Din hud vil takke dig for at tilføje ansigtsolie til din rutine, derfor har vi fundet fem prisvenlige af slagsen.
Denne artikel indeholder sponsorerede links
Der er mange gode grunde til at inkorporere en ansigtsolie i din hudplejerutine netop nu. Som du sikkert ved, kan du opleve at huden udtørrer hurtigere i disse måneder, og det er takket være kulde, blæst, radiatortørluft og temperaturskift (når du kommer udefra og går indendørs og omvendt).
Men der skal faktisk ikke så meget til at beskytte huden ekstra og sørge for, at den bedre kan holde på fugten. Det kræver blot, at du bruger en ansigtsolie, der så vil passe på din hud, som blød uld passer på kroppen.
Lyder ansigtsolie som en fedtet affære? Ja, det kan det være, hvis du bruger den for sig selv ved at duppe den oven på din dagcreme, men du kan også vælge at blande et par dråber olie i din dagcreme eller endda foundation.
Der findes masser af gode ansigtsolier på markedet. Herunder finder du fem af dem – i prislejet 185-265 kr.
Rowse
Det hypede beautybrand Rowse er kendt for deres plantebaserede produkter, for deres shampoobarer og for deres udvalg af olier – ikke mindst deres koldpressede ’Rosehip Oil’. Og lige præcis hybenkerneolie er bl.a. kendt for sine helende og reparerende egenskaber.
Pai
Den har været en bestseller i mange år, så det er fuldt fortjent, at Pais hybenkerneolie vandt en pris til årets ELLE International Beauty Awards i kategorien Grøn hudpleje.
Mádara
Med ansigtsolien fra Mádara får du ekstra meget for pengene – den indeholder nemlig 50 ml, hvor langt de fleste andre ansigtsolier (og sera for den sags skyld) indeholder 30 ml. Den indeholder olier fra kæmpenatlys, hjulkrone og hindbærkerner, er rig på vitaminer og omega 3 og 6 samt ekstrakt fra havtorn og hyben. Og så har den en dejlig opkvikkende duft.
Naturligolie
Naturligolie er, som navnet afslører, specialister i olie, og vi er særligt glade for deres ‘Glød’-ansigtsolie. Den indeholder nemlig en cocktail af intet mindre end syv forskellige olier og E-vitamin. Tre af olierne, nemlig havtorn, hindbærkerne og hybenkerne, giver produktets dets dybde, gyldne farve, der også smitter af på huden og giver den ekstra glød.
Weleda
Mandelolien til ansigtet fra Weleda, er også en af de få, der indeholder mere end blot 30 ml. Og så er den særligt god til sensitiv hud, uparfumeret og faktisk også velegnet til at fjerne makeup med.