Celebrity style

Hailey Bieber trodser varmen med et look, der er som taget ud af ’Buffy The Vampire Slayers’ garderobe

- 01/06/2023

Hvis dette outfit ikke er ’slay’, så ved vi ikke, hvad er.

Hvis man voksede op i 1990’erne og starten af nullerne, så var der én ting, der var sikkert: Efter skole, rullede man gardinerne ned og satte sig til rette i sine forældres formørkede stue (gerne med nutella på ristet toast) og lod sig suge ind i den uhyggelige, vampyrbefængte virkelighed, som Buffy Summers og hendes venner levede i.

’Buffy The Vampire Slayer’ startede altså vampyr-besættelsen længe inden, der var noget der hed ’Twilight’, ’The Vampire Diaries’ og ’True Blood’, og med besættelsen kom også en omsiggribende iver for at klæde sig på som en teenager, der gik i highschool om dagen og slagtede vampyrer om natten. Og dette look bestod selvfølgelig af masser af (stramtsiddende) læder.

Og det er netop dette look, vi netop har fået et gensyn med, efter Hailey Bieber trodsede den stigende sommervarme, med et outfit, der snildt kunne være taget ud af Buffy Summers garderobe.

For Rhodes-stifteren, der ellers ikke er bleg for at hoppe i små, sporty shorts og oversized jakker, og har skabt en hel hær af dedikerede modefans udelukkende baseret på hendes afslappede streetstyle-ensembles, overraskede med et helt andet look, bestående af sort læder fra top til tå.

Foto: Getty Images

Her var altså ikke tale om de vanlige store silhuetter eller baggy jeans, men snarere et mere tilsyet snit med læderbukser med lige ben og en kort læderjakke – ikke ulig Buffy’s foretrukne ’slayer’-uniform.

Foto: Buffy the Vampire Slayer / Mutant Enemy Production

Så med alt andet fra nullerne, der netop nu finder vej ind i vores hverdag igen, ville det da ikke være et under, hvis Buffy-indflydelsen, denne gang på opfordring af Mrs. Bieber, blev über-aktuel igen.

Læs ogå

Kim Kardashian sender dette 00’er-pandehår direkte ind på sommerens hot-liste