Og nej, du behøver ikke at have spillet spillet for at kunne følge med HBO-serien -The Last of Us', skriver anmelder Steffen Lomholt Pedersen.
Advarsel! Anmeldelsen indeholder adskillige spoilers. Men hvis du er bekendt med historien i spillene, kan du roligt læse videre.
Filmatiseringer af videospil har længe haft et dårligt omdømme. Set udefra virker det ofte, som om der altid er et eller andet, der går galt undervejs i produktionen.
Det være sig alt fra hjerteløst skuespil og dårlige effekter til et håbløst tonevalg og usammenhængende historier, der langt fra er tro mod ophavsmaterialet.
Det var eksempelvis tilfældet med Netflix’ ‘Resident Evil’, der fik æren af at komme på Vi Elsker Seriers liste over dårligste serier i 2022. Duncan Jones’ ‘Warcraft’ fra 2016 var et rod.
Jake Gyllenhaal (‘Donnie Darko’, ‘Nightcrawler’) forsøgte sig i 2010 uden held som prinsen i ‘The Prince of Persia: The Sands of Time’. Og der er flere eksempler længere tilbage i tiden med filmatiseringer af spil som ‘Street Fighter’ og ‘Mortal Kombat’.
Heldigvis begynder billedet langsomt at ændre sig med flere vellykkede film og serier som ‘Halo’, ‘The Witcher’, ‘Arcane: The League of Legends’ og ‘Pokémon: Detective Pikachu’ (bevares, ingen af dem er perfekte).
Nu kommer så HBOs adaption af konsolspillet ‘The Last of Us’, og det er formentligt den bedste tv-serie nogensinde med rødder i et videospil.
Vi har set den første halve sæson af ‘The Last of Us’, der består af i alt ni episoder, hvor det første afsnit nærmest har spillefilmslængde.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er meget begejstrede, og vi dykker mere ned i hvorfor herunder.
Ikke just en komedie
Som mange andre postapokalyptiske tv-serier, spil og film, begynder ‘The Last of Us’ kort før, katastrofen rammer.
Vores hovedperson Joel Miller bliver spillet af Pedro Pascal (‘Game of Thrones’, ‘The Mandalorian’, ‘Narcos’).
Joel har fødselsdag, og vi følger for en stund Joels datter, Sarah (Nico Parker), der venter på, at vores hovedperson kommer hjem, så hun kan overrække ham hans gave.
Vi hører ikke noget om, hvad der er sket med Sarahs mor. I stedet møder vi Joels bror, Tommy, som bliver spillet af Gabriel Luna (‘Terminator: The Dark Fate’, ‘Bernie’, ‘Agents of S.H.I.E.L.D.’).
Inden Joel kommer hjem fra arbejde, ser vi fra Sarahs perspektiv, hvordan situationen langsomt tilspidses. Folk er bange, butikker lukker, i radioen taler de om en epidemi i et land langt borte, og der er militærfly i luften.
Metoden er set før, men de små hints om den forestående katastrofe er en elegant måde at rodfæste universet på og giver samtidig seerne lidt baggrundsviden.
Flere steder bliver det direkte uhyggeligt. Som da Sarah efter skole besøger sine naboer, hvor vi i baggrunden ser, hvordan en ældre kvinde smittes af den gruopvækkende svampeinfektion, som i ‘The Last of Us’ gør folk til zombier.
Ordet zombie bliver dog, ligesom i spillet, aldrig brugt.
Om aftenen på Joels fødselsdag varer det ikke længe, før alting går amok.
Sarah bliver angrebet af en smittet, men i sidste øjeblik redder Joel hende, og de flygter ud af byen sammen med Tommy.
Har du spillet spillet, ved du nok, hvilket frygteligt øjeblik der venter. Ved bygrænsen møder de en soldat, der får ordre til at åbne ild mod Sarah og Joel. Tommy skyder soldaten, men Sarah når at blive ramt, og hun dør kort tid efter i armene på sin far.
Anderledes reel post-covid
Selv hvis du har gennemført det første spil flere gange, rammer prologen stadig hårdt.
Konsolspillet var gribende og indlevende, men historien føles om noget endnu mere hjerteskærende og sørgelig, når vi ser et virkeligt menneske på skærmen, der hjælpeløst må se til, mens vedkommende mister sin datter. Pedro Pascal formår at fange alle facetter af den stoiske og rodløse Joel Miller.
