Vi har talt med fire mænd og kvinder, der arbejder i en profession, der er domineret af det modsatte køn. Her kan du møde auktionarius Alexa Bruun Rasmussen, som i to årtier var den eneste kvindelige auktionarius i Danmark.
Som tredje generation i det tidligere familieejede auktionshus Bruun Rasmussen Kunstauktioner, var Alexa Bruun Rasmussen nærmest selvskrevet til at svinge hammeren og sælge til højestbydende. Men på trods af auktionariusblodet i årene, skrev hun på mange måder historie, da hun i knap to årtier bestred posten som den eneste kvindelige, danske auktionarius.
Her fortæller Alexa Bruun Rasmussen om at være i en profession, der er domineret af det modsatte køn.
Jeg er født ind i familievirksomheden, og det lå på mange måder i kortene, at jeg skulle være en del af auktionshuset. Det er en spændende verden, og den spænder bredt med mange karrieremuligheder også uden for kunsten – alt fra fotograf til grafiker eller økonomiansvarlig. Når jeg alligevel stræbte efter at blive auktionarius, er det af den årsag, at det på mange måder er det ypperste inden for auktionsbranchen og på grund af min farfar Arne Bruun Rasmussen. Han startede i sin tid auktionshuset, og jeg har altid fået at vide, at jeg lignede ham. Derfor ville jeg gerne følge i hans fodspor.
Min farfar døde i 1986, men jeg tror, han ville have været stolt over at se mig svinge hammeren på podiet. Han var jo iværksætter og startede sit eget auktionshus baseret på sin passion. Og så var han vellidt og god til at tale med og til alle i øjenhøjde. Derfor tror jeg også, han ville have set vigtigheden i at jeg, som kvinde, blev auktionarius. Jeg havde mit første hammerslag i 2000, og siden dengang har jeg været den eneste fungerende kvindelige auktionarius i Danmark. Det er jeg meget stolt over.
Siden har jeg også arvet hans hammer. Den er lavet på fransk model, og er yderst elegant. Hammeren har et langt, tyndt skaft, der gør den utrolig feminin at se på. Og så er hovedet lavet af ibenholt og elfenben. Som auktionarius er hammeren mit værktøj. Det er dirigentstokken, som jeg elegant kan pege på folk med.
“Jeg havde mit første hammerslag i 2000, og siden dengang har jeg været den eneste fungerende kvindelige auktionarius i Danmark. Det er jeg meget stolt over.”
Da jeg startede, blev jeg mødt af en del fordomme. Både om min unge alder og mit køn. Man ville hellere tale med en ældre herre i fløjlsbukser, fordi det handlede om mange penge. Det er en af grundene til, at jeg ofte går i jakkesæt. Det er for at stive mit udseende af. Ellers går jeg i den helt anden grøft og gør mit udtryk meget feminint. Men du kan næsten altid regne med, at jeg har høje hæle på. Det er der en empowerment i.
Da jeg var yngre, drømte jeg kortvarigt om at blive skuespiller. Og i virkeligheden er der nok ikke så langt fra arbejdet som auktionarius til skuespiller. Når jeg indtager min rolle, er det meget som at gå på scenen. Jeg tager en dyb indånding, går ind bag podiet, og så stiller jeg mig op på tæerne. Det er et kæmpestort ansvar at stå deroppe, og man skal evne at jonglere det høje tempo. Der kan sidde 100 mennesker i salen, og jeg-ved-ikke-hvor-mange på skærmene, der følger med fra udlandet. Der bliver budt i danske kroner, men hele tiden omregnet til euro og dollars, så det handler om at balancere det hele på en gang.
Samtidig skal man have et vis overskud til at levere en lun og hyggelig bemærkning hist og her. Det er vigtigt at skabe den rette ’vibe’, så både sælger, der siger det sidste farvel til en særlig ting, og køber, der er superbegejstret for sin nye genstand, er glade. Det bedste er, hvis man flere år senere støder på en køber, som fortæller om auktionen, hvor vedkommende erhvervede sig noget og har gemt oplevelsen som et godt minde. Man er lun, men aldrig for frisk og kæk, og så skal man evne en god balance mellem IQ og EQ (emotionel intelligens, red).
Det er altid med sommerfugle i maven, at jeg går på podiet. Man har jo nogle forventninger og nogle vurderinger på forhånd, men det sker, at de er helt skæve, og at der bliver solgt til langt, langt højere priser. Har man for eksempel vurderet en vase til 40.000, som ender med at gå for flere hundrede tusinde, kigger jeg lige ned på mine kollegaer og signalerer: ”Hvad har vi overset?” Så går det op for en, at man står midt i en trend, og så kan jeg helt lavpraktisk godt finde på at opfordre folk i salen til at gå hjem i skabene og hive det frem, hvis man har noget i den dur liggende.
“Har man for eksempel vurderet en vase til 40.000, som ender med at gå for flere hundrede tusinde, kigger jeg lige ned på mine kollegaer og signalerer: ”Hvad har vi overset? “”
Sidste år solgte vi Bruun Rasmussen til det engelske auktionshus Bonhams. Der var følelser involveret, for vores farfar startede det i 1948, og jeg er den stolte datter af en far, Jesper Bruun Rasmussen, der var der i 60 år. Men der skulle ske noget nyt, og jeg holder både af traditioner og fornyelse. Og så kan vi glæde os over, at vi i vores tid løftede virksomheden op på et globalt niveau, hvor det lykkedes at sælge den til et internationalt auktionshus. Det er godt for Bruun Rasmussen, men kommer også til at give et løft til den danske auktionsbranche.
Der er særligt to øjeblikke, jeg husker tilbage på. Det ene var, at vi stod for salget af Prins Henriks samling, der var samlet med en passion, omhyggelighed og entusiasme, der ikke bare kendetegnede Prins Henrik, men som vi sjældent ser hos en dansk samler. At få lov til at være frontfigur på det salg og følge det til dørs var et meget stolt øjeblik.
Og så husker jeg også, da min far solgte en sjælden Ming Meiping-vase af porcelæn, og at hammeren faldt på 12 millioner kroner. Det var auktionshusets største hammerslag på det tidspunkt. Jeg sad til forretningskonference på Louvre i Paris, og de kunstinteresserede til mødet sad med deres telefoner og fulgte auktionen. I alt tog det 18 minutter, før hammeren faldt. Det er virkelig lang tid, normalt sælger du noget på under ét minut. Mit eget største hammerslag var en Salto-vase til halvanden million.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.
