Der eksisterer en fortælling om, at sex altid skal være fantastisk, men vi skal skrue ned for forventningerne og udvikle vores kærlighedssprog hver gang, vi er sammen med en ny, mener model og antropologi-studerende Zelma Lewerissa. Hun er lige nu aktuel i komedien ’Jomfruer fra rummet’.
Hvordan husker du din egen gymnasietid og samtalerne om sex?
Jeg gik på gymnasiet i Indien. Skolen havde en meget progressiv profil. Feminisme, consent og alle de der ting var noget, vi udforskede sammen, og alle mine venner sprang nærmest ud som queer-personer, fordi vi kunne skabe vores eget lille samfund.
Du spiller drømmepigen Barbara i ’Jomfruer fra rummet’ – hvordan spejler du dig i hende?
Man er meget flyvsk i den alder, og alligevel tror man, at man kender sig selv ret godt. Jeg husker det som om, at der ikke var meget tid til refleksion. Man følte på en måde, at man vidste, hvad der var rigtigt og forkert. Jeg havde stærke holdninger til alt, men var i tvivl om, hvem jeg ville være. Ligesom Barbara havde jeg måske også nogle lidt overfladiske idéer om, hvad jeg var tiltrukket af. Jeg havde mange billeder i hovedet af, hvem jeg kunne se mig selv med – et bestemt udseende, et bestemt image, en person, man kunne læne sig op ad… Jeg forestillede mig ikke et helt menneske. Det var mere en fantasi, og der var mange ting, man ikke forstod ved sig selv. Man kendte ikke sit eget kærlighedssprog. Det føler jeg nærmest stadig ikke, at jeg gør.
For mange er sex et emne, der er svært at tale om. Hvordan aftabuiserer vi seksualitet og køn?
Sex kan være akavet, og det er ikke nødvendigvis, som man har forestillet sig det. Vi skal lære vores behov at kende, men det er også et stort ansvar, og for mange unge mennesker ved man måske ikke helt hvordan. Jeg tror, at seksualundervisningen er blevet meget bedre, end den var for ti år siden, men sex kan stadig føles abstrakt. Jeg tror også, at det er vigtigt at tale om usikkerhed, og hvilke former for skam man kan føle. Hver gang man er sammen med en ny partner eller har et engangsknald, er det et nyt seksuelt sprog, man skal kende, og det kan føles som ens første gang igen. Det er lige meget, hvor gammel man er. Man er nærmest på bar bund, fordi det er så anderledes. Jeg føler stadig, at jeg ikke helt ved, hvad sex er for noget.
Sexscener er ofte overseksualiserede og unaturlige. Det er meget sådan ind-ud-agtigt efterfulgt af en lang orgasmejubel. Er fremstillingen mere realistisk i ’Jomfruer fra rummet’?
Det er en romcom, så den er meget humoristisk, men den viser samtidig også sårbarheden i at eksperimentere med sex for første gang. Men det vil også være meget ansvar at ligge i én film at sige, at nu skal den repræsentere alt, hvad sex kan være for unge mennesker. Det vigtige ved filmen er, at der ikke er en moraliserende pegefinger, der siger, at ’sådan er sex’.
Har vi generelt for høje forventninger til sex?
Der eksisterer stadig en fortælling om, at sex altid skal være godt, fantastisk og nydelsesfuldt, men der er mange mennesker, der ikke forstår deres lyster. Jeg kan også have nogle perioder i mit liv, hvor jeg ikke forstår min lyst. Man kan ikke adskille sex fra sin mentale tilstand, selvom sex kan bruges som eskapisme. Der er meget høje forventninger til, hvad man skal opleve gennem sex.
Hvordan bruger du din stemme i samfundsdebatten om krop og seksualitet?
Jeg har i mange år arbejdet som model i en meget homogen branche. Der er helt sikkert sket en masse ting, men da jeg startede for otte år siden, så den anderledes ud. Jeg blev set som aktivistisk, fordi jeg lagde billeder op af en krop, som på mange måder ikke afviger fra normen – men alligevel fra det billede, man har set i modebranchen. Tidligere postede jeg meget på de sociale medier, men jeg er udmattet. Jeg er et meget transformativt sted, hvor jeg mærker efter, hvad der føles rigtigt for mig. Jeg læser til antropolog og laver feltarbejde i Palæstina lige nu, og når jeg kommer hjem, skal jeg finde ud af, hvordan jeg skal være i samfundsdebatten. Jeg vil gerne bruge min stemme, men jeg skal tænke over hvordan.
Har du oplevet at blive puttet i en af de der konforme, firkantede kasser?
Jeg har altid været en kvinde med en feminin fremtoning og har gået meget op i mit udseende og tøj, og derfor har der også været forventninger til min seksualitet. Folk har altid troet, at jeg var heteroseksuel og heteronormativ, men jeg er queer. Selv i miljøet, hvor man ellers prøver at bryde med normerne, regner folk med, at jeg vil have en maskulin partner. Flere begynder heldigvis at forstå, at køn og seksualitet ikke er binær, men det kan stadig være blurry for nogle.
Flere og flere film og serier prøver at nedbryde tabuer om sex, seksualitet og køn. Har du kunnet mærke betydningen?
Det er nærmest en golden era, og det tror jeg, at ungdomsgenerationen kan mærke. Folk er bedre til at snakke om tabuer og mentalt helbred. Det var først, da jeg var late teen, at jeg så andet end konventionelle, normative fremstillinger af sex og kærlighed. Jeg har ikke oplevet det i barndommen, og jeg kommer ellers fra et ret progressivt hjem, og alligevel har der været et kæmpe gap. Derfor er populærkulturen også vigtig, for den fodrer samtaler. Det kan være svært at tale om noget fra sit eget synspunkt, men hvis man tager udgangspunkt i noget, man har set eller hørt, er det noget andet.
’Jomfruer fra rummet’ får premiere den 9. februar.