Plottet i ‘The Last of Us’-serien er det samme som i spillet, men det er ikke helt én til én.
Vi ser nogle ting, vi ikke oplevede, da vi sad med en controller i hånden, og enkelte detaljer er ændret.
Hovedhistorien er dog langt hen ad vejen den samme, men med tilføjelser undervejs, som er nye for alle.
Eksempelvis får vi i nogle af de første afsnit et indblik i, hvordan pandemien begyndte, hvilket gør ekstra indtryk her på den anden side af COVID-19.
I et afsnit følger vi også Nick Offerman (‘Devs’, ‘Pam & Tommy’, ‘Parks and Recreation’) i rollen som survivalisten Bill. En karakter, du også møder i spillet, men som vi kommer mere i dybden med her.
Og nej, du behøver ikke at have spillet spillet for at kunne følge med. Det giver bare nogle ekstra lag til serien.
“The north remembers”
Én karakter, der ikke er til at komme uden om er teenageren Ellie Williams, som er seriens anden hovedperson.
Ellie bliver spillet af engelske Bella Ramsey, som de fleste vil huske for hendes rolle i ‘Game of Thrones’, hvor hun spillede den beslutsomme og rådsnare unge adelskvinde, Lyanna Mormont.
Vi møder 14-årige Ellie i 2033 – 20 år efter at udbruddet af den farlige svampeinfektion har raseret det mest af verden.
Med udsigt til en god hyre påtager Joel sig opgaven om at bringe Ellie i sikkerhed og aflevere hende til den revolutionære militærgruppe, ‘The Fireflies’.
Der går dog ikke længe, før han erfarer, at Ellie ikke er som alle andre, og at opgaven ikke er helt så simpel, som han måske først havde håbet.
Kemien mellem Ellie og Joel er fuldstændig afgørende for serien.
Heldigvis har Pedro Pascal og Bella Ramsey den rette gnist, og det er spændende at følge, hvordan deres forhold til hinanden langsomt udvikler sig i løbet af serien.
Bella Ramsey passer godt i rollen som den irriterende teenager, der piller ved alting, og som stiller spørgsmål til alt, hun får at vide – selv om hun i virkeligheden rent faktisk er 19 år.
Ikke ‘The Walking Dead’ – og så alligevel
Craig Mazin, manden bag ‘Chernobyl’, har skrevet og instrueret ‘The Last of Us’.
Det har han gjort i samarbejde med Neil Druckmann fra spilfirmaet Naughty Dog, der også står bag spillene. Som vi indledningsvist skrev, har filmatiseringer af spil sjældent været særligt vellykkede.
Craig Mazin har dog bevist, at det kan lade sig gøre, og ‘The Last of Us’ bliver uden tvivl et pejlemærke for kommende spilbaserede film og serier. Og dem er der nok af!
Historien er en loyal gengivelse med elegante twists og tilføjelser her og der. De forskellige skuespillere passer godt til deres roller og yder alle en overbevisende præstation.
Effekterne er gennemførte, og så er historien bare åndssvagt god. Det er ikke uden grund, at HBO valgte at filmatisere lige netop det her spil.
Mange vil formentligt sammenligne ‘The Last of Us’ med ‘The Walking Dead’. Den har da også flere ligheder – zombier, fraktioner af overlevende og et postapokalyptisk USA.
Der er dog også markante forskelle. ‘The Walking Dead’ handler i stor stil om overlevelse, hvor ‘The Last of Us’ i langt højere grad er en personbåren historie om to mennesker, der hjælper hinanden igennem en barsk og brutal verden i forsøget på at nå deres mål i den anden ende af landet.
Har du spillet spillene, vil du formentligt elske ‘The Last of Us’. Der er tilpas med nyt i serien, som giver den et friskt pust, og Pedro Pascal og Bella Ramsey er begge tro gengivelser af deres digitale avatarer.
Har du ikke spillet spillene, afhænger det formentligt mere af, om du kan lide serier og film i stil med ‘The Walking Dead’, ‘The Road’ og ‘Children of Men’. Kan du det, så lyder der kun den største anbefaling herfra til at se ‘The Last of Us’.
Artiklen er først bragt hos Vi Elsker Serier. Dette er en redigeret version.
