Film og TV

Flytter Carrie og Aiden sammen i ‘And Just Like That…’ sæson 2? Dét tyder det på i ny video

- 25/01/2023

De fiktive eks’er er spottet på husholdnings-shopping på optagelserne til 2. sæson af 'And Just Like That...' i New York.

Rygterne om hvad der ligger i kortene for Carrie og hendes kompagnoner i anden sæson af ’Sex and the City’-spinoff serien, ‘And Just Like That…’, vil ingen ende tage.

Om det er karakterernes tiltagende vilde outfits eller Aiden’s comeback, sidder fans på nåle over at få indløst spændingen; og ikke mindst i mellemtiden at opfinde mulige forklaringer på, hvorfor dén kjole er i spil, eller hvorfor ‘det par’ går hånd i hånd.

Og nu er der endnu mere foder til de sultne fan-teoretikere. Carrie og Aiden er nemlig blevet filmet på optagelserne til 2. sæson af serien i New York, hvor det lader til at eks-parret shopper husholdningsartikler af den type, der normalt hører par, der lige er flyttet sammen til.

Ikke overbevist? Så kig nærmere på de billeder af episoden, der er offentliggjort. 

Foto: Jose Perez/AP/Ritzau Scanpix

Man kan hurtigt spekulere i, hvad det betyder for de to tidligere turtelduers skæbne; særligt efter de også er set gå hånd i hånd på optagelserne.

Anden sæson af ‘And Just Like That…’ forventes at have premiere i løbet af 2023.

Læs ogå

De nyeste looks fra ‘And Just Like That’ beviser, at moden tager en vild drejning i den nye sæson