Da British Fashion Counsel mandag inviterede til prisuddeling, var det halave af verdens stilikoner mødt op for at deltage i festligehederne - og de skuffede ikke på den røde løber.
Siden 1989 har British Fashion Council hyldet modeindustrien ved et storslået show, der er Englands svar på Met Gala. Så da Fashion Awards 2022 mandag blev afholdt i Royal Albert Hall i centrum af London, var alverdens kendte samlet for at se prisuddelingen.
Blandt årets vindere var blandt andre Bella Hadid, der løb med prisen som årets model, stylist og modeskribent Katie Grand fik prisen som årets Fashion Creator og Valentinos chefdesigner Pierpaulo Piccioli, der står bag årets største tendens Barbie-pink, modtog prisen som årets designer.
Derfor var den røde løber selvfølgelig også fyldt med kendte og velkældte gæster som topmodel Naomi Campbell, skuespiller Florence Pugh, sanger og musiker FKA Twigs og skuespiller Tilda Swinton. For bare at nævne nogle få.
Herunder kan du se nogle af aftens smukkeste og vildeste kjoler og sæt tøj, der gjorde den røde løber til en af de mest interessante af slagsen i år.