. Hun var jo ikke allestedsnærværende som idealer og figurer er det i dag på sociale medier, hvor der kun er et udsnit af virkeligheden præsenteret. Med Barbie var man selv kuratoren og skabte hele billedet for legen,” siger kultursociologen.
Denne Barbie er en muse
Krop eller ej, så havde legen ikke været det samme uden moden. Barbie har fra dag ét været en fashionista. Hun er født direkte ind i den eksploderende forbrugerkultur i 1950’ernes og 1960’ernes USA, hvor moden i høj grad blev kommercialiseret, og Babie-dukken blev både et forbrugsgode og en forbrugsforstærker, fortæller kulturjournalist og modeekspert Chris Pedersen.
”Barbie er den amerikanske drøm. Smuk, begavet, succesfuld og velhavende. En dukkens forløber for nutidens topmodeller som Bella Hadid og influencere som Pernille Teisbæk og Emili Sindlev, som man som forbruger kan læse sine egne drømme og aspirationer ind i,” siger Chris Pedersen.
Ligesom Barbies karrierer har udviklet sig gennem tiden, har hendes garderobe gennemgået en mindst lige så stor transformation. Fra elegante Jacqueline Kennedy-inspirerede spadseredragter i 1960’erne til aerobics-inspirerede a la Jane Fonda i 1980’erne er der ikke det, hun ikke har haft på. Designerne har nærmest stået i kø for at designe garderoben. Mere end 70 modehuse og designere har klædt dukken på gennem tiden, herunder Dior og Yves Saint Laurent.
I 2009, da hun fyldte 50 år, blev der afholdt et helt show under modeugen i New York, hvor 50 kendte highend brands bidrog med looks inspireret af den ikoniske dukke, herunder Diane von Fürstenberg, Vera Wang, Calvin Klein og Christian Louboutin.
Modeshowet i 2009, der hyldede Barbies 50 års fødselsdag.
Og Barbies massive indflydelse og position som muse for moden er langt fra slut. Efter de første billeder fra den kommende live-action film med Margot Robbie og Ryan Gosling i hovedrollerne som Barbie og Ken blev lanceret, væltede der en bølge af Barbie-inspirerede looks ind over mode- og kulturbilledet. Kim Kardashian farvede sit hår pink og poserede i lyserød, glimtende Balenciaga fra top til tå som en virkeliggjort Barbie-dukke på sin Instagram-profil, Megan Fox og on/off-kæresten Machine Gun Kelly troppede op til events i variationer af lyserød, pink og turkis og brands som Acne, Diesel og Moschino fortolkede mere eller mindre indirekte Barbies lyserøde univers i deres SS23-kollektioner.
Kim Kardashian i fuldt 'Barbiecore'-look fra Balenciaga.
Som optakt til filmen droppede Versace og Dua Lipa en co-lab-kollektion, som blev præsenteret under filmfestivalen i Cannes i maj. Med en Barbie-inspireret farveskala i pink, turkis og glimmer tilsat højt hår og iøjnefaldende accessoires, bød kollektionen på kropsnære, asymmetriske kjoler og stramme suits – præcis som det, vi forventer at se i den kommende Barbie-film, hvor Dua Lia sjovt nok har en rolle som havfrue-Barbie, ligesom som hun også har lavet titelsangen ’Dance the Night Away’.
Om de levende Barbie-dukker er klædt i Versace eller ej, er der – ud over den generelle mystik om filmens handling og samfundskritiske perspektiv – selvsagt store forventninger til kostumerne i filmen.
”Jeg forestiller mig et miks af Met-udstillingen ’Notes on Camp’ og Jeremy Scotts kollektioner for Moschino. Style over substance, og alt for meget med et glimt i øjet. Jeg tror, det bliver et visuelt spektakel. Men jeg kan ikke rigtig se, hvordan Barbie, som sådan skal influere på nutidens mode, fordi hun på mange måder tilhører det forbrugs-mania, vi netop nu ser et opgør med. Barbie er mange ting, men quiet luxury er ikke en af dem,” siger Chris Pedersen.
Ryan Gosling og Margot Robbie i rollerne som Ken og Barbie.
Denne Barbie er en filmstjerne
Ud over at stå i skærende kontrast til Barbiecore-trendens modsvar, nemlig det underspillede, ’Succession’-inspirerede quiet luxury, så er der også andre aspekter ved den kommende film, der er i direkte modstrid med de tendenser, vi ser i samfundet lige nu, vurderer Emilia van Hauen.
”Barbie projekterer en ekstrem hvid, ciskønnet og heteronormativ virkelighed og fastholder dermed idealet om det hvide, unge overherredømme,” siger Emilia van Hauen og fortsætter: ”Men lad os se, hvad filmen handler om. Hvis det bare er en filmatisering af det klassiske Barbie-univers, så kommer den til at faile. Det gider ingen se. Men mon ikke instruktøren Greta Gerwig gør op med det. Barbie følger jo med tiden. Men selvfølgelig er det den langlemmede lyshårede model, der stadig har hovedrollen.”
Nok er det den stereotype Barbie, legemliggjort af Margot Robbie, der er omdrejningspunktet for filmen, men i optaktsmaterialet er der gjort plads til andre typer af Barbier. Blandt andet er skuespilleren og race-aktivisten Issa Rae castet som præsident-Barbie, komiker og tyk-aktivist Sharon Rooney som advokat-Barbie, den homoseksuelle Kate McKinnon som en punket David Bowie-agtig Barbie og skuespiller og krops-aktivist Nicola Coughlan som diplomat-Barbie.
Så mon ikke filmen gør op med den den stereotype Barbie, hvilket også reflekterer den indsats Mattel de seneste år selv har iværksat for at fortælle historien om, at alle ikke bare kan være som Barbie, men at Barbie er tilstedeværende i alle farver og former.
Denne artikel blev første gang bragt i ELLEs julimagasin 2023.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
